Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/09/2023 - 08:00

Jakob Kjeldbjerg: Jeg skifter gear og giver alt

"Robinson Ekspeditionen" fejrer i år 25-års jubilæum. Jakob Kjeldbjerg har været med i knap 20 år. Men hvem er manden bag den hårde ekspeditionsleder?

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Der er noget med tallet 25 i Jakob Kjeldbjergs liv for tiden.

Han kan fejre sølvbryllup med sin kone, Christine. Det er 25 år siden, at han fik sin debut som tv-vært. Og så har "Robinson Ekspeditionen", hvor Jakob Kjeldbjerg er vært, 25-års jubilæum i år.

- Jeg skal ikke lege tv-ekspert, men jeg ved, at programmet stadig holder 100 procent, fordi det er tv, man kan mærke, mener han.

Det er formentlig fra "Robinson Ekspeditionen", at mange kender Jakob Kjeldbjerg bedst.

Klædt i kakifarvet uniform og vandrestøvler på en fjerntliggende strand i Det Sydkinesiske Hav som den strenge ekspeditionsleder, der med stålfast blik og kontant toneleje affyrer bredsider og indpisker deltagerne.

Jakob Kjeldbjerg afløste i 2004 Thomas Mygind som vært på det populære program, hvor danskere skal overleve på en øde ø, mens de duellerer og stemmer hinanden hjem.

Havde man spurgt en ung Jakob Kjeldbjerg, havde han dog næppe forestillet sig, at han skulle uddele talismaner og afholde øråd.

Tilbage i 1990'erne var Jakob Kjeldbjerg professionel fodboldspiller. Men én besked vendte op og ned på hans tilværelse.

For da Jakob Kjeldbjerg var bare 26 år gammel, fik han beskeden: "Du er fodboldinvalid".

En ellers flot karriere i Silkeborg IF og engelske Chelsea var med et slut, og der skulle noget nyt til i tilværelsen. Han blev headhuntet til rollen som tv-vært, og derfra tog det fart.

"Robinson Ekspeditionen" lå dog nogle endnu år ude i fremtiden.

Faktisk lå fodboldprogrammet "Onside Special", hvor Jakob Kjeldbjerg var vært, samtidig med "Robinson Ekspeditionen".

- Jeg tænkte nogle gange: "Kan de ikke snart lukke det lort?", griner han.

"Robinson Ekspeditionen" stjal nemlig seere fra Jakob Kjeldbjergs program. Han kunne somme tider komme hjem og spørge sin kone, hvad hun syntes om dagens program, men hun måtte svare, at hun havde set "Robinson".

- Det er jo meget sjovt at tænke på nu, siger han.

I løbet af Jakob Kjeldbjergs tid som ekspeditionsleder har han stået i spidsen for alt fra eksplosioner til falske hajangreb og et Guantanamo-tema - altid efter devisen, at man skal presses til det yderste, og så er det ellers bare at sætte i gang.

Men der er et skisma mellem den hårde og den bløde udgave af Jakob Kjeldbjerg.

- Jeg har aldrig fået taget nogen uddannelse, men jeg tror sgu, jeg kunne være en okay hjælper hos en psykolog, konstaterer Jakob Kjeldbjerg med et smil.

- Jeg har godt nok oplevet mange skønne mennesker i mange interessante situationer. Men i modsætning til psykologen har jeg ikke svaret, og jeg er nok mere til bare at presse - sagt med et glimt i øjet, siger ekspeditionslederen.

Jakob Kjeldbjerg har før sagt, at han "spiller poker med deltagernes hjerner", og at det til tider kræver, at han går helt ind i rollen som den hårde negl.

- En del vil måske opfatte mig næsten som arrogant, fordi jeg går så meget op i, at alle deltagere skal have et lige neutralt forhold til mig, siger han.

Lige fra sin begyndelse som vært har det været vigtigt for ham at holde en distance til deltagerne – på den måde er det mest fair, synes han.

- Jeg er aldrig et dumt svin, og jeg forholder mig bare neutralt, indtil vi går i gang. Jeg har en enorm respekt for deltagerne, uanset hvor langt de når. Men jeg er også kynisk, på den måde at jeg skal underholde, fortæller Jakob Kjeldbjerg.

Rollen som den hårde leder ligger ikke Jakob Kjeldbjerg så fjernt, og det er en rolle, som det ikke er svært at gå ind i.

Han siger selv, at han har 100 procent af sin energi fra fodbolden.

- Det er, ligesom når jeg stod og lyttede til nationalsangen i Parken. Så nytter det ikke noget, når fløjten lyder, at sige: "Ej, jeg skal lige i gang, jeg skal lige finde mine fødder", så er du bare i gang, og ellers er der 40.000 danskere, der bliver trætte af dig, og så bliver du flået ud, fortæller han.

Gennem sit liv på grønsværen har Jakob Kjeldbjerg mødt mange trænere - nogle hårdere end andre. De har været med til at lære ham netop den disciplin, som han værdsætter højt.

Her kan den tidligere fodboldspillere trække en parallel mellem sig selv og sin gamle træner Viggo Jensen, der både trænede ham i Silkeborg IF og på ungdomslandsholdet.

- Han var kompromisløs, når vi var i gang, ligesom jeg er som ekspeditionsleder. Derudover var han verdens flinkeste mand, synes jeg, siger Jakob Kjeldbjerg.

Han nævner også den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen, som han skylder "forfærdeligt meget".

- Han var en superrar og lun fyr, men han gik også bananas, når vi gik i gang.

Jakob Kjeldbjerg har det samme forhold til sin rolle i "Robinson Ekspeditionen", som han havde på fodboldbanen: Vi skal ikke hygge os - det er et arbejde.

- Jeg prøver at gøre ligesom Viggo Jensen, hvor jeg skifter gear og giver alt, hvad jeg har. Det forventer jeg også af deltagerne, siger han.

Men at give sig selv fuldt ud i de seks til syv uger, det hvert år tager at optage "Robinson Ekspeditionen", har sin pris.

Derfor er det en uundgåelig del af Jakob Kjeldbjergs liv at lade både de mentale og fysiske batterier op.

I 2006 fik han mulighed for at udleve sin store drøm, da han flyttede til Sydfrankrig med sin kone og parrets to børn.

Her går han årets resterende måneder og passer sin ejendom og lever et stille og roligt tilbagetrukket liv.

Men selv om han har fri, tænker han stadig også på "Robinson Ekspeditionen". Det kan lyde gak, synes han selv.

- Men i Frankrig får jeg sparet en masse energi op, fortæller Jakob Kjeldbjerg.

Specielt det flygel, han købte, mens han spillede i Chelsea, og som dengang var en vej væk fra presset som fodboldspiller, betyder meget for ham.

- Det er terapi for hovedet, og det giver mig en stor ro, fortæller Jakob Kjeldbjerg.

Prisen for at bo i det sydfranske kommer dog i form af et stort savn til forældrene, der bor i Danmark.

Særligt på grund af Jakob Kjeldbjergs far, der lider af Parkinson og demens som følge af sygdommen.

- Det er dejligt med Sydfrankrig, og solen skinner. Men det er et kæmpe afsavn, at jeg ikke kan køre hen og besøge ham og drikke en kop kaffe, siger Robinson-værten.

- Jeg har altid været stolt af min far. Det kan godt være, jeg har en del fra Viggo Jensen. Men jeg har også så meget fra min far. Den der kompromisløshed og at jagte sine drømme har jeg fra ham, fortsætter han.

Rundt omkring Jakob Kjeldbjergs villa i Frankrig bor der mange, der har langt flere penge end ham.

Men når han kigger rundt på dem, ser han "døde træer", som han kalder dem. Et udtryk, der stammer fra omklædningsrummet i Chelsea. Når en spiller var skadet, var han "a dead tree".

Nok har Jakob Kjeldbjergs naboer penge nok, men de er døde træer - der mangler indhold i deres liv, kan han synes.

Det er der ingen fare for, at han selv ender som. Også selv om succesen med "Robinson Ekspeditionen" ikke skulle vare evigt.

- Jeg tror, der står 20 klar i kulissen, der gerne vil have mit job – jeg har en hilsen til dem: "De er ikke klar endnu", griner han.

Så længe han føler, at han har det, der skal til, bliver han ved.

Ligesom på fodboldbanen mener Jakob Kjeldbjerg, at man har en fornemmelse af, om der er en udskiftning på vej.

- Jeg tror selv, jeg ved, jeg er færdig, inden jeg får det at vide. Og så tager jeg selv konsekvensen, lyder det eftertænksomt.

Men lige præcis det bekymrer ham knap så meget. Jakob Kjeldbjerg er mere spændt på, hvordan deltagerne klarer sig, og hvordan seerne tager imod den nye sæson, der får premiere den 4. september.

- For mig er den største karrieremæssige ambition at lave "Robinson", så længe jeg kan give noget til formatet, og formatet kan give nok til, at jeg synes, det er sjovt at blive ved, lyder det fra ham.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek