Når boligprogrammet "Sommerdrømme" slår dørene op til en ny sæson næste år, er det en ny vært, som byder velkommen indenfor.

Sarah Grünewald overtager værtsjobbet fra Lene Beier, som i sin tid overtog stafetten fra musicalskuespilleren Pelle Emil Hebsgaard.

Det afslører TV 2 på sin hjemmeside.

- Jeg er selv vokset op i Marielyst på Falster, som jo er et sommerhusområde, så sommerhusmiljøet er for mig fuld af nostalgi og genkendelighed, siger Sarah Grünewald til mediet og tilføjer:

- Måske giver det mig blod på tanden til at kaste mig ud i et lignende projekt en dag.

Det er ikke kun den nye vært, som er anderledes ved den sjette sæson af "Sommerdrømme".

Deltagerne skal ikke længere bygge nyt i fire identiske nybyggerier, men derimod renovere ældre sommerhuse og forvandle dem til personlige og funktionelle frirum.

Ændringen i programmet skal afspejle danskernes stigende kærlighed til sommerhuslivet og en større opmærksomhed på bæredygtighed, lyder det fra TV 2.

Det giver mere variation, større udfordringer og stiller højere krav til kreativitet og håndværksmæssige evner.

- Vi vil gerne vise, hvordan gamle sommerhuse med den rette indsats kan blive til de rene oaser, og hvordan drømmen om et liv med sommerhus faktisk kan blive mere tilgængelig for flere af vores seere, siger programmets redaktør, Caroline Una Lindberg Henningsen, til tv2.dk.

Den seneste sæson af "Sommerdrømme" blev sendt på TV 2 i 2024, og vinderparret, bestående af vennerne Anna Bech Lindberg og Martin Westi, vandt det sommerhus, som de havde sat i stand.

"Sommerdrømme" er planlagt til at have premiere i foråret 2026.

/ritzau/

Den norske film "Affeksjonsverdi" har fået en af de mere imponerende modtagelser ved filmfestivalen i Cannes.

I 19 minutter lød der således klapsalver fra publikum efter filmens premiere onsdag aften. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det er ikke usædvanligt, at film ved festivalen får lange klapsalver, men de 19 minutter er alligevel i den høje ende.

"Affeksjonsverdi" er udtaget til konkurrencen om Guldpalmen.

Filmen er lavet af norske Joachim Trier, der er født i Danmark, sammen med blandt andre den danske producer Sisse Graum Jørgensen.

Joachim Trier har gået på filmskole i Danmark og har desuden en dansk far.

Filmen er desuden co-produceret af det danske filmselskab Zentropa

Filmen handler om to søstre, der sørger over tabet af deres mor. Samtidig vender deres far, som er filminstruktør, tilbage med et manuskript, som han tilbyder en af døtrene at spille hovedrollen i.

Datteren afslår tilbuddet, og faren finder en Hollywood-skuespiller til rollen.

Imens forsøger han at reparere båndene til sine døtre under optagelserne, der foregår i Norge.

- Det lyder så plat, men jeg græd ret meget, da vi indspillede filmen, fordi jeg blev så bevæget af skuespillerne, der spiller medlemmer af en kunstnerfamilie i Oslo, der ikke kan tale med hinanden på trods af forsøg på at fremstå ordentlige, siger Joachim Trier om "Affeksjonsverdi" til AFP.

På rollelisten er skuespillere som Elle Fanning, Renate Reinsve, Jesper Christensen og Stellan Skarsgård.

Joachim Trier har tidligere instrueret film som "Verdens værste menneske", der er den sidste film i hans Oslo-trilogi.

Sisse Graum Jørgensen har tidligere produceret film og serier som "Familier som vores", "Den skaldede frisør" og de oscarnominerede "Druk" og "Jagten".

/ritzau/

* Hvis man som 30-årig har 100.000 kroner stående på sin pension og indbetaler 15 procent af sin løn hvert år, vil opsparingen som 69-årig blive anslået til at være omkring 8,8 millioner kroner. Som 70-årig vokser det beløb til 9,3 millioner kroner.

* Hvis man som 50-årig har 1,3 millioner kroner stående på sin pension og indbetaler 15 procent af sin løn hvert år, vil opsparingen som 69-årig være 5,1 millioner kroner. Som 70-årig vokser det til 5,4 millioner kroner.

Kilde: Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA. Forudsætninger for regneeksempler: afkast er fastsat ud fra Samfundsforudsætningerne 2025, og der er en aktieandel på 50 procent undervejs. Løn starter på 500.000 kroner og øges herefter med inflation.

/ritzau fokus/

Det er endnu en gang blevet besluttet, at mange danskere skal arbejde længere, før de kan gå på pension.

Folketinget har vedtaget at hæve pensionsalderen med et år.

Det har i første omgang betydning for dem, der er født mellem 1. januar 1971 og 31. december 1974, for de skal nu arbejde, indtil de bliver 70 år. Er man yngre end det, vil ens folkepensionsalder sandsynligvis ende med at være højere end 70 år.

Uanset om man stadig har mange år tilbage på arbejdsmarkedet eller er tættere på pensionsalderen, kan en ændring af folkepensionsalderen komme til at påvirke privatøkonomien.

Det fortæller privatøkonom i pensionsselskabet PFA Camilla Schjølin Poulsen.

- Der er fortsat politisk flertal for at følge principperne i levetidsindekseringen, der betyder, at hvis vi lever et år længere, skal vi også arbejde det år længere, siger hun og fortsætter:

- Men Socialdemokratiet har meldt ud, at det er sidste gang, de automatisk støtter op om principperne fra velfærdsforliget.

Velfærdsforliget fra 2006 er en politisk aftale, hvor man blandt andet besluttede, at efterløns- og pensionsalderen skal stige, i takt med at vi lever længere.

Det er nok ikke alle, der er lige begejstrede for udsigten til at skulle arbejde i flere år.

Men ifølge Camilla Schjølin Poulsen kan der være gode penge at hente ved at arbejde et år længere.

- Den helt store økonomiske gevinst er den ekstra årslønning. Derudover bliver der indbetalt til pensionsopsparingen i yderligere et år, og opsparingen kan stå investeret i et år ekstra, siger hun.

Et pensionsselskab investerer opsparingen, så den kan vokse sig større. Og tid er afgørende, når man investerer.

Det ekstra års arbejde kan betyde en forskel på flere hundrede tusinde kroner i pensionsopsparing, viser beregninger fra PFA.

Der er taget udgangspunkt i en årsløn på 500.000 kroner, og aktier udgør 50 procent af pensionsinvesteringen.

- Hvis man som 50-årig har 1,3 millioner kroner stående på sin pension og indbetaler 15 procent af sin løn hvert år, vil opsparingen som 69-årig være 5,1 millioner kroner. Som 70-årig vokser det til 5,4 millioner kroner, siger hun.

Det svarer altså til en forskel på 300.000 kroner.

Jo længere tid, der er til pensionen, desto større bliver forskellen typisk. Det skyldes især effekten af renters rente, som forstærkes over tid, fordi man også får renter af tidligere renter.

Hvor meget en pensionsopsparing reelt vokser på et år, afhænger dog blandt andet af, hvordan den er investeret, og hvordan markedet udvikler sig i den kommende tid.

Derfor gælder det gamle råd stadig: Undgå at lægge alle æg i én kurv.

- Det vil være bedst at spare op i flere kasser, såsom pension, fri opsparing i banken og friværdi i boligen, siger Camilla Schjølin Poulsen og tilføjer:

- Udfordringen med en pensionsopsparing er, at man skal have en vis alder, før man får lov til at bruge af den.

En fri opsparing vil være den mest fleksible og nemmeste at tage i brug efter behov.

/ritzau fokus/