Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Hillerød, 03/06/2025 - 14:59

Anklager går efter 20 års fængsel i folkedrabssag

Rwandisk mand nægter folkedrab og vil have sag afvist helt og maksimalt have straf omsat til 12 års fængsel.

Af: /ritzau/

At 57-årige Wenceslas Twagirayezu tilbage i 1994 deltog i folkedrab ved en række episoder, hvor tusindvis af etniske tutsier mistede livet, skal ifølge anklagemyndigheden i Danmark udløse en straf på 20 års fængsel.

Det argumenterede specialanklager André Pape fra National enhed for Særlig Kriminalitet mandag for i Retten i Hillerød ved et retsmøde, oplyser han tirsdag til Ritzau.

Sagen i Hillerød handler om at omsætte en dom fra en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali, til en dom efter dansk ret, så Twagirayezu kan afsone sin straf i Danmark.

Han er i dag dansk statsborger og hjemmehørende i Smørumnedre. I 2018 blev han udleveret til Rwanda, hvor han var mistænkt for at have deltaget i folkedrabet på de etniske tutsier.

Det centralafrikanske land blev kastet ud i et blodigt etnisk opgør i 1994, i kølvandet på at landets præsident, som tilhørte den etniske hutu-befolkning, blev dræbt, da hans fly blev skudt ned.

I 2001 kom Twagirayezu til Danmark og blev siden dansk statsborger. Men de rwandiske myndigheder rettede som årene gik søgelyset mod ham i forbindelse med det omfattende retsopgør efter folkedrabet.

Manden, der i Rwanda var skolelærer, har hele vejen igennem forløbet nægtet at have deltaget, og de vidner, som har medvirket i sagen, har haft så skiftende forklaring, at han i januar blev frifundet af en førsteinstansdomstol i Rwanda.

Men sagen blev anket, og i juli sidste år vendte en appeldomstol sagen på hovedet. Dommen lød på 20 års fængsel, og anklagemyndigheden i Danmark er altså af den opfattelse, at det også er den straf, som han skal idømmes i Danmark.

Det er den strengest mulige straf efter dansk ret, hvis man ser bort fra en livstidsdom. Og det er man nødt til, eftersom de internationale regler på området siger, at omsætningsstraffen ikke må være hårdere.

Rwanderen og hans danske advokat, Eddie Khawaja, er på grund af sagens karakter afskåret fra at få vurderet skyldsspørgsmålet og går derfor efter, at Retten i Hillerød helt skal afvise sagen.

Det vil med andre ord sige, at retten skal træffe afgørelse om, at sagen ikke kan afgøres på det foreliggende juridiske grundlag.

Såfremt retten ikke imødekommer afvisningspåstanden og skal udmåle en straf, så argumenterede Eddie Khawaja mandag for, at straffen fastsættes til fængsel i 12 år.

Wenceslas Twagirayezu har været frihedsberøvet i cirka otte år, og han skal foreløbig sidde varetægtsfængslet frem til dommen.

Retten i Hillerød afsiger dom i sagen 10. juni klokken 16.30.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 10:03

Katherine Diez synger med på popstjernes nye sang om ekskærester

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Skribenten Katherine Diez synger med på Ericka Janes nye single, "Hottest Ex".

Ny musik fra den danske popsanger Ericka Jane er klar til weekenden, og her har hun fået den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen "I egen barm" Katherine Diez med på vokal på sin nye sang, "Hottest Ex".

I sangen synger de, at de er deres ekskærestes hotteste ekskæreste, og at ekskæresten stadig tænker på dem. Også når ekskæresten er intim med andre.

I omkvædet lyder det, at de er deres ekskæresters største tab og ekskæresternes største fleks, og at karma vil ramme ekskæresterne.

Ericka Jane, der er kendt for sange som "I Say Stupid Things" og "Strangers in the Night", har også delt en musikvideo til slutningen af nummeret på det sociale medie Instagram.

Her ses Katherine Diez synge sangens sidste strofer over et glas vin og blinke til slut.

I videoen er der også sekvenser filmet i en seng, hvor Ericka Jane og Katherine Diez griner og omfavner hinanden. Derudover kan man se dem smukkesere sig foran et spejl.

Det er ikke første gang, at man kan se og høre Katherine Diez synge.

I et afsnit af madprogrammet "Spise med Price" på DR i 2023, hvor 70'erne var temaet på tallerkenen, var Katherine Diez med i en gimmick sammen med de to værter, brødrene og tv-kokkene Adam og James Price, samt James Prices hustru, Annette. Her sang de Maria Stenz' evergreen "Hvor er alle drømmene".

På daværende tidspunkt dannede Katherine Diez par med Adam Price.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 07:30

BLÅ BOG: Michael Poulsen

* Født 1975 i Ringsted.

* Forsanger, guitarist og primær sangskriver for Volbeat, der har opnået enorm succes verden over.

* Volbeat udsendte deres første album i 2005. Deres efterfølgende albummer, "Rock the Rebel / Metal the Devil" fra 2007 og "Guitar Gangsters & Cadillac Blood" fra 2008, gik begge direkte ind som nummer et på de danske hitlister og solgte platin.

* Bandet har i årenes løb modtaget 141 platin- og guldplader for salg af plader verden over. Det samlede albumsalg har rundet seks millioner.

* I 2013 blev Volbeat nomineret til en amerikansk grammy for sangen "Room 24", som de skrev sammen med kollega og ven King Diamond.

* I 2023 etablerede Michael Poulsen dødsmetalbandet Asinhell.

* "God of Angels Trust" udkommer 6. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek