Bruxelles, 05/06/2025 - 17:47
Nato-chef vil presse Nato-lande til at offentliggøre vej til fem procent
Nato-lande skal ikke kunne udskyde investeringer i forsvar. Det skal årlige planer sikre, siger Rutte.
Yves Herman/Reuters
Af: /ritzau/
Som politiker er det let at sige ja til at bruge penge. Det er langt sværere faktisk at finde pengene til at finansiere løfterne.
For at undgå, at Nato-lande på et topmøde i Haag om kort tid siger ja til et nyt højt mål for forbrug på forsvar uden at finde pengene i virkeligheden, har Natos generalsekretær, Mark Rutte, en plan.
Han ønsker, at Nato-landene forpligter sig på planer, der viser, hvordan de årligt vil øge udgifter til forsvar for samlet at nå fem procent af bruttonationalproduktet.
- Vi skal ikke have en hockeystav, hvor der ikke sker noget de første år, og så til sidst afsættes der en masse penge, som ikke kan nå at blive absorberet på et enkelt år, siger Mark Rutte.
Den beskrivelse rammer på sin vis den måde, flere Nato-lande har håndteret den nuværende målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på.
Den målstilling blev opstillet i 2014, men først efter krigen i Ukraine og Donald Trumps pres for øget forbrug på forsvar fik en række europæiske lande - inklusiv Danmark - pludselig travlt med at købe krudt og kugler.
Den tilgang kan dog give problemer, fordi forsvarsindustrien eksempelvis ikke kan levere de ønskede kapaciteter. Eller fordi soldaterne ganske enkelt ikke er uddannet i at bruge det nye udstyr.
Mark Rutte vil desuden forsøge at sikre klarhed over, at pengene faktisk går til forsvar ved at fastholde Natos standarder for, hvad der kan tælles med som en investering i militære kapaciteter.
- Jeg vil foreslå et fem-procentsmål. Det vil bestå af 3,5 procent på forsvar, som kan sammenlignes med det gamle to-procentsmål.
- Og så 1,5 procent til modstandsdygtighed for vores samfund, siger Mark Rutte.
Han lægger dermed op til, at Nato-landene skal opfylde samme krav som i dag for at kunne sige, at de opfylder målet om at bruge 3,5 procent på traditionelt forsvar.
Til gengæld lægger Rutte op til en mere åben fortolkning af, hvad der kan tælle med de sidste 1,5 procent.
Her kan der eksempelvis være tale om udbygning af infrastruktur. Hvis det eksempelvis sikrer, at militære enheder kan bruge eksempelvis veje og broer.
Men også cybersikkerhed og investeringer i forsvar mod hybridangreb ventes at kunne tælles med.
Samlet set giver de 3,5 procent i forsvar og 1,5 procent på sikkerhed mere bredt i alt fem procent af bruttonationalproduktet.
Det har været kravet fra USA's præsident, Donald Trump, at Nato-landene bruger fem procent for at kunne imødegå de udfordringer, som Nato står over for.
/ritzau/