Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/01/2025 - 08:00

Andreas Bo: Jeg har været i en panikfase

Komiker Andreas Bo, der snart er aktuel med onemanshowet "Hår(d)", lærte tidligt i sin opvækst at komme ud af pinlige situationer med en vittighed.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Mille Mulbjerg Rothgardt, Ritzau Fokus

Når Andreas Bo stod i supermarkedskøen sammen med sin mor som lille, kunne hun finde på at lange kassedamen et konfrontatorisk svar, hvis ekspedienten dristede sig til at smalltalke om familiens indkøb på kassebåndet.

- Det skal du slet ikke blande dig i!, kunne det lyde fra hende, genfortæller Andreas Bo.

- Min mor opsøgte konflikter, imens jeg stod ved siden af, pissekonfliktsky, og forsøgte at opbløde situationen med en vittighed:

- "Vi skal hjem og lave bolo-NÆSE", kunne han finde på at bryde ind for at lette stemningen mellem mor og medarbejder.

- Jeg er stensikker på, at jeg blev komiker, fordi min mor var svær. Det er ikke, fordi jeg er klovnen, der græder bag masken, men min mor havde lidt issues.

Andreas Bo brød igennem som komiker i TV 2's satiriske underholdningsprogram "Live fra Bremen" i 2010 og har siden lavet en række soloshows. Blandt andet "Plagiat" og "Skarp".

Ud over at være kendt komiker har Andreas Bo i mange år også lavet teater og revy. Han har blandt andet underholdt i Cirkusrevyen, Tivolirevyen og Nykøbing Falster Revyen.

Kimen til en karriere inden for komik blev lagt allerede i barndommen, og hans første publikum blev moren og kassedamen i supermarkedet.

Moren var kærlig, understreger han, og begge forældre gav ham en god og tryg barndom. Men moren var mærket af sin egen opvækst, hvor familien dårligt havde penge til sko til børnene.

- Det har gjort mig til en pleaser. Jeg vil gå til verdens ende for alle mulige mennesker, siger Andreas Bo.

Pleaseren tager han med sig, når han forsøger at give publikum en god oplevelse fra scenen, ligesom han i barndommen gjorde sig sjov for at glæde moren, men konfliktskyheden kommer ikke med op på scenen.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er en mand i slutningen af 50'erne. Jeg fylder 58 om lidt og har oplevet nogle ting her i verden - jeg kan godt lide at sige tingene, som de er, siger han og fortsætter:

- Det er ikke, fordi jeg er et dårligt menneske, der ønsker noget ondt for nogen. Jeg betragter mig som ret empatisk, og hvis jeg glemmer at være det, skal min kone nok minde mig om det, siger Andreas Bo, der blev gift med sin kæreste, Katrine Wadil, i oktober efter mere end ni år sammen.

- Jeg har dog lavet en aftale med mig selv om, at der hver dag skal være to personer på de sociale medier, der synes, at jeg er den største idiot. Ellers har jeg simpelthen været for pæn, lyder det fra Andreas Bo.

Det gælder også for hans nye onemanshow, der med titlen "Hår(d)" indikerer, at han ikke er bleg for at tale med store bogstaver i showet.

Her langer han efter eget udsagn både ud efter boomere - personer født i babyboomet efter Anden Verdenskrig og frem til midten af 60'erne - der har brugt alt olien, men som synes, at vindmøller ødelægger udsigten, samt de midaldrende - som ham selv og deslige - der konstant stræber efter at være unge igen.

"Hår(d)" er hans femte onemanshow, og titlen refererer også til hans optræden i "Vild med dans", hvor den 57-årige komiker insisterede på at bære paryk.

- Showet bliver en blanding af jokes, selvironi og rå aggression - galde vil flyde fra scenen, siger Andreas Bo med et smil i stemmen.

Han blev særligt kendt som manden med gummiansigtet, men det er blevet sværere for ham at lave parodier.

Derfor bliver der heller ikke meget at se i den disciplin i det nye show.

- Jeg parodierer Trump en enkelt gang og et par andre personligheder, men ellers er der ikke nogen gode parodi-ofre i dag. De er allesammen døde, siger Andreas Bo, der har imiteret alt fra X Factor-dommer Thomas Blachman til præst og forfatter Johannes Møllehave.

- Ingen må stikke ud i dag. Typer i politik, kunst og kultur må ikke være specielle. Det gør dem totalt uinteressante som parodi-ofre, lyder det fra Andreas Bo.

Selv om at imitationens kunst må træde i baggrunden i det nye onemanshow, er komikeren tilfreds med resultatet, men vejen til det færdige show har været udfordrende på flere planer.

- Det er en forfærdelig proces, hvor jeg ærligt talt har følt mig som en selvoptaget idiot. Jeg kender mange børn af skuespillere, der har det traume, at forældrene nogle gange forsvandt fuldstændig og lukkede sig inde i sig selv.

- Jeg har selv været i den panikfase og spurgt mig selv: "Hvem fanden er du egentlig, at du sådan inviterer folk ind for at se dig være sjov?".

Den følelse overmandede ham, da han skulle optræde med sit allerførste onemanshow, "Plagiat", i 2012.

Her stod han i Parken og kiggede på de 36.000 pladser, der snart ville blive fyldt op af gæster, der skulle se ham optræde i hjertet af København.

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til dem … Jeg fik en angstnedsmeltning - folk vil gerne kalde det stress i dag, fordi det lyder bedre, men det var sgu angst! Det er jeg ikke bange for at sige, fortæller Andreas Bo.

- Jeg var rystet. Jeg var nødt til at tage tre måneders pause og æde sovepiller … Men så sagde jeg Lisbet Dahls vigtige læresætning til mig selv: "Så interessant er du altså heller ikke". Det er vigtige ord, siger han.

- Men det er stadig svært, når man står ude bagved og ryger, og der kommer 1200 Fiat Punto'er kørende. Folk har taget deres pæne tøj på og forventer, at de skal have en sjov aften med mig.

Premieren på det nye sjov nærmer sig, og det kan Andreas Bo godt mærke i kroppen.

- Der skal jeg mentalt igennem, at jeg har forberedt mig. Jeg er ædru, og jeg har lyst til at være der. Så kan jeg sige til mig selv, at jeg har overholdt min del af aftalen, siger Andreas Bo, imens han tager et hiv af den cigaret, han har givet sig selv lov til at ryge i anledning af den snarlige premiere.

- Jeg kigger mig selv i spejlet og siger, at folk kunne have valgt at købe billet til alt muligt andet, men de har købt billet til mig, fordi de synes, jeg er sjov. Og jeg har været lykkelig for at optræde lige siden, siger Andreas Bo.

Han kan opleves på scenen med onemanshowet "Hår(d)" fra 16. januar, hvor showet har premiere på Bremen Teater i København. Han optræder med onemanshowet til ind i efteråret.

/ritzau/

København, 12/01/2025 - 11:23

Dårlig oplevelse ødelagde Jytte Abildstrøms forhold til satire

Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Når humor gjorde ondt, syntes Jytte Abildstrøm ikke, at det var sjovt at lave, fortæller hun i TV 2-program.

Søndag aften medvirker nyligt afdøde skuespiller og teaterchef Jytte Abildstrøm i programmet "Det sidste ord" med Mikael Bertelsen på TV 2.

Her fortæller hun om en oplevelse, der blev særligt definerende for hendes lange og begivenhedsrige karriere.

Det viser et lille klip fra programmet, som er blevet delt på TV2.dk, inden det får premiere søndag aften.

I klippet beretter Abildstrøm, at hun i 1959 blev tvunget til at synge en satirisk vise om Karen Blixen, som hun følte, var en ren hån.

Faktisk brød den garvede skuespiller sig slet ikke om ironi og satire, fortæller hun i klippet.

- Hvad bringer satire? Det er jo ren hån. Man skal forædle tingene gennem humor og finde frem til nogle løsninger, og det er derfor, at det er svært med humor, siger skuespilleren.

Visen, som Jytte Abildstrøm fortæller om, stammer fra Studenterrevyen i 1959.

Her blev hun bedt om at optræde med en sang, der hånede forfatteren Karen Blixen for ikke at have modtaget en Nobelpris.

Hun forsøgte først at sige fra, men blev efterfølgende tvunget til det.

- Så sagde de: 'Det er os, der bestemmer. Det skal du'. Det er sidste gang, jeg har lavet en satirisk vise. I hele mit liv, siger Jytte Abildstrøm i programmet.

Jytte Abildstrøm er blandt andet kendt for rollen som Sonjas mor i "Sonja fra Saxogade" og for at spille med i filmen "Flyvende farmor" fra 2001.

Og i 40 år stod hun i spidsen for "Jytte Abildstrøms Teater", som hørte hjemme i Riddersalen på Frederiksberg.

Lørdag blev hun bisat fra Frederiksberg Kirke, hvor et hav af venner, familie og kolleger var mødt op for at hylde den folkekære skuespiller og personlighed.

Søndag er der så mulighed for at høre Jytte Abildstrøm sætte ord på sine 90 år på jorden, når hun medvirker i "Det sidste Ord".

Programmet er en serie af interviewprogrammer, hvor kendte danskere medvirker. Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må vises, efter at vedkommende er afgået ved døden.

Der har tidligere været sendt "Det sidste ord" med Erik Clausen, Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing, Lise Nørgaard, Ritt Bjerregaard og Peter Belli.

Programmet bliver sendt søndag 12. januar klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Jytte Abildstrøm gik bort den 2. januar i en alder af 90.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/01/2025 - 11:02

Dårlig oplevelse ødelagde Jytte Abildstrøms forhold til satire

Når humor gjorde ondt, syntes Jytte Abildstrøm ikke, at det var sjovt at lave, fortæller hun i TV 2-program.

Søndag aften medvirker nyligt afdøde skuespiller og teaterchef Jytte Abildstrøm i programmet "Det sidste ord" med Mikael Bertelsen på TV 2.

Her fortæller hun om en oplevelse, der blev særligt definerende for hendes lange og begivenhedsrige karriere.

Det viser et lille klip fra programmet, som er blevet delt på TV2.dk, inden det får premiere søndag aften.

I klippet beretter Abildstrøm, at hun i 1959 blev tvunget til at synge en satirisk vise om Karen Blixen, som hun følte, var en ren hån.

Faktisk brød den garvede skuespiller sig slet ikke om ironi og satire, fortæller hun i klippet.

- Hvad bringer satire? Det er jo ren hån. Man skal forædle tingene gennem humor og finde frem til nogle løsninger, og det er derfor, at det er svært med humor, siger skuespilleren.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/01/2025 - 10:00

FAKTA: Udlejer skal varsle huslejestigning

* En huslejestigning skal varsles skriftligt med minimum tre måneders varsel, medmindre der er tale om en regulering efter nettoprisindekset, som er aftalt i lejekontraktens paragraf 11.

* Udlejer kan godt hæve huslejen, hvis lejemålet bliver forbedret. Men lejeforhøjelsen er i loven begrænset til den brugsværdi, som forbedringer tilfører.

* Hvis for eksempel vinduerne bliver udskiftet, er det ikke den fulde udgift til nye vinduer, som kan retfærdiggøre en huslejestigning, men derimod kun en forholdsmæssig del, da ejendommen i forvejen har vinduer. 

Kilde: Anders Svendsen, chefjurist i Lejernes Landsorganisation.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/01/2025 - 10:00

Så meget må huslejen stige i år

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er regler for, hvornår og hvordan en udlejer må hæve huslejen. I år ser det lysere ud for lejere sammenlignet med tidligere år, da inflationen er faldet.

De seneste år har flere lejere oplevet, at huslejen i deres private lejebolig er steget. Det er også husleje, der har været med til at bidrage til inflationen i den seneste tid, viser opgørelser fra Danmarks Statistik.

Men situationen bliver en lidt anden i år, da inflationen er faldet en hel del.

Det fortæller chefjurist i Lejernes Landsorganisation Anders Svendsen.

- Hvis udlejer vil hæve huslejen, skal de almindelige regler for huslejestigning i lejeloven være opfyldt. Det kan være, at der har været øgede omkostninger til drift, siger han.

Men det er udbredt at aftale i lejekontrakter for private lejemål, at huslejen skal reguleres årligt efter nettoprisindekset med oktober måned som reference.

- Det vil fremgå af paragraf 11 i lejekontrakten, siger han.

Til forskel fra privat udlejning må almene boliger ikke have overskud, så her er huslejen styret af omkostningerne.

I september 2022 besluttede et flertal i Folketinget, at private udlejere i to år ikke måtte hæve huslejen med mere end fire procent om året. På det tidspunkt var inflationen ti procent sammenlignet med samme periode året før.

Op mod 160.000 lejeboliger stod dengang til at blive ramt af store huslejestigninger uden loftet, vurderede Indenrigs- og Boligministeriet.

Men i år er det altså igen nettoprisindekset, der afgør, hvor meget private udlejere kan hæve huslejen, hvis det er aftalt.

- De seneste år har loftet været fire procent, og inflationen har på et tidspunkt været helt oppe på ti procent. Men det betyder ikke, at man som udlejer kan indhente det tabte ved at hæve huslejen med fire procent i år, siger Anders Svendsen.

Nettoprisindekset var 118,3 i oktober 2023, og i oktober 2024 var det 119,9. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen mellem de to tal er 1,35 procent. Så meget må huslejen altså stige i 2025, når den bliver reguleret.

Er den månedlige husleje for eksempel 8000 kroner, vil stigningen svare til 108 kroner per måned.

Hvis huslejen skal hæves yderligere, kræver det, at de 1,35 procent ikke kan dække eventuelle stigende omkostninger til drift. Parterne skal desuden have aftalt, at lejen kan reguleres efter både nettoprisindekset og lejelovens almindelige regler.

- Udlejer skal varsle en huslejestigning skriftligt med tre måneders varsel, medmindre stigningen er en regulering efter nettoprisindekset som aftalt i lejekontrakten, siger Anders Svendsen.

- Er man som lejer uenig i stigningen, kan man gøre indsigelse. Så er udlejeren nødsaget til at indbringe sagen for Huslejenævnet, der så skal tage stilling.

Fordi stigningen er mindre i år, er der formentlig udlejere, som har overvejet, om det kunne betale sig at hæve huslejen. Det vurderer direktør for Danske Udlejere Michael Preetzmann. Men hans anbefaling er altid løbende at regulere huslejen.

- Udlejer kan godt regulere huslejen senere, men ikke med tilbagevirkende kraft, siger han.

Siden 1. juli 2015 har det ikke været lovligt at regulere huslejen efter det, der hedder trappeleje, som betød, at huslejen steg årligt med et bestemt beløb på en specifik dato.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek