Norges dronning Sonja har forladt et hospital i Lillehammer, efter at hun blev indlagt med hjerteflimmer på en skitur.

Det skriver nyhedsbureauet NTB søndag formiddag på baggrund af meldinger fra en fotograf, som har set den 87-årige dronning forlade hospitalet i en bil.

Senere har også det norske kongehus bekræftet, at hun er udskrevet.

- Dronningen er i dag udskrevet fra hospitalet i Lillehammer med normal hjerterytme, skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse søndag.

Da dronning Sonja blev indlagt lørdag, lød det:

- Dronningen fik hjerteflimmer i forbindelse med en skitur tidligere i dag. Situationen anses ikke for at være alvorlig, og dronningen har det godt efter forholdene.

Dronning Sonja blev indlagt til observation på sygehuset i Lillehammer, oplyste kongehuset. Der var tale om forkammerflimmer, lød det videre.

De hyppigste symptomer på forkammerflimmer er hjertebanken, åndenød og uro i brystkassen. Mere sjældent ses det, at personen bliver svimmel, får en trykkende fornemmelse i brystet eller besvimer.

Dronning Sonja er gift med Norges kong Harald, som også er 87 år. Han fik sidste år en pacemakeroperation.

Kong Harald har siddet på tronen siden 1991. Han og dronning Sonja har to børn, kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise.

/ritzau/

Søndag aften medvirker nyligt afdøde skuespiller og teaterchef Jytte Abildstrøm i programmet "Det sidste ord" med Mikael Bertelsen på TV 2.

Her fortæller hun om en oplevelse, der blev særligt definerende for hendes lange og begivenhedsrige karriere.

Det viser et lille klip fra programmet, som er blevet delt på TV2.dk, inden det får premiere søndag aften.

I klippet beretter Abildstrøm, at hun i 1959 blev tvunget til at synge en satirisk vise om Karen Blixen, som hun følte, var en ren hån.

Faktisk brød den garvede skuespiller sig slet ikke om ironi og satire, fortæller hun i klippet.

- Hvad bringer satire? Det er jo ren hån. Man skal forædle tingene gennem humor og finde frem til nogle løsninger, og det er derfor, at det er svært med humor, siger skuespilleren.

Visen, som Jytte Abildstrøm fortæller om, stammer fra Studenterrevyen i 1959.

Her blev hun bedt om at optræde med en sang, der hånede forfatteren Karen Blixen for ikke at have modtaget en Nobelpris.

Hun forsøgte først at sige fra, men blev efterfølgende tvunget til det.

- Så sagde de: 'Det er os, der bestemmer. Det skal du'. Det er sidste gang, jeg har lavet en satirisk vise. I hele mit liv, siger Jytte Abildstrøm i programmet.

Jytte Abildstrøm er blandt andet kendt for rollen som Sonjas mor i "Sonja fra Saxogade" og for at spille med i filmen "Flyvende farmor" fra 2001.

Og i 40 år stod hun i spidsen for "Jytte Abildstrøms Teater", som hørte hjemme i Riddersalen på Frederiksberg.

Lørdag blev hun bisat fra Frederiksberg Kirke, hvor et hav af venner, familie og kolleger var mødt op for at hylde den folkekære skuespiller og personlighed.

Søndag er der så mulighed for at høre Jytte Abildstrøm sætte ord på sine 90 år på jorden, når hun medvirker i "Det sidste Ord".

Programmet er en serie af interviewprogrammer, hvor kendte danskere medvirker. Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må vises, efter at vedkommende er afgået ved døden.

Der har tidligere været sendt "Det sidste ord" med Erik Clausen, Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing, Lise Nørgaard, Ritt Bjerregaard og Peter Belli.

Programmet bliver sendt søndag 12. januar klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Jytte Abildstrøm gik bort den 2. januar i en alder af 90.

/ritzau/

* En huslejestigning skal varsles skriftligt med minimum tre måneders varsel, medmindre der er tale om en regulering efter nettoprisindekset, som er aftalt i lejekontraktens paragraf 11.

* Udlejer kan godt hæve huslejen, hvis lejemålet bliver forbedret. Men lejeforhøjelsen er i loven begrænset til den brugsværdi, som forbedringer tilfører.

* Hvis for eksempel vinduerne bliver udskiftet, er det ikke den fulde udgift til nye vinduer, som kan retfærdiggøre en huslejestigning, men derimod kun en forholdsmæssig del, da ejendommen i forvejen har vinduer. 

Kilde: Anders Svendsen, chefjurist i Lejernes Landsorganisation.

/ritzau fokus/

De seneste år har flere lejere oplevet, at huslejen i deres private lejebolig er steget. Det er også husleje, der har været med til at bidrage til inflationen i den seneste tid, viser opgørelser fra Danmarks Statistik.

Men situationen bliver en lidt anden i år, da inflationen er faldet en hel del.

Det fortæller chefjurist i Lejernes Landsorganisation Anders Svendsen.

- Hvis udlejer vil hæve huslejen, skal de almindelige regler for huslejestigning i lejeloven være opfyldt. Det kan være, at der har været øgede omkostninger til drift, siger han.

Men det er udbredt at aftale i lejekontrakter for private lejemål, at huslejen skal reguleres årligt efter nettoprisindekset med oktober måned som reference.

- Det vil fremgå af paragraf 11 i lejekontrakten, siger han.

Til forskel fra privat udlejning må almene boliger ikke have overskud, så her er huslejen styret af omkostningerne.

I september 2022 besluttede et flertal i Folketinget, at private udlejere i to år ikke måtte hæve huslejen med mere end fire procent om året. På det tidspunkt var inflationen ti procent sammenlignet med samme periode året før.

Op mod 160.000 lejeboliger stod dengang til at blive ramt af store huslejestigninger uden loftet, vurderede Indenrigs- og Boligministeriet.

Men i år er det altså igen nettoprisindekset, der afgør, hvor meget private udlejere kan hæve huslejen, hvis det er aftalt.

- De seneste år har loftet været fire procent, og inflationen har på et tidspunkt været helt oppe på ti procent. Men det betyder ikke, at man som udlejer kan indhente det tabte ved at hæve huslejen med fire procent i år, siger Anders Svendsen.

Nettoprisindekset var 118,3 i oktober 2023, og i oktober 2024 var det 119,9. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen mellem de to tal er 1,35 procent. Så meget må huslejen altså stige i 2025, når den bliver reguleret.

Er den månedlige husleje for eksempel 8000 kroner, vil stigningen svare til 108 kroner per måned.

Hvis huslejen skal hæves yderligere, kræver det, at de 1,35 procent ikke kan dække eventuelle stigende omkostninger til drift. Parterne skal desuden have aftalt, at lejen kan reguleres efter både nettoprisindekset og lejelovens almindelige regler.

- Udlejer skal varsle en huslejestigning skriftligt med tre måneders varsel, medmindre stigningen er en regulering efter nettoprisindekset som aftalt i lejekontrakten, siger Anders Svendsen.

- Er man som lejer uenig i stigningen, kan man gøre indsigelse. Så er udlejeren nødsaget til at indbringe sagen for Huslejenævnet, der så skal tage stilling.

Fordi stigningen er mindre i år, er der formentlig udlejere, som har overvejet, om det kunne betale sig at hæve huslejen. Det vurderer direktør for Danske Udlejere Michael Preetzmann. Men hans anbefaling er altid løbende at regulere huslejen.

- Udlejer kan godt regulere huslejen senere, men ikke med tilbagevirkende kraft, siger han.

Siden 1. juli 2015 har det ikke været lovligt at regulere huslejen efter det, der hedder trappeleje, som betød, at huslejen steg årligt med et bestemt beløb på en specifik dato.

/ritzau fokus/