Bruxelles, 16/06/2025 - 17:02
EU-lande vil formentlig ikke skulle betale ekstra til nyt EU-budget
EU-landene ventes ikke at øge deres bidrag til det kommende langsigtede budget for EU, siger EU-kommissær.
Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Når EU-Kommissionen tidligere har fremlagt budgetforslag, er det nogle gange sket med en anmodning om flere penge fra EU-landene.
Den fremstrakte hånd er dog ofte blevet viftet vrissent væk af de 27 EU-landenes stats- og regeringschefer.
Mange af dem mener, at de i forvejen har rigeligt med udfordringer at bruge penge på i deres hjemlande.
Det kunne eksempelvis være på den store oprustning, som ventes at blive besluttet på Nato-topmødet i Haag i næste uge.
Måske derfor nedtoner den polske EU-kommissær for budget, Piotr Serafin, nu forventningerne til størrelsen på det kommende EU-budget.
- Vi kan ikke regne med, at medlemslandenes generøsitet øges, når det gælder forhøjelsen af bidragene, siger Serafin ifølge netmedie Politico.
EU-Kommissionen ventes 16. juli at fremlægge deres udspil til et nyt flerårigt budget.
Dermed kommer de indledende forhandlinger mellem EU-landene til at foregå under Danmarks EU-formandskab, der begynder 1. juli.
Set med danske briller er der formentlig lettelse over, at EU-Kommissionen bedømt ud fra Serafins melding ikke vil indlede det danske formandskab med et åbent slagsmål med landene om højere bidrag til EU.
For der kan bliver nok budgetballade alligevel.
Uden ekstra bidrag fra EU-landene skal EU-Kommissionen finde andre veje til at få pengene til at strække til mere.
For de dyre prioriteter står i kø for EU lige fra forsvar og konkurrenceevne til energi og klima.
Derfor venter blandt andet et opgør om, hvor EU-Kommissionen vil skære i eksisterende programmer for at få råd til nye initiativer.
Og om eksempelvis landbrugsstøtten skal komme med nye modkrav til landmændene.
En særlig udfordring bliver desuden, at budgettet bliver født med en stor gæld fra corona-epidemien.
Den Europæiske Revisionsret skønner i en ny rapport, at EU fra 2028, når det nye budget skal træde i kraft, årligt skal betale 25 til 30 milliarder euro i renter og afdrag på lånene.
Det svarer til en årlig lånebetaling på 186 til 223 milliarder kroner.
Piotr Serafin foreslår ifølge Politico, at der skabes ekstra indtægter til at betale lånene via eksempelvis beskatning af pakker fra Kina og afgift på import-produkter med et højt CO2-aftryk.
Ifølge Politico overvejer EU-Kommissionen også at foreslå en indrejseafgift på udenlandske turister og skatter på amerikanske digitale virksomheder.
Selv om det vil friholde EU-landene fra direkte at skulle bidrage til at nedbringe gælden, kan afgifterne dog støde på modstand fra nogle EU-lande.
Det ventes at blive en af opgaverne for det danske EU-formandskab at tage hul på diskussionen og måske være med til at forme rammerne for det næste budget.
Der ventes dog ikke en aftale om budgettet under det danske EU-formandskab, da det nuværende budget løber helt frem til udgangen af 2027.
Det næste langsigtede budget skal først træde i kraft i 2028 og ventes at skulle dække fem til syv år.
/ritzau/