København, 28/07/2025 - 00:01
FAKTA: Her er uddannelserne med det højeste snit
Konservatoruddannelse og designeruddannelse har med 11,5 de højeste adgangskvotienter i 2025.
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Mandag får 59.957 personer at vide, at de er blevet tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse.
Nogle uddannelser er mere eftertragtede end andre.
Hvis der ikke er studiepladser nok, er det dem med det højeste karaktergennemsnit fra deres studentereksamen, som bliver tilbudt en plads.
Det laveste karaktergennemsnit, der giver mulighed for en plads på uddannelsen, kaldes adgangskvotienten.
Den bruges af mange som et pejlemærke for, hvor højt et karaktergennemsnit man skal have for at komme ind på sin favorituddannelse.
Her kan du læse, hvilke 13 uddannelser der har de højeste adgangskvotienter i 2025:
(Det er angivet i parentes, hvor meget kvotienten er steget eller faldet siden sidste år)
* Konservator, Det Kongelige Akademi: 11,5 (optager kun hvert andet år).
* Designer, Designskolen Kolding: 11,5 (+0,2).
* Jordemoder, Københavns Professionshøjskole (sommerstart): 11,3 (+0,2).
* Jordemoder, Københavns Professionshøjskole (vinterstart): 11,2 (+0,3).
* Molekylær Biomedicin, Københavns Universitet: 11,1 (uændret).
* International Business, Copenhagen Business School: 11,1 (uændret).
* Psykologi, Københavns Universitet: 11,0 (-0,1).
* Designer, Det Kongelige Akademi: 11,0 (-0,4).
* International Business and Politics, Copenhagen Business School: 10,9 (+0,3)
* Psykologi, Aarhus Universitet: 10,9 (+0,2)
* Kognitions- og datavidenskab, Københavns Universitet: 10,9 (+0,3)
* Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus (sommerstart): 10,9 (-0,3)
* Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København (vinterstart): 10,9 (-0,2).
Kilder: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
/ritzau/