I fire måneder har den danske ambassade i Norge arbejdet på at få stablet det danske kongepars tur til Oslo på benene.

Besøget får ikke kun kæmpe betydning for forholdet mellem de to skandinaviske kongehuse, men også på det samlede samarbejde i Norden.

Det siger Danmarks ambassadør i Norge, Louise Bang Jespersen.

- I de tider, vi lever i med uro og usikkerhed, er det endnu mere vigtigt, at vi som ligesindede lande går ind og genbekræfter de tætte relationer, vi har, og videreudvikler dem, siger hun.

Det bliver med pomp og pragt, når kong Frederik og dronning Mary tirsdag sejler ind i hjertet af den norske hovedstad, Oslo, for at tage hul på parrets andet officielle statsbesøg som kongepar.

Det kongelige statsbesøg til Norge, som begynder tirsdag, centrerer sig om den dansk-norske relation i fortiden og nutiden, men i allerhøjeste grad også i fremtiden, lyder det fra ambassadøren.

Louise Bang Jespersen fremhæver særligt en samarbejdsaftale om kvanteteknologi, der tirsdag bliver underskrevet mellem Oslo Universitet og Niels Bohr Institutet i Danmark i forbindelse med kongeparrets besøg.

- Det forventer vi meget af. Der bliver også en masse opfølgning på det. På den måde går det ind og styrker samarbejdet fremadrettet, og det giver os gode spor, vi kan arbejde videre med, siger hun.

Kvanteteknologien er en avanceret form for matematisk indretning af computere og ventes at kunne levere meget komplicerede beregninger, der ikke er mulige i dag.

Teknologien kan være med til at finde løsninger på klimakrisen, skabe medicinske gennembrud og styrke cybersikkerheden.

- Det er fremtidens teknologi og kan komme til at spille en helt afgørende rolle for den grønne omstilling, sundhed, forsvar og samfundssikkerhed, siger den danske ambassadør.

Hun påpeger, at kvanteteknologien er blevet en del af det geopolitiske teknologikapløb. Særligt lande som USA og Kina konkurrerer om at ligge i front.

- Vi i Norden kan meget hver for sig, men hvis vi kan gå sammen om kvanteteknologi, så kan vi også globalt ligge helt i front, siger Louise Bang Jespersen.

Trods det ikke er det danske kongepar, der skriver under på papiret, er deres tilstedeværelse i Oslo en stor del af aftalen om kvanteteknologi.

- Det er klart, at statsbesøget har fremrykket alt ting. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her bliver et startskud på en række aktiviteter. Det er det, et statsbesøg kan, siger hun.

Udover kvanteteknologi er også bæredygtig fællesskabsarkitektur, natur og biodiversitet kernetemaer for kongeparrets besøg til Norge tirsdag og onsdag.

/ritzau/

Kong Frederik og dronning Mary drager tirsdag til Norge på deres andet officielle statsbesøg i deres nye roller som kongepar.

Det to dage lange program er tætpakket med begivenheder, hvor grøn omstilling, kvanteteknologi og natur er de helt store temaer.

Her kan du se hele programmet:

* Tirsdag:

Statsbesøget begynder officielt, når kongen og dronningen kommer sejlende i en kongechalup fra kongeskibet "Dannebrog" til Honnørbryggen i Oslo sammen med den norske tronarving, kronprins Haakon, og kronprinsesse Mette-Marit.

Her vil parret blive taget imod af den norske pendant, kong Harald og dronning Sonja, der følger kongeparret op til det norske kongelige slot.

Programmet fortsætter med besøg på Nationalmonumentet, der er til minde om norske faldne under Anden Verdenskrig. Kong Frederik vil under besøget lægge en krans på monumentet.

Herefter vil det danske kongepar aflægge et såkaldt høflighedsbesøg hos det norske parlament, Stortinget, hvor de modtages af stortingspræsident Masud Gharahkhani.

Under et besøg på Oslo Science City vil kongeparret og det norske kronprinspar blive vist rundt i et laboratorie og overvære en underskrivelse af en samarbejdsaftale mellem Oslo Universitet og danske Niels Bohr Institutet.

Dagen slutter af med en gallamiddag på det kongelige slot med Norges kongepar som værter.

* Onsdag:

Anden dag i programmet begynder med, at det danske kongepar og norske kronprinspar formentlig snører vandrestøvlerne, når de skal på vandretur i nationalparken Østmarka Nasjonalpark.

Herefter drager kongeparret mod den norske forsvarschefs repræsentationsbolig, hvor de bliver modtaget af Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

Statsministeren inviterer efterfølgende de to kongepar på frokost med gæster fra det officielle Norge. Her vil både statsministeren og den danske konge holde tale.

Efter frokosten skal kongeparret endnu en gang på en vandring. Denne gang en arkitekturvandring langs havnefronten i Oslo. Dronning Sonja og kronprinsparret går med på turen, hvor også Oslos borgmester, Anne Lindboe, deltager.

Derefter drager kongeparret hen til kongeskibet "Dannebrog" til et returarrangement som sidste punkt i programmet.

Kilder: Kongehuset.

/ritzau/

* Nogle stauder er mere hårdføre end andre stauder.

* Typisk er salvie og timian stærkere, fordi de både kan klare at tørre ud og blive udsat for frost. Derudover kan salvie have to blomstringsperioder hen over sommeren, hvis den klippes let ned efter første blomstring.

* Derimod kan georginer slet ikke tåle frost. Så vil du sætte dem ud igen næste forår, skal du grave dem op, inden der kommer frost.

* Georginernes rodknolde bør om vinteren placeres et mørkt og køligt sted, hvor de hverken får for meget kulde eller varme. Næste forår kan sættes de ud igen og kvitterer med smukke blomster.

Kilde: Susanne Ogstrup, uddannelsesleder for Roskilde Tekniske Skoles to uddannelser til gartner og blomsterdekoratør.

/ritzau fokus/

Som haveejer er der et væld af muligheder for at finde planter, der kan kan give smukke blomster, som du kan nyde i lang tid.

Det fortæller Susanne Ogstrup, der er uddannelsesleder for Roskilde Tekniske Skoles gartner- og blomsterdekoratøruddannelser.

Hun anbefaler, at du for eksempel bruger stauder, der er kendetegnet ved at leve i mange år.

- Der findes mange forskellige typer af stauder. Der kan være nogle, som tiltrækker sommerfugle og insekter - for eksempel salvie og lavendel. Begge er kendetegnet ved at have meget lang blomstringstid, siger hun.

Dertil kan du kaste dig over geranier - også kendt som storkenæb.

- Mange af dem er langtidsblomstrende. De står med et fantastisk smukt flor, og så er de nemme, for de lader sig ikke kue af ukrudt, siger hun.

Alt efter hvilken sort du har plantet, er storkenæbets grønne løv desuden beklædt med flotte blomster med for eksempel en blå eller lyserød farve, fortæller Susanne Ogstrup.

For stauder afhænger blomstringstiden ifølge Susanne Ogstrup blandt andet af, hvilken sort du bruger.

Derudover spiller vejret ind. Ideelt set skal der være godt vejr med sol og gerne lidt regn om natten.

Nogle stauder skal jævnligt have vand, mens andre kan klare tørke i længere perioder, forklarer uddannelseslederen.

Er du udkig efter andre planter, der ligesom stauder er remonterende - altså at de sætter blomster over flere omgange - kan du for eksempel plante sorter inden for roser og klatrende klematis.

Det fortæller Berit Rørbøl, haveekspert hos Videncentret Bolius.

- Specielt inden for roser er der sket meget forædling (udvikling af nye sorter, red.). Men også hos klematis kan man finde mange remonterende sorter.

- Nogle kan finde på at blomstre i juni og gå lidt i dvale i juli, hvor det er varmest. Og så kan de have endnu en blomstring i august, siger hun.

Vil du øge chancen for at få en lang blomstring, kan det være en god idé at nippe de visne blomsterhoveder af. Dermed kan planten bruge energi på at danne nye blomster i stedet for at sætte frø.

Derudover kan du vælge flere sorter fra samme plante, der blomstrer på forskellige tidspunkter. På den måde forlænges den samlede blomstringstid i haven.

- Vi har planter, der blomstrer om vinteren, og planter der blomstrer om sommeren. Og mikser man det lidt, kan man forlænge sæsonen, siger Berit Rørbøl.

Vil du netop mikse udvalget, anbefaler hun for eksempel en kejserbusk og juleroser til vinterhaven. I foråret kan du vælge løgplanter som tulipaner.

Imens er sommeren højsæson for diverse typer af roser, stauder og klatrende planter. Når du kommer hen til sensommeren og efteråret, kan du for eksempel plante dahlia, der ifølge Berit Rørbøl blomstrer længe.

Derudover vil mange roser blomstre, indtil frosten tager fat. De fleste roser kan godt tåle at stå udenfor hele året, og går ud hvis de tages inden døre. Derfor bør du lade dem stå i haven, hvis du vil beholde dem til året efter, siger haveeksperten.

/ritzau fokus/