Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

15/04/2023 - 08:00

Planter med hjem fra ferie? Det skal du huske

Når du importerer planter fra udlandet, risikerer du at bringe den danske natur i fare. Her får du styr på reglerne.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Mads Ingemann Abbes, Ritzau Fokus

Når du rejser på ferie til fjerne himmelstrøg, kan du nemt støde på eksotiske planter, som det kan være fristende at tage med hjem som en grøn souvenir.

Men det skal du være varsom med.

Du risikerer nemlig at tage skadelige insekter, svampe, bakterier og virus - såkaldte karantæneskadegørere - med hjem.

Det forklarer Kristine Riskær, som er enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

- På grund af den øgede globale handel og rejseaktivitet sammenholdt med klimaforandringerne, er der flere karantæneskadegørere på planter, som risikerer at etablere sig i Danmark, siger hun.

De mulige konsekvenser ved at lukke uønskede skadegørere ind er store.

- Det er noget, som kan gøre voldsom skade på vores planteproduktion, vores natur og i værste fald vores fødevareproduktion, lyder det.

På grund af risiciene forbundet med at indføre planter lyder rådet fra Kristine Riskær og Landbrugsstyrelsen, at man helt lader være med at tage planter med hjem.

- Vi anbefaler det samme både inden for og uden for EU: Lad være med at flytte rundt på planterne.

- Planter skal blive, hvor de er. Man skal kigge på dem og nyde dem, hvor de er, og lade være med at tage dem med hjem. Der er ingen grund til at løbe den risiko, siger hun.

Hvis du alligevel ønsker at tage en interessant kaktus, en spændende orkidé eller lignende med hjem fra rejsen, er der flere ting, du skal være opmærksom på.

Rejser du til Danmark fra et land uden for EU, er reglerne skrappe.

Du kan nemlig ikke rejse ind i EU med hverken frø, planter, formeringsmateriale, blomster, frugter eller grøntsager, uden at de har et officielt plantesundhedscertifikat, forklarer Kristine Riskær.

Certifikatet er dog til at få fat i.

- Men man skal virkelig ville det. Det er omstændigt at få sådan et certifikat, fordi man skal have det pågældende lands plantesundhedsmyndighed til at udstede det, siger Kristine Riskær.

Foruden processen med at få udstedt certifikatet skal man også anmelde indførslen til Landbrugsstyrelsen samt betale et gebyr i importkontrollen.

Nogle vil måske tro, at der er en bagatelgrænse for private, hvis du for eksempel bare vil indføre en enkelt plante eller nogle frø, du selv har samlet.

Men sådan forholder det sig ikke, forklarer Kristine Riskær. Du skal stadig have et certifikat.

Derudover tjekker Toldstyrelsen bagage for plantemateriale, når man rejser ind i Danmark.

Hvis du derimod rejser til Danmark fra et EU-land, slipper du ind uden certifikat og gebyr. Her kan du formelt frit medbringe planter og planteprodukter, selv om Landbrugsstyrelsen anbefaler, at man undgår at flytte rundt på planterne.

/ritzau fokus/

New York, 20/11/2025 - 04:21

Dansk forfatter forbigået til stor amerikansk litteraturpris

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Solvej Balle var nomineret ved National Book Awards. Prisen gik til en argentinsk forfatter.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien "oversat litteratur" for tredje del af syvbindsværket "Om udregning af rumfang".

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen "We Are Green And Trembling". På dansk kan det oversættes til "vi er grønne og rystede".

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien "oversat litteratur".

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Et panel på fem uafhængige dommere udvælger vinderne, skriver National Book Foundation på dens hjemmeside.

Prisuddelingens formål er i hver kategori at hylde den bedste bog, som indsendes af forlagene. Der var i alt indsendt 139 bøger i kategorien for oversatte bøger.

Der medfølger en pris på 10.000 dollar til vinderen - svarende til 64.500 kroner. I kategorien "oversat litteratur" skal pengene deles med oversætterne.

National Book Foundation er en nonprofitorganisation, der blev stiftet i 1989 for at administrere den årlige prisuddeling, som er blevet afholdt siden 1950.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket "Lyrefugl" i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er "Ifølge loven", som udkom i 1993.

Syvbindsværket "Om udregning af rumfang" bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris - The International Booker Prize - for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 20/11/2025 - 03:51

Dansk forfatter forbigået til stor amerikansk litteraturpris

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Solvej Balle var nomineret ved National Book Awards. Prisen gik til en argentinsk forfatter.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien "oversat litteratur" for tredje del af syvbindsværket "Om udregning af rumfang".

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen "We Are Green And Trembling". På dansk kan det oversættes til "vi er grønne og rystede".

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien "oversat litteratur".

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket "Lyrefugl" i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er "Ifølge loven", som udkom i 1993.

Syvbindsværket "Om udregning af rumfang" bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris - The International Booker Prize - for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 11:16

FAKTA: Tjek produkter med arganolie

* Arganolie bruges i mange hår- og hudplejeprodukter og skulle efter sigende have en plejende effekt. 

* Men mange af de hårolier, der markedsføres som "Argan oil", indeholder kun ganske lidt af de gyldne dråber.

* Forbrugerrådet Tænk Kemi har gennemgået en række af disse hårolier, og her udgør arganolie under 25 procent af indholdet i flere af dem. 

* Det er ifølge konstitueret projektchef Christel Søgaard Kirkeby en god idé at være lidt kritisk og tjekke produktets indhold. 

* På bagsiden af flasken skal du kigge efter betegnelsen "argania spinosa kernel oil". Jo længere nede det står på ingredienslisten, desto mindre er der i.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi og konstitueret chefrådgiver og testsansvarlig Christel Søgaard Kirkeby. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 11:16

Din hårolies blødgørende effekt kan gøre mere skade end gavn

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Mange hårolier lover tykkere, længere og mere glansfyldt hår. Men det er klogt at tjekke flaskens etiketter, hvis du gerne vil undgå uønsket kemi.

Det kan være let at lade sig forføre af håroliers lovende kvaliteter.

Men i flere af de mest populære hårolier gemmer de blødgørende dråber også på en række problematiske stoffer.

Det viser en ny test, der er lavet af Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Nogle af de stoffer, der skiller sig ud i testen, er en gruppe af kemikalier, der kaldes siloxaner.

Det fortæller Christel Søgaard Kirkeby, der er testansvarlig og konstitueret projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Det er en type silikonestoffer, som har været meget populære i blandt andet hårolie, fordi det kan have en blødgørende effekt for håret.

- Der findes mange forskellige siloxaner, og det de har tilfælles er, at de er miljøbelastende, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Stofferne fordamper fra håret og ender i jorden og vandmiljøet, hvor de har meget svært ved at blive nedbrudt.

Af samme årsag er flere siloxaner på EU's liste over særligt problematiske kemikalier.

- Nogle af dem er også mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det vil sige, at de kan påvirke vores hormonbalance og potentielt give uønskede effekter, siger projektchefen.

Christel Søgaard Kirkebys råd er simpelt, nemlig at du skal kaste et blik på produktets ingrediensliste.

De mest problematiske siloxaner optræder ifølge projektchefen under navnene: cyclopentasiloxane, cyclohexasiloxane, cyclomethicone og trisiloxane.

For lettere at kunne overskue indholdet kan du bruge en app som Forbrugerrådet Tænks Kemiluppen, hvor du scanner produktet.

Her vil en hårolie, som indeholder siloxaner, blive markeret med en C-kolbe, der er den dårligste bedømmelse, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.

Produkter med C-kolben indeholder stoffer, der for det meste er lovlige, og de enkelte produkter er ikke sundhedsskadelige i sig selv.

Men de bidrager ifølge Forbrugerrådet Tænk til din udsættelse for problematiske kemikalier, der samlet kan udgøre en sundhedsrisiko.

Selv om det skulle vise sig, at din faste hårrutine inkluderer en enkelt hårolie med siloxaner, behøver du dog ikke at smide den ud med det samme.

- Det handler meget mere om, hvad du generelt bliver udsat for i din hverdag med alle de produkter, du bruger, siger Christel Søgaard Kirkeby.

I Kemiluppen findes der 157 hårolier, der er testet for uønsket kemi.

94 af dem får C-kolben, mens kun 8 hårolier lever op til kravene for A-kolben - den bedste kemibedømmelse.

Hvis du vil undgå de problematiske stoffer, er det vigtigste, at du lægger mærke til indholdet, næste gang du putter hårolie i kurven.

Kosmetik og plejeprodukter, der sælges i EU, er ifølge Miljøstyrelsen underlagt et fælles regelsæt.

EU har besluttet, at der fra 6. juni 2027 kun må være op til 0,1 procent af de mest problematiske siloxaner i kosmetik og plejeprodukter.

I hårolierne, som Forbrugerrådet Tænk Kemi netop har testet, er siloxanerne ofte den primære ingrediens.

Miljøstyrelsen anbefaler, at du som udgangspunkt går efter produkter, der er Svanemærket eller lever op til samme standard.

Der er nemlig krav til, at de ikke må indeholde de problematiske stoffer.

Rådet gælder især for de basisprodukter, du bruger jævnligt og i store mængder derhjemme, fremgår det af styrelsens hjemmeside.

Er du gravid, eller har du ønsker om at blive det, kan det ifølge Christel Søgaard Kirkeby også være en god idé at gøre lidt ekstra for at undgå stofferne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek