København, 27/07/2025 - 17:28
Gazas befolkning håber på varig løsning efter åbning for nødhjælp
En hjælpekonvoj eller få pakker nødhjælp er ikke nok. Gaza ønsker en ende på mareridtet, siger 39-årig mor.
Bashar Taleb/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Der er lettelse i Gazastriben søndag, hvor fly kaster pakker med nødhjælp ned fra luften, og FN's lastbilkonvojer bringer mad, medicin og vand ind til den sultende befolkning.
Men mange indbyggere i Gazastriben siger - i lighed med internationale hjælpeorganisationer - at den nødhjælp, der nu er kommet ind, kun bør være begyndelsen på en mere varig løsning.
- Det er ikke en permanent løsning, siger Ahmed Taha, der har en forretning i Gaza By.
- Det er som at give smertestillende medicin til en kræftpatient uden at behandle dem, siger han til den britiske tv-station BBC.
En del indbyggere giver udtryk for en bekymring for, om den internationale opmærksomhed vil stilne af, når de symbolske leverancer af nødhjælp er fordelt i Gazastriben.
- Selvfølgelig føler jeg lidt håb igen, men jeg er også bekymret for, at sulten vil fortsætte, når først pausen er slut, siger 39-årige Rasha al-Sheikh Khalil, der er mor til fire børn.
- En enkelt hjælpekonvoj eller nogle få pakker, der bliver kastet ned fra fly, er ikke nok. Vi har brug for en reel løsning, en afslutning på dette mareridt, en afslutning på krigen, siger hun til BBC.
FN's hjælpeorganisationer meddeler søndag, at de vil forsøge at nå ud til så mange sultende mennesker som muligt, efter at Israel meddelte, at man vil oprette humanitære korridorer, hvor hjælpen kan komme sikkert ind i Gazastriben.
FN's fødevareprogram (WFP) siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at det har mad nok i regionen - eller på vej til regionen - til at brødføde Gazastribens over to millioner indbyggere i tre måneder.
Ifølge WFP har en tredjedel af befolkningen ikke spist i dagevis.
Næsten en halv million mennesker "lever under forhold, der minder om hungersnød", og det koster menneskeliv, skriver WFP i en meddelelse ifølge AFP.
WFP tilføjer, at der er brug for 62.000 ton fødevarehjælp hver måned for at kunne brødføde de godt to millioner palæstinensere i Gazastriben.
Israel har lovet at lade lastbilkonvojer køre ind med "forsikringer om, at der ikke er væbnede styrker eller skyderi nær konvojerne", skriver WFP.
Hjælpeorganisationen Oxfams regionale chef, Bushra Khalid, kalder de seneste tiltag et "velkomment første skridt", men advarer om, at det ikke er nok.
- Sult bliver ikke løst med nogle få lastbiler eller nedkastning af nødhjælp, siger hun ifølge AFP.
- Det, der er brug for, er en reel humanitær indsats: våbenhvile, fuld adgang, alle grænseovergange åbne samt en jævn og omfattende levering af nødhjælp til Gaza.
Den militante Hamas-bevægelse, der angreb Israel i oktober 2023 og derved fremprovokerede den igangværende israelske offensiv, kritiserer Israel for at fortsætte krigen.
- Det, vi ser, er ikke en humanitær våbenhvile, siger en talsmand for Hamas til nyhedsbureauet Reuters.
På to hospitaler i det centrale Gaza - al-Awda og al-Aqsa - siger kilder til Reuters, at israelske soldater har dræbt mindst 17 mennesker og såret omkring 50 andre, der søndag ventede på at få hjælp fra FN's lastbiler.
Sundhedsministeriet i det Hamas-kontrollerede område oplyser søndag, at yderligere seks mennesker er døde af underernæring eller sult i det seneste døgn.
Dermed er det samlede antal ofre for sult eller underernæring oppe på 133 mennesker i alt, siden krigen begyndte. Af dem er 87 børn.
Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra Israel, der tidligere har afvist, at der skulle være en sultkatastrofe i Gazastriben.
/ritzau/