Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/09/2024 - 09:00

Bearbejd dit empty nest-syndrom

Det kan være svært, når barnet flytter hjemmefra. Husk at klappe dig selv på skulderen over, hvad du har formået som forælder, lyder et af rådene.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

Du kæmpede med at holde tårerne tilbage, da du første gang afleverede junior i vuggestuen.

Nu er flyttekasserne sat ud i bilen, og det næste, du hører, er et "farvel, vi ses". Tilbage står du og forsøger endnu en gang at undgå, at øjnene løber i vand.

Oplever du også det såkaldte empty nest-syndrom, når barnet er fløjet fra reden, er du langtfra alene. På dansk kan det oversættes til den tilstand, der opstår, når reden er blevet tom.

Psykolog Heidi Agerkvist, der blandt andet er specialiseret i forældreskabet, møder klienter, som kæmper med svære følelser, efter at et barn er flyttet hjemmefra.

- Der opstår ofte en samling af følelser som forvirring, ked af det-hed, meningsløshed og identitetstab krydset med en vis portion skam over at have det sådan. For i sin fornuft ved man godt, at den dag kommer på et tidspunkt, siger hun og understreger, at der ikke er tale om en diagnose.

Derudover er der først tale om syndromet, hvis de svære følelser bider sig fast og ikke alene viser sig lige efter flytningen.

Vil du forsøge at bearbejde dit empty nest-syndrom, råder psykologen til, at du giver dig selv plads til at være ked af det.

Der kan nemlig være tale om en form for livskrise, hvor det, der før har givet mening i tilværelsen, ikke længere gør det. Og nu skal du til at finde en ny mening.

- Der er et slags tomrum, hvor man ikke helt ved, hvad man skal stille op, og man kan godt blive lidt forvirret.

- Men hvis man tør blive i det, vil der oftest vise sig en ny mening. Det kan tage lidt tid, men det skal nok komme, siger Heidi Agerkvist.

Har du en partner, råder hun til, at I bruger hinanden.

Her kan du åbne op om, at du har det svært og måske har brug for at græde ud.

Generelt opfordrer Heidi Agerkvist til, at du ud over din partner for eksempel snakker med en kollega eller ven, der forsøger at sætte sig ind i dine følelser.

Derudover er det en god idé, at du dyrker dit sociale liv.

- Forskning om trivsel viser, at relationer har stor betydning. Så når man står der og er blevet lidt forvirret og måske føler sig forladt, kan man række ud i sit netværk og være sammen med andre mennesker.

- Det er vi skabt til. Så det er en god genvej til trivsel, siger psykologen.

Endelig kan du også forsøge at se dit barns flytning som noget positivt.

På den måde ærer du den opgave, du har udført som forælder.

- Man kan sige til sig selv: "Jeg har formået at give barnet så meget godt med sig, at vedkommende er i stand til at tage hul på sit eget liv. Og det kan jeg godt være stolt af og klappe mig selv på skulderen over", siger Heidi Agerkvist.

Det kan også være, at du får mulighed for at kaste dig ud i noget, som du ikke havde tid til, da der skulle køres til håndbold og hentes fra fester.

Her understreger psykologen, at du ikke skal se det, som at du forsøger at erstatte dit nu tidligere hjemmeboende barn, men i stedet, at du giver dig selv lov til at fylde noget nyt indhold ind i dit liv.

/ritzau fokus/

København, 14/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ina-Miriam Rosenbaum

* Ina-Miriam Rosenbaum blev født 11. juni 1959.

* Den 66-årige skuespiller blev uddannet fra Statens Teaterskole i København i 1982.

* Hun er kendt fra roller i tv-serier som "Sygeplejeskolen", "Orkestret" og "Agent".

* Hun har spillet med i teaterstykker som "The Sanjay Shah Shitshow" og "Hitler on the Roof".

* Hun er datter af entertaineren, musikeren og forfatteren Simon Rosenbaum.

* Hun er søster til den danske skuespiller Pia Rosenbaum. Sammen optrådte de to søskende med sangen "Smil over Strøget" ved Dansk Melodi Grand Prix 1979.

* Hun har i 2011 og 2018 modtaget en Reumert for Årets Kvindelige Hovedrolle.

Kilder: IMDB, Lex.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/12/2025 - 08:00

TV 2-skuespiller forbløffet over succesfuldt langdistanceforhold

Ina-Miriam Rosenbaum, der er aktuel i julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet", bor 450 kilometer fra kæresten, hvilket er med til at styrke deres forhold.

Julen er som bekendt hjerternes fest, og der er uden tvivl amoriner i luften for Ina-Miriam Rosenbaums karakter, Berit, i årets TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Rent privat er kærligheden for 66-årige Ina-Miriam Rosenbaum i bedste velgående.

- Jeg har en skøn kæreste, som jeg har været sammen med i 16 år.

Det er dog ikke hver dag, at skuespilleren har mulighed for at se kæresten, bassisten og kropsterapeuten Michael Andersen - han bor nemlig 450 kilometer væk i det nordjyske.

De pendler, så ofte som det er muligt for at blive genforenet med hinanden, men kærlighedsrejserne er ikke uden udfordringer.

- Det er aldrig lykkedes os at få det i system. Vi arbejder på meget forskellige tidspunkter. Vi er selv ret forbløffede over, at det har kunnet lade sig gøre - men det kan det, når man vil hinanden, fortæller Ina-Miriam Rosenbaum.

Et oversat engelsk udtryk siger, at fravær gør hjertet ømt, og det er også tilfældet for de to pendlende kærester.

- Når man lever på den måde, som vi gør, så fungerer det på en eller anden måde meget godt, at man altid har et savn og altid længes. Man kan også trække sig og være for sig selv, for at fokusere på det, man nu skal, fortæller skuespilleren.

Parret har dog en fælles ambition om at finde et sted i landet, hvor de kan slå sig ned sammen.

- Vi har en drøm om at bo sammen på et tidspunkt. Det må vise sig, hvornår det bliver.

For den erfarne skuespiller, der spillet med i en lang række af teaterforestillinger, film og tv-serier som "Hitler on the Roof", "Mørkeland" og "Orkestret", er det meget klart, hvad rigtig romantik er.

- Rigtig romantik er, når man overrasker hinanden med noget, som man ved, glæder den anden - eller noget, som man ikke er sikker på, vil glæde den anden, men alligevel prøver.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

FAKTA: Kendetegn ved digital mobning

Mobning kan se forskellig ud, men følgende punkter kendetegner mobning på nettet: 

* Tonen bliver hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagerne sidder på afstand og kan skjule sig bag skærmen. 

* Mobning kan foregå på alle tider af døgnet.

* Dem, der mobber, kan være anonyme. 

* Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres og cirkulere rundt i længere tid. 

* Mobning kan være usynlig for voksne, fordi de ikke er til stede på de platforme, hvor mobningen foregår. 

Kilde: Red Barnet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

Digital mobning går ikke på juleferie

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Oplever dit barn mobning, kan utrygheden flytte med ind i højtiden. Sæt diskussionen om skærmtid i anden række, og stå sammen med andre voksne, lyder rådene.

Juleafslutning i skolen eller til spejder betyder ikke, at mobningen sættes på pause.

For når ferien begynder, fortsætter de nedladende kommentarer eller sårende billeder bag skærmen.

Hvad end mobningen foregår i chattråde, spil, på sociale medier eller i skolegården, har den samme effekt - børnene mister tillid til sig selv og fællesskabet.

Det fortæller Jon Kristian Lange, der er faglig konsulent hos Julemærkehjemmene og har arbejdet med børns digitale trivsel i mere end 25 år.

- Nogle gange kan der komme en handlingslammelse, når noget foregår digitalt. Børn skal have hjælp til at kunne håndtere en mobbesituation, uanset hvor den er, siger han.

Jon Kristian Lange forklarer, at de samme situationer, der udspiller sig i klassen, forlænges i for eksempel en gruppe på Snapchat eller andre sociale medier.

På den måde kan mobningen fortsætte døgnet rundt og være svær at spotte som forælder.

Derfor kan du med fordel blande dig i, hvad der fylder i dit barns digitale liv.

Når du spørger ind, så undgå spørgsmål som, "hvem har du snakket med online i dag?", og "hvad snakkede I om?"

Den type spørgsmål er svære for børn at svare på, fordi de simpelthen ikke kan huske det, forklarer Jon Kristian Lange.

Spørg i stedet ind til, hvordan deres humør har været i løbet af dagen.

- Når man begynder med at spørge ind til følelserne, så bliver det nemmere for børn at svare på, siger konsulenten og fortsætter:

- Så kan man prøve at spørge: "Må jeg ikke se, hvad det var, der gjorde dig ekstra glad eller ked af det?".

En analyse af Børns Vilkår viser, at 98 procent af børnene i 5. og 8. klasse bruger mindst et socialt medie.

Snapchat, TikTok og Instagram er blandt de mest populære på de to klassetrin, som organisationen har undersøgt.

Senest har en platform som Ønskeskyen, hvor du kan oprette en profil, sende venneanmodninger og få adgang til andres ønskelister, også vist sig at skabe pres i børnegrupper, skriver TV 2.

Ifølge mediet oplever flere fritidsklubber, at nogle børn ikke tør at skrive deres julegaveønsker på af frygt for mobning.

Hvis du oplever, at tiden, dit barn bruger bag skærmen, fører til mistrivsel, er et forbud ikke nødvendigvis den bedste strategi.

- Det kan være nemmere at give restriktioner på skærmtid, fordi det virker meget ligetil. Det er bare ja eller nej og tænd eller sluk, men mobning er mere kompleks end det, siger han.

I stedet for at diskutere timer og minutter kan du være ekstra opmærksom i de perioder, hvor børnene typisk finder sammen online.

- Ofte er det efter spisetid, at der er mest gang i debatten. Og hvis det er i juleferien, er det måske midt på dagen, siger Jon Kristian Lange.

Om mobningen foregår digitalt eller ej, forsvinder den sjældent af sig selv. Det kræver, at voksne tager ansvar sammen.

Det kan være til stor gavn at skabe gode relationer forældre imellem, inden der opstår konflikter online, pointerer Jon Kristian Lange.

- Jo flere aftaler man laver i fredstid, desto nemmere er det at række ud, når det stikker af, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek