Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/09/2023 - 08:00

Jakob Kjeldbjerg: Jeg skifter gear og giver alt

"Robinson Ekspeditionen" fejrer i år 25-års jubilæum. Jakob Kjeldbjerg har været med i knap 20 år. Men hvem er manden bag den hårde ekspeditionsleder?

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Der er noget med tallet 25 i Jakob Kjeldbjergs liv for tiden.

Han kan fejre sølvbryllup med sin kone, Christine. Det er 25 år siden, at han fik sin debut som tv-vært. Og så har "Robinson Ekspeditionen", hvor Jakob Kjeldbjerg er vært, 25-års jubilæum i år.

- Jeg skal ikke lege tv-ekspert, men jeg ved, at programmet stadig holder 100 procent, fordi det er tv, man kan mærke, mener han.

Det er formentlig fra "Robinson Ekspeditionen", at mange kender Jakob Kjeldbjerg bedst.

Klædt i kakifarvet uniform og vandrestøvler på en fjerntliggende strand i Det Sydkinesiske Hav som den strenge ekspeditionsleder, der med stålfast blik og kontant toneleje affyrer bredsider og indpisker deltagerne.

Jakob Kjeldbjerg afløste i 2004 Thomas Mygind som vært på det populære program, hvor danskere skal overleve på en øde ø, mens de duellerer og stemmer hinanden hjem.

Havde man spurgt en ung Jakob Kjeldbjerg, havde han dog næppe forestillet sig, at han skulle uddele talismaner og afholde øråd.

Tilbage i 1990'erne var Jakob Kjeldbjerg professionel fodboldspiller. Men én besked vendte op og ned på hans tilværelse.

For da Jakob Kjeldbjerg var bare 26 år gammel, fik han beskeden: "Du er fodboldinvalid".

En ellers flot karriere i Silkeborg IF og engelske Chelsea var med et slut, og der skulle noget nyt til i tilværelsen. Han blev headhuntet til rollen som tv-vært, og derfra tog det fart.

"Robinson Ekspeditionen" lå dog nogle endnu år ude i fremtiden.

Faktisk lå fodboldprogrammet "Onside Special", hvor Jakob Kjeldbjerg var vært, samtidig med "Robinson Ekspeditionen".

- Jeg tænkte nogle gange: "Kan de ikke snart lukke det lort?", griner han.

"Robinson Ekspeditionen" stjal nemlig seere fra Jakob Kjeldbjergs program. Han kunne somme tider komme hjem og spørge sin kone, hvad hun syntes om dagens program, men hun måtte svare, at hun havde set "Robinson".

- Det er jo meget sjovt at tænke på nu, siger han.

I løbet af Jakob Kjeldbjergs tid som ekspeditionsleder har han stået i spidsen for alt fra eksplosioner til falske hajangreb og et Guantanamo-tema - altid efter devisen, at man skal presses til det yderste, og så er det ellers bare at sætte i gang.

Men der er et skisma mellem den hårde og den bløde udgave af Jakob Kjeldbjerg.

- Jeg har aldrig fået taget nogen uddannelse, men jeg tror sgu, jeg kunne være en okay hjælper hos en psykolog, konstaterer Jakob Kjeldbjerg med et smil.

- Jeg har godt nok oplevet mange skønne mennesker i mange interessante situationer. Men i modsætning til psykologen har jeg ikke svaret, og jeg er nok mere til bare at presse - sagt med et glimt i øjet, siger ekspeditionslederen.

Jakob Kjeldbjerg har før sagt, at han "spiller poker med deltagernes hjerner", og at det til tider kræver, at han går helt ind i rollen som den hårde negl.

- En del vil måske opfatte mig næsten som arrogant, fordi jeg går så meget op i, at alle deltagere skal have et lige neutralt forhold til mig, siger han.

Lige fra sin begyndelse som vært har det været vigtigt for ham at holde en distance til deltagerne – på den måde er det mest fair, synes han.

- Jeg er aldrig et dumt svin, og jeg forholder mig bare neutralt, indtil vi går i gang. Jeg har en enorm respekt for deltagerne, uanset hvor langt de når. Men jeg er også kynisk, på den måde at jeg skal underholde, fortæller Jakob Kjeldbjerg.

Rollen som den hårde leder ligger ikke Jakob Kjeldbjerg så fjernt, og det er en rolle, som det ikke er svært at gå ind i.

Han siger selv, at han har 100 procent af sin energi fra fodbolden.

- Det er, ligesom når jeg stod og lyttede til nationalsangen i Parken. Så nytter det ikke noget, når fløjten lyder, at sige: "Ej, jeg skal lige i gang, jeg skal lige finde mine fødder", så er du bare i gang, og ellers er der 40.000 danskere, der bliver trætte af dig, og så bliver du flået ud, fortæller han.

Gennem sit liv på grønsværen har Jakob Kjeldbjerg mødt mange trænere - nogle hårdere end andre. De har været med til at lære ham netop den disciplin, som han værdsætter højt.

Her kan den tidligere fodboldspillere trække en parallel mellem sig selv og sin gamle træner Viggo Jensen, der både trænede ham i Silkeborg IF og på ungdomslandsholdet.

- Han var kompromisløs, når vi var i gang, ligesom jeg er som ekspeditionsleder. Derudover var han verdens flinkeste mand, synes jeg, siger Jakob Kjeldbjerg.

Han nævner også den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen, som han skylder "forfærdeligt meget".

- Han var en superrar og lun fyr, men han gik også bananas, når vi gik i gang.

Jakob Kjeldbjerg har det samme forhold til sin rolle i "Robinson Ekspeditionen", som han havde på fodboldbanen: Vi skal ikke hygge os - det er et arbejde.

- Jeg prøver at gøre ligesom Viggo Jensen, hvor jeg skifter gear og giver alt, hvad jeg har. Det forventer jeg også af deltagerne, siger han.

Men at give sig selv fuldt ud i de seks til syv uger, det hvert år tager at optage "Robinson Ekspeditionen", har sin pris.

Derfor er det en uundgåelig del af Jakob Kjeldbjergs liv at lade både de mentale og fysiske batterier op.

I 2006 fik han mulighed for at udleve sin store drøm, da han flyttede til Sydfrankrig med sin kone og parrets to børn.

Her går han årets resterende måneder og passer sin ejendom og lever et stille og roligt tilbagetrukket liv.

Men selv om han har fri, tænker han stadig også på "Robinson Ekspeditionen". Det kan lyde gak, synes han selv.

- Men i Frankrig får jeg sparet en masse energi op, fortæller Jakob Kjeldbjerg.

Specielt det flygel, han købte, mens han spillede i Chelsea, og som dengang var en vej væk fra presset som fodboldspiller, betyder meget for ham.

- Det er terapi for hovedet, og det giver mig en stor ro, fortæller Jakob Kjeldbjerg.

Prisen for at bo i det sydfranske kommer dog i form af et stort savn til forældrene, der bor i Danmark.

Særligt på grund af Jakob Kjeldbjergs far, der lider af Parkinson og demens som følge af sygdommen.

- Det er dejligt med Sydfrankrig, og solen skinner. Men det er et kæmpe afsavn, at jeg ikke kan køre hen og besøge ham og drikke en kop kaffe, siger Robinson-værten.

- Jeg har altid været stolt af min far. Det kan godt være, jeg har en del fra Viggo Jensen. Men jeg har også så meget fra min far. Den der kompromisløshed og at jagte sine drømme har jeg fra ham, fortsætter han.

Rundt omkring Jakob Kjeldbjergs villa i Frankrig bor der mange, der har langt flere penge end ham.

Men når han kigger rundt på dem, ser han "døde træer", som han kalder dem. Et udtryk, der stammer fra omklædningsrummet i Chelsea. Når en spiller var skadet, var han "a dead tree".

Nok har Jakob Kjeldbjergs naboer penge nok, men de er døde træer - der mangler indhold i deres liv, kan han synes.

Det er der ingen fare for, at han selv ender som. Også selv om succesen med "Robinson Ekspeditionen" ikke skulle vare evigt.

- Jeg tror, der står 20 klar i kulissen, der gerne vil have mit job – jeg har en hilsen til dem: "De er ikke klar endnu", griner han.

Så længe han føler, at han har det, der skal til, bliver han ved.

Ligesom på fodboldbanen mener Jakob Kjeldbjerg, at man har en fornemmelse af, om der er en udskiftning på vej.

- Jeg tror selv, jeg ved, jeg er færdig, inden jeg får det at vide. Og så tager jeg selv konsekvensen, lyder det eftertænksomt.

Men lige præcis det bekymrer ham knap så meget. Jakob Kjeldbjerg er mere spændt på, hvordan deltagerne klarer sig, og hvordan seerne tager imod den nye sæson, der får premiere den 4. september.

- For mig er den største karrieremæssige ambition at lave "Robinson", så længe jeg kan give noget til formatet, og formatet kan give nok til, at jeg synes, det er sjovt at blive ved, lyder det fra ham.

/ritzau/

København, 24/11/2025 - 15:42

Pernille Rosendahl: Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sangeren Pernille Rosendahl måtte overveje, om hendes familie havde økonomi til, hvis musikbranchen vendte hende ryggen efter deltagelse i sexisme-dokumentar.

I 2022 sidder sangeren Pernille Rosendahl nervøst ved sit køkkenbord og bruger et Excel-ark til at danne sig et overblik over sin families økonomi.

Med sig har hun sin ægtemand, den tidligere finansminister Kristian Jensen.

Pernille Rosendahl har lige indvilget i at dele sine oplevelser med sexisme i musikbranchen i en DR-dokumentar.

Parret skal regne ud, om de har råd til den tabte indtægt, som Pernille Rosendahl er overbevist om vil være en af konsekvenserne ved at stå frem.

Det fortæller Pernille Rosendahl i erindringsbogen "Lille kæmper", som netop er udkommet.

53-årige Pernille Rosendahl har været en del af den danske musikscene siden begyndelsen af 90'erne. Her blev hun korsanger i det danske rockband Savage Rose og blev senere kendt landet over, da hun dannede bandet Swan Lee.

I 2007 skabte hun sammen med sin daværende mand, bassisten Johan Wohlert, bandet The Storm, som blev opløst i 2013.

Efterfølgende har Pernille Rosendahl optrådt som solist.

Gennemgangen af Excel-arket viser, at familiens økonomi godt kan bære en nedgang, da Kristian Jensen har fast job. Men situationen presser hende stadig.

- Jeg er ikke meget for det. Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand, skriver Pernille Rosendahl i "Lille kæmper".

Pernille Rosendahl møder op til optagelserne til dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", der tilfældigvis filmes i de samme bygninger, hvor hun øvede med sit tidligere band Swan Lee.

- At genbesøge alle oplevelserne har sat hele mit nervesystem i alarmberedskab. Det føles, som om mit blod er fyldt med små pigge. Som om små, rastløse pindsvin løber forvildet rundt inde i min krop, skriver hun i bogen.

Efter at have set første afsnit af serien var hendes vrede ikke rettet mod de enkelte mænd, der havde opført sig sexistisk, beskriver hun videre. Hun var derimod vred på de institutioner og systemer, der ikke tager ansvar og ser stiltiende til.

Siden sin medvirken i dokumentaren har Pernille Rosendahl haft et nyt fokus, når hun skal udvælge, hvem hun vil arbejde sammen med.

- Tænk, at der skulle gå så mange år, før jeg fandt ud af, hvor fedt det er ikke primært at arbejde sammen med mænd. Tonen er ganske enkelt en anden, jo flere forskellige mennesker der er i et lokale.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek