Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/06/2025 - 10:00

Husk pauser og ritualer til den perfekte hjemmearbejdsdag

Hjemmearbejde er blevet en fast del af mange danskeres hverdag. Få hjælp til at skabe nogle gode vaner på hjemmekontoret.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Oliver Meyer Fovsholm, Ritzau Fokus

De sidste par år har flere og flere fundet ud af, at mange af deres arbejdsopgaver sagtens kan klares hjemmefra. Blandt flere fordele kan man arbejde uforstyrret og spare en del tid på transport.

Men der er nogle ting, der er vigtige at have styr på, hvis hjemmearbejdsdage er blevet en fast del af ens arbejdsliv. Det mener Mette Mechlenborg, der er boligforsker ved Aalborg Universitet og har forsket i hjemmearbejde.

Hun fremhæver tre ting, du skal have styr på for at få mest muligt ud af din hjemmearbejdsdag. Rutiner, ritualer og pauser.

- Først skal du udvikle nogle rutiner, du kan læne dig ind i, så du ikke skal starte i et tomt og ustruktureret rum, hver gang du skal arbejde hjemme.

- Hvis du har rutiner, så du ved, hvor du arbejder, og hvornår du holder pauser, og så får du mest ud af arbejdsdagen. Du kan for eksempel holde frokost og hente kaffe på et bestemt tidspunkt hver dag, siger hun.

Derudover er det en god idé at etablere nogle ritualer. Det handler især om, hvordan du begynder og slutter arbejdsdagen.

- Risikoen er, at arbejdsdagen aldrig rigtig begynder, og så kan det være svært at holde ud en hel dag. Og hvis der ikke er noget ritual, der stopper arbejdsdagen, kan du nærmest fortsætte uendeligt, siger forskeren.

Du kan for eksempel tage en ostemad med ned til skrivebordet for at markere, at arbejdsdagen begynder.

For at afslutte dagen kan du sætte en alarm til et bestemt klokkeslæt eller planlægge et gøremål ude af huset som at lufte hunden eller købe ind.

- Og så har du fri, når du kommer hjem igen. Det er en form for overgangsritual, som symboliserer for en selv, at du giver slip på dit professionelle jeg.

- Det er en bro mellem job og hjem, siger Mette Mechlenborg.

Et ritual kan også være at pakke arbejdsudstyret væk efter job.

Pauserne er noget af det, som danskerne blev gode til under coronanedlukningen.

Men ifølge Marika Tingleff, der er autoriseret psykolog med speciale i organisationspsykologi, er vi begyndt at lægge mange af de gode vaner som gåture fra os.

En udfordring ved hjemmearbejde er også, at vi mangler at have kolleger omkring os til at motivere os. Derfor vil flere virksomheder gerne vil have folk tilbage på kontoret, så folk kan relatere sig til hinanden.

- Det kan være en god idé at aftale faste, uformelle møder med kollegerne, hvor du ikke taler om arbejde. Det kunne være en virtuel kaffepause, siger Marika Tingleff.

Hun påpeger, at relationerne øger "performance -kraften".

Hvis du ikke planlægger dine pauser, er der en stor chance for, at du ikke får holdt nogen, fortæller hun.

- Biologisk set er vi lavet til at skulle spare på energien, og derfor bliver du siddende i den samme position, siger hun.

Det kan være, at du har nogle arbejdsopgaver, der interesserer dig, men det kan være et problem, fordi du fokuserer dårligere, når du ikke holder pauser.

Marika Tingleff foreslår også, at du kan kopiere nogle af de rutiner, du har på en normal arbejdsdag på kontoret - for eksempel at cykle en tur inden arbejde.

/ritzau fokus/


København, 15/08/2025 - 08:00

Bubber: Mere tid til det nye kuld

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Jo ældre man bliver, jo mindre ringer telefonen, konstaterer Bubber, som har været en del af underholdningsbranchen i 40 år. Men det giver plads til familien.

End ikke ti vilde cirkusheste kan holde Bubber tilbage, når han dufter savsmuld.

Den 60-årige tv-vært og entertainer har været en del af dansk showbiz i efterhånden 40 år. Og denne sommer er ingen undtagelse for Bubber, der rejser land og rige rundt som sprechstallmeister i Cirkus Arena.

- Mit arbejdsliv har altid føltes, som om at det er mit kald. Det er det, jeg gør, og det er det, jeg lever af. Og jeg skal være der, når der sker noget. Ellers står der bare en anden og tager over, siger Bubber og tilføjer:

- Det er jo egentlig meget logisk. Så på den måde bliver man også nødt til at gribe mulighederne, når de er der.

Det medfører, at Bubber ofte trækker i arbejdstøjet, når mange andre ellers har fri.

Omvendt betyder det også, at han i dag ofte har fri, når mange andre så er på arbejde.

- Tilbage i de helt gamle dage var der aldrig huller i kalenderen. Men det er der kommet mere og mere af nu, så det er mere det nye kuld, der har fået glæde af, at man lige kan holde en uge fri i januar eller i november, siger han og fortsætter:

- Det er sådan i vores samfund - eller i min branche især - at jo ældre man bliver, jo mindre ringer telefonen, konstaterer Bubber.

Bubber, der blev døbt Niels Christian Meyer, har tre voksne børn fra sit første ægteskab. Med sin nuværende hustru, Signe Rossing, er et nyt kuld bestående af sønnen Alfred på fem år og lille Rosa på to år kommet til.

De går selvsagt endnu ikke i skole, så Bubber har kunnet have familien med i cirkusvognen undervejs i turnéen, som begyndte i april og nu slutter fire måneder senere her i slutningen af august.

Bubber debuterede som sprechstallmeister tilbage i 1990 og har siden løbende jævnligt spenderet sine somre i manegen.

Hans karriere i dansk showbiz begyndte i et badekar i slutningen af 80'erne.

Siden rykkede "Bubbers badekar" fra Kanal 2 til TV 2, hvor han senere blev vært på "Snurre Snups Søndagsklub" og siden på underholdningsprogrammer som "Klassefesten" og "Scenen er din", inden han helt skiftede genre, da han lavede rejseprogrammerne "Bubber og B.S. på afveje" med den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen og udviklede reportagerækken "Danmark ifølge Bubber".

- Når man laver fjernsyn, er det på alle tider af døgnet. Du skal jo være der, når der er bud, og der sker noget. Så det er ikke et job, hvor man starter klokken morgen og går hjem klokken eftermiddag. Det har været 12 timers dage i perioder på tre uger, hvor man bare kører på, siger Bubber og indskyder:

- Da jeg var yngre, havde jeg måske ikke det samme behov for søvn og afslapning, som jeg kan mærke, er rart for min krop og min sjæl nu.

Når den ikke står på cirkus, er han vært på Radio IIII-programmet "Nattevagten" og på DK4-programmet "Bubber og og lever derudover af at holde foredrag og være ordstyrer og moderator.

Så de lange 12 timers dage er der blevet færre af - og det har dermed givet mere kvalitetstid med familien.

- Men jeg har aldrig nogensinde følt, at jeg har misset eller er gået glip af noget, selv om det har været intenst, siger han.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/08/2025 - 19:02

Andreas Mogensen kåres som Årets Verdensdansker

Astronaut Andreas Mogensen modtog torsdag prisen som Årets Verdensdansker for sin indsats med rumforskning.

For at repræsentere Danmark gennem sit arbejde som astronaut modtager Andreas Mogensen prisen som Årets Verdensdansker 2025.

Det oplyser Danes Worldwide, der er en forening for globale danskere.

Prisen gives til en dansker, der er eller har været bosat i udlandet, og som har gjort en særlig indsats for at markere Danmark og de danske værdier i udlandet.

Det har astronaut Andreas Mogensen gjort med dannebrog på skulderen på Den Internationale Rumstation (ISS), siger Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

På den måde har han været en "unik" ambassadør for Danmark.

- Andreas har taget os alle sammen med. I en tid med usikkerhed, misinformation og konflikter er han med til at minde os alle sammen om forskningens og videnskabens uendelige potentiale, siger ministeren, der torsdag overrakte prisen.

Prisoverrækkelsen fandt sted på Danmarks største rumforskningscenter, DTU Space.

Det endelige valg af årets vinder træffes af foreningens bestyrelse på baggrund af indstillinger fra blandt andre foreningens repræsentanter.

Årets Verdensdansker modtager en skulptur, der er formet som en blå globus, hvor Danmarks konturer er markeret.

Ifølge Andreas Mogensen er han rundet af værdier som nysgerrighed og fællesskab, og dem tager han med, når han rejser ud i rummet.

- Det samme kan jeg mærke i min dagligdag, hvor jeg har det privilegie at bo og arbejde i udlandet med folk fra hele verden. Og jeg oplever, at disse værdier har langt større indflydelse på verden, end den lille prik man kan se oppe fra ISS, siger han.

I 2015 blev Mogensen den første danske astronaut i rummet under en ti dage lang mission til ISS.

I august 2023 blev han atter sendt afsted til rumstationen og opholdt sig denne gang omkring seks måneder i rummet.

Blandt de seneste års modtagere af prisen er skuespiller Sidse Babett Knudsen, fodboldtræner Kasper Hjulmand og tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager at finde.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 15/08/2025 - 08:00

FAKTA: Hvad er uv-stråling?

* Solen sender masser af stråler mod jorden, heriblandt uv-stråling.

* Uv-stråler er usynlige og kan derfor ikke ses med det blotte øje.

* Strålingen består af uva-, uvb- og uvc-stråler. De farligste er uvc, men dem sørger ozonlaget for ikke når ned til jordens overflade.

* Graden af uv-stråling afhænger af skydække, ozonlagets tykkelse, solens placering på himlen og partikler i luften.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 15/08/2025 - 08:00

UV, CE og polariseret: Lær at afkode solbrillesproget

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Undgå at stirre dig blind på det med småt i jagten på et par nye solbriller.

En række betegnelser dukker op, når du shopper efter solbriller. Men det er måske ikke lige til at gennemskue, hvad du egentlig kan bruge dem til.

Når det gælder uv-beskyttelse, støder du på mærkningen UV400. Denne mærkning angiver, at brillerne blokerer lysbølger til og med 400 nanometer.

Den høje beskyttelse er dog typisk ikke nødvendig, hvis solbrillerne blot er til dagligdagsbrug, fortæller Janni Brunsgaard, der er adjunkt ved optikeruddannelsen på Erhvervsakademiet Dania i Randers.

- Langt de fleste solbriller, der sælges herhjemme, har den tilstrækkelige uv-beskyttelse, siger hun.

CE er et andet bogstavpar, du gerne skulle få øje på under din jagt efter et nyt par solbriller. Mærkningen sættes på produkter, der opfylder EU's krav til, hvad der er sikkert for forbrugerne at købe.

Ifølge Per Michael Larsen, der er direktør for Optikerforeningen, er CE-mærket værd at holde øje med.

- CE-mærkningen viser, at solbrillerne overholder minimumkravene, der stilles til brillernes beskyttelse, og derfor er det det allervigtigste at kigge efter, siger han.

Janni Brunsgaard er dog mere skeptisk anlagt over for CE-mærkningen. Hun peger på, at du som forbruger sjældent kan regne ud, hvilke krav solbrillerne specifikt lever op til.

- Det er svært. Mærkningen giver på den ene side en tryghed, fordi du kan se, at er blevet stillet nogle krav til produktet. Men hvilke krav der er tale om, er som forbruger sværere at finde ud af, siger Janni Brunsgaard.

Den sidste betegnelse, der kan være relevant for dig at kende til i solbrillejunglen, er polarisering. Det er en speciel type solbrillefilter, som så at sige frasorterer en vis retning af lys.

- En våd kørebane sender rigtig mange reflekser afsted i en ensrettet bane, og det kan skabe blænding, forklarer Janni Brunsgaard og forsætter:

- Et polariseret filter i solbrillernes glas kan frasortere det reflekterede lys fra kørebanen, så det ikke rammer øjnene og blænder.

Derfor kan solbriller med polarisering være smarte, hvis du kører meget i bil.

- Ude ved og på vandet er de selvfølgelig også relevante, supplerer Per Michael Larsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek