Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/07/2024 - 15:05

41-årig varetægtsfængslet: Hoppede og trampede på offer

En mand er mandag blevet varetægtsfængslet for grov vold mod en anden mand, der nu ligger i koma.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En 41-årig mand er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et overfald på et 50-årigt offer på Lindholm Station i Nordjylland.

Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi Marie Stigaard.

Gerningsmanden er blevet sigtet for at have udøvet et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, fortæller hun.

Anklageren oplyser, at den 41-årige delvist erkender sigtelsen.

Grundlovsforhøret er dog foregået bag lukkede døre, så det er begrænset, hvad anklageren kan oplyse.

Ifølge Nordjyske kunne vagtchefen i politikredsen søndag aften fortælle, at de to mænd kender hinanden, og at den 50-årige mand ligger i kunstig koma, men er i stabil tilstand.

Overfaldet skete søndag omkring klokken 17.00 ved Lindholm Station i Nørresundby.

Ifølge sigtelsen skubbede den 41-årige sit offer, som faldt til jorden.

Herefter slog han forurettede med knyttet hånd, trampede og hoppede på ham, hvilket forårsagede stor skade på offeret.

Den 50-årige har pådraget sig blødninger, samt et kæbe- og kraniebrud.

Anklager Marie Stigaard oplyser, at den 41-årige er sigtet for grov vold i gentagelsestilfælde, hvilket betyder, at manden tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb.

Ifølge TV2 Nord var det et tip, der blev afgørende i sagen og gjorde, at Nordjyllands Politi fandt frem til den 41-årige mand, der efterfølgende blev anholdt.

Politiet spærrede efter hændelsen store dele af området af omkring Lindholm Station, hvor også hundepatruljer var på stedet.

Den 41-årige skal nu sidde varetægtsfængslet i fire uger frem til den 10. august.

/ritzau/

Bukarest, 22/08/2024 - 20:46

Rumænsk domstol sætter Andrew Tate i husarrest

Inquam Photos/Octav Ganea/Reuters

Influenceren Andrew Tate blev tilbageholdt i en efterforskning om blandt andet menneskehandel.

En rumænsk domstol har afgjort, at den britisk-amerikanske influencer Andrew Tate skal sættes i husarrest.

Det oplyser en repræsentant for Tate i en erklæring ifølge Reuters.

Andrew Tate og hans bror, Tristan Tate, var blandt seks personer, der onsdag blev tilbageholdt i en efterforskning, der blandt andet omfatter menneskehandel og seksuelt samkvem med en mindreårig.

Det skete, efter at enheden Diicot, der blandt andet efterforsker organiseret kriminalitet, havde udført fire husransagninger.

Diicot bad domstolen i hovedstaden Bukarest om at anholde Tate-brødrene i 30 dage. I stedet valgte dommeren at sætte Andrew Tate i husarrest og Tristan Tate under opsyn i selvsamme periode.

Enhedens efterforskning omfatter også handel med mindreårige og hvidvaskning af penge.

I erklæringen siger brødrenes repræsentant, Mateea Petrescu, at de "afviser alle anklager rettet mod dem". Derudover understreger de, at beskyldningerne er "ubegrundede og ikke-understøttet af væsentlige beviser".

På det sociale medie X skriver Andrew Tate:

- De anklagede os for de mest afskyelige forbrydelser og smed os i det farligste fængsel. De vil have en fange til at gøre arbejdet for dem. De ønsker os døde, skriver han uden at uddybe, hvem han præcist refererer til.

Tate er tidligere kickbokser og kommer fra den engelske by Luton.

Han har fået millioner af følgere ved at promovere en meget maskulin livsstil og er blevet beskyldt for at være kvindefjendsk.

Andrew Tate blev i midten af 2023 tiltalt sammen med sin bror og to rumænske kvinder for menneskehandel, voldtægt og for at danne en bande med det formål at udnytte kvinder seksuelt.

De har afvist beskyldningerne.

I april i år besluttede en domstol i Bukarest, Rumæniens hovedstad, at en retssag kan gå i gang. Den beslutning har Tate dog anket.

Tate-brødrene var fra sent i december 2022 til april 2023 varetægtsfængslet af rumænsk politi. Det skulle forhindre dem i at flygte og påvirke beviser, mens efterforskningen var i gang.

De blev senere sat i husarrest frem til august og så efterfølgende underlagt en mindre indgribende kontrol fra rumænske myndigheder.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Bukarest, 22/08/2024 - 20:00

Rumænsk domstol sætter Andrew Tate i husarrest

Influenceren Andrew Tate blev tilbageholdt i en efterforskning om blandt andet menneskehandel.

En rumænsk domstol har afgjort, at den britisk-amerikanske influencer Andrew Tate skal sættes i husarrest.

Det oplyser en repræsentant for Tate i en erklæring ifølge Reuters.

Andrew Tate og hans bror, Tristan Tate, var blandt seks personer, der onsdag blev tilbageholdt i en efterforskning, der blandt andet omfatter menneskehandel og seksuelt samkvem med en mindreårig.

Det skete, efter at enheden Diicot, der blandt andet efterforsker organiseret kriminalitet, havde udført fire husransagninger.

Diicot bad domstolen i hovedstaden Bukarest om at anholde Tate-brødrene i 30 dage. I stedet valgte dommeren at sætte Andrew Tate i husarrest og Tristan Tate under opsyn i selvsamme periode.

I erklæringen siger brødrenes repræsentant, Mateea Petrescu, at de "afviser alle anklager rettet mod dem". Derudover understreger de, at beskyldningerne er "ubegrundede og ikke-understøttet af væsentlige beviser".

Tate er tidligere kickbokser og kommer fra den engelske by Luton.

Han har fået millioner af følgere ved at promovere en meget maskulin livsstil og er blevet beskyldt for at være kvindefjendsk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/08/2024 - 12:00

FAKTA: Dine rettigheder ved it-nedbrud

* Ritzau har spurgt Trafikstyrelsen, hvilke rettigheder man har som flypassager ved større it-nedbrud som det seneste, der skyldtes en opdatering af antivirusprogrammet Crowdstrike.

* Hvis der sker aflysninger eller forsinkelser, kan man have ret til at blive omlagt til en anden afgang eller modtage refusion af flybilletten. Man kan desuden have ret til at få dækket eventuelle udgifter til forplejning. I de situationer gør årsagen til aflysninger eller forsinkelsen ingen forskel.

* Til gengæld kan det omtalte it-nedbrud påvirke den ret til yderligere kompensation, som passagerer i nogle tilfælde har. Typisk udbetales der nemlig ikke kompensation, hvis forsinkelser eller aflysninger skyldes en usædvanlig omstændighed. Det vurderes dog fra sag til sag, om der er særlige omstændigheder, der påvirker retten til kompensation.

Kilde: Trafikstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/08/2024 - 12:00

FAKTA: Her er dine rettigheder

* Flyets afgang skal være forsinket i mindst to timer, før du kan få ret til mad og drikke. Distancen, du skal flyve, har også betydning.

* Du kan desuden have ret til en økonomisk kompensation, hvis din ankomst er forsinket i mindst tre timer.

* Kompensationen er fastsat til mellem 250 og 600 euro - altså mellem 1800 og 4500 kroner per passager.

* Størrelsen på kompensationen afhænger af distance og destination.

Kilder: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og flyregler.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek