Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/10/2023 - 08:00

Line Baun: Her kan jeg ligne en lus og en halv million

Drømme har ingen alder, mener Line Baun Danielsen, der selv har opfyldt en stor en af slagsen efter mange års tilløb.

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Undskyldningerne stod i kø for, hvorfor Line Baun Danielsen ikke skulle skrive under på skødet til den lille 27 kvadratmeters lejlighed i Paris, hun ellers havde sukket efter.

Krigen bragede løs i Ukraine, inflationen skød i vejret, og renterne fulgte hastigt efter.

"Det er nok et tegn", tænkte hun, "det skal nok ikke være nu".

Men så faldt ordene, der ændrede det hele. Og de kom fra en noget uventet kant - nemlig hendes advokat.

- "Line, enten vil du, eller også vil du ikke. Der er altid en krig. Der er altid en krise. Der er altid tusind grunde til ikke at gøre det", genfortæller hun advokatens ord efter hukommelsen.

Og det tog Line Baun Danielsen til sig, da hun for to år siden indfriede en livslang længsel om at få en base i byernes by.

For drømme må ikke dø med alderen. Det er det gennemgående budskab i hendes nye bog, "Hele vejen til kisten", der med undertitlen "Inspiration til et (langt) sjovere liv" udkommer den 26. oktober.

- Jeg vil gerne have få folk i min alder til at indse, at hvis du har nogle drømme, så er det nu, du skal begynde at kigge på dem. For der er ingen, der kommer og udlever dem for dig, lyder det fra den 61-årige journalist, medie- og kommunikationsrådgiver, blogger, influencer, mor til to og tidligere tv-vært.

En del af bogen er netop skrevet ved spisebordet i hendes franske hjem, hvor hun bestræber sig på at tilbringe et par uger hver måned.

- Nogle gange bliver jeg helt rørt, når jeg snakker om det, fordi det har betydet ufatteligt meget. Det har været forbundet med en længsel, men også en enorm frihed for mig at komme derned. Det er friheden fra alle de pligter, der er herhjemme - arbejde, hus, have, forældre, siger hun og fortsætter:

- Der er så mange ting, jeg ikke skal, når jeg er dér. Men den største frihed er at kunne være den, jeg er. Når jeg går ud ad min dør i Paris, ligner jeg nogle dage en halv million, andre dage ligner jeg en lus. Det elsker jeg.

Drømmen om Paris blev grundlagt ganske tidligt, da hun som 12-årig var med sin mor på bilferie til den franske hovedstad.

Moren kunne kun sige tre sætninger på fransk; "bonjour madame", "merci madame" og "silence, s'il vous plait!".

Sidstnævnte råbte hun den halve nat på det lille tyndvæggede hotel i Montmartre, hvor de boede: "Vær stille, tak!", "vær stille, tak!".

Nattens larm forstummede dog hurtigt, når de om dagen vandrede rundt i gaderne og spiste på hjørnecaféerne, mens Line nysgerrigt fulgte med, når morens kæreste tog sit kamera frem for at fange endnu et øjeblik af storbyens sus.

- Allerede der som 12-årig sad jeg med min mor og hendes ven og iagttog de mennesker og det leben, og jeg blev simpelthen så betaget af det. Jeg kan ikke sige, hvad det var, men det rodfæstede sig, fortæller Line Baun Danielsen.

Hun understreger, at hun er fuldstændig klar over, at det ikke er alle, der har økonomien eller helbredet til at opfylde en drøm i den størrelsesorden, som hun har gjort.

- Alligevel vil jeg være så provokerende at sige: "Du kan altid gøre noget". Måske kan du ikke gøre det alene. Men du kan altid gøre noget, mener hun.

Som årene går, fordamper barndommens fantasier alt for ofte til fordel for fornuften, mener hun. Måske på grund af magelighed, måske på grund af forsigtighed eller frygt.

- Det kan være, man er bange for at stikke ud, bange for, at andre får ondt i numsen over, at man gør ting, de drømmer om, men ikke får gjort. Man er måske bange for, om det nu holder, det man har gang i.

- Det handler meget om mod. Vi er meget mere modige, når vi er mindre. Det er, som om det forvinder med tiden, siger Line Baun Danielsen.

Personligt har hun ikke tænkt sig at lade hverken antallet af fødselsdage eller andres meninger om, hvad der er passende i hvilken alder, holde hende tilbage.

- Livet stopper jo ikke her. Altså, jeg er lige over halvvejs. Hvem har bestemt, at nu skal jeg sidde og drikke eftermiddagskaffe og spise æblekage resten af mit liv eller stå på golfbanen og kun omgås mennesker på min egen alder?

- Jeg synes jo, gaven ligger i at blive ved med at være nysgerrig, legesyg og udforskende, fordi så lærer jeg hele tiden, lyder det fra Line Baun Danielsen.

Den måde at gå til tilværelsen på virker provokerende på nogle, fortæller hun.

"Skru dog ned for dig selv", var der for eksempel forleden en, der skrev til hende i kommentarfeltet på hendes instagramprofil.

- Jeg bliver lige ramt, når det sker. Jeg får et sug i maven og får lyst til at forsvare mig. Det gør jeg nogle gange, fordi jeg hader, når folk er uretfærdige, siger Line Baun Danielsen, der dog overhovedet ikke overvejer at stoppe med at larme på de sociale medier eller andre steder.

- Det koster mig ingenting at dele begejstring ud. Det gør mig bare glad i bøtten, og hvis der er nogle andre, der kan bruge det, gør det mig dobbelt så glad i bøtten.

I hendes anden hjemby Paris møder Line Baun Danielsen ingen hævede øjenbryn eller løftede pegefingre, når hun spankulerer afsted ned ad gaden iført en stor hat eller sætter sig alene på den lokale café, hvor de ved, hun drikker sin hvidvin med isterninger.

I stedet bliver hun mødt med komplimenter som: "Oh la la, De ligner jo en ung Brigitte Bardot".

- Det betyder faktisk rigtig, rigtig meget, fordi jeg har gjort mig umage. Og det handler ikke om, at jeg skal sole mig i andre menneskers lys. Det handler om selvkærlighed og selvforkælelse og om at ranke ryggen.

Der er heller ingen, der undrer sig over, at hun går alene ud klokken 24 om natten for at tage på bar.

- Det tror jeg ikke, jeg ville gøre i København. Men jeg har ikke noget problem med at gøre det i Paris, og det er virkelig sjovt, siger Line Baun Danielsen.

Nu hvor der er kortere vej til slutningen end begyndelsen, handler det netop om at have det sjovt, siger hun.

- Der er tre ting i livet, der er helt sikre: Den ene er, at vi fødes. Den anden er, at vi bliver ældre. Og den tredje er, at vi dør. Det er en rejse, der slutter på et eller andet tidspunkt.

- Og det, jeg tænker på mere og mere, er, at jeg skal bruge tiden rigtig godt. Jeg skal fandeme have en fest, siger Line Baun Danielsen.

/ritzau/

København, 24/11/2025 - 15:42

Pernille Rosendahl: Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sangeren Pernille Rosendahl måtte overveje, om hendes familie havde økonomi til, hvis musikbranchen vendte hende ryggen efter deltagelse i sexisme-dokumentar.

I 2022 sidder sangeren Pernille Rosendahl nervøst ved sit køkkenbord og bruger et Excel-ark til at danne sig et overblik over sin families økonomi.

Med sig har hun sin ægtemand, den tidligere finansminister Kristian Jensen.

Pernille Rosendahl har lige indvilget i at dele sine oplevelser med sexisme i musikbranchen i en DR-dokumentar.

Parret skal regne ud, om de har råd til den tabte indtægt, som Pernille Rosendahl er overbevist om vil være en af konsekvenserne ved at stå frem.

Det fortæller Pernille Rosendahl i erindringsbogen "Lille kæmper", som netop er udkommet.

53-årige Pernille Rosendahl har været en del af den danske musikscene siden begyndelsen af 90'erne. Her blev hun korsanger i det danske rockband Savage Rose og blev senere kendt landet over, da hun dannede bandet Swan Lee.

I 2007 skabte hun sammen med sin daværende mand, bassisten Johan Wohlert, bandet The Storm, som blev opløst i 2013.

Efterfølgende har Pernille Rosendahl optrådt som solist.

Gennemgangen af Excel-arket viser, at familiens økonomi godt kan bære en nedgang, da Kristian Jensen har fast job. Men situationen presser hende stadig.

- Jeg er ikke meget for det. Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand, skriver Pernille Rosendahl i "Lille kæmper".

Pernille Rosendahl møder op til optagelserne til dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", der tilfældigvis filmes i de samme bygninger, hvor hun øvede med sit tidligere band Swan Lee.

- At genbesøge alle oplevelserne har sat hele mit nervesystem i alarmberedskab. Det føles, som om mit blod er fyldt med små pigge. Som om små, rastløse pindsvin løber forvildet rundt inde i min krop, skriver hun i bogen.

Efter at have set første afsnit af serien var hendes vrede ikke rettet mod de enkelte mænd, der havde opført sig sexistisk, beskriver hun videre. Hun var derimod vred på de institutioner og systemer, der ikke tager ansvar og ser stiltiende til.

Siden sin medvirken i dokumentaren har Pernille Rosendahl haft et nyt fokus, når hun skal udvælge, hvem hun vil arbejde sammen med.

- Tænk, at der skulle gå så mange år, før jeg fandt ud af, hvor fedt det er ikke primært at arbejde sammen med mænd. Tonen er ganske enkelt en anden, jo flere forskellige mennesker der er i et lokale.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek