* 41-årige Andreas Jebro er født og opvokset i København.

* I 2007 blev han uddannet skuespiller fra Aarhus Teater.

* Siden har han medvirket i både teaterforestillinger, tv-serier og film.

* Han er særligt kendt for sin rolle som modstandsmanden Claus Villumsen i TV 2-succesen "Badehotellet" samt rollen som Jens Fischer i TV 2 Charlie-serien "Sygeplejeskolen".

* Han har desuden medvirket i forestillingen "Erasmus Montanus", der i 2017 blev genopført på Aarhus Teater. Det indbragte ham en Reumert for Årets Mandlige Hovedrolle. I 2014 modtog han en Reumert for Årets Mandlige Birolle i forestillingen "Den spanske flue".

* I 2025 fik han sin revydebut i Sønderborg Sommer Revy Show og stod på scenen med sin hustru.

* Han har siden 2017 været gift med Badehotellet-stjernen Amalie Dollerup. Sammen har de sønnen August, som de bød velkommen i 2019.

Kilder: danskefilm.dk.

/ritzau/

Kontrollerende, dyster og hævngerrig.

Seerne af TV 2 Charlie-serien "Sygeplejeskolen" har i denne syvende sæson set en mørkere side af Andreas Jebros karakter, lægen Jens Fischer, end tidligere.

For da han mistede sin store kærlighed, sygeplejeeleven Anna Rosenfeld, spillet af Molly Egelind, slog det klik.

- Det har været meget interessant at insistere på, at der er et menneske bagved, som bliver såret, ked af det og som føler sig forladt, og som er sindssygt dårlig til at håndtere det, siger skuespilleren bag, Andreas Jebro.

Forholdet mellem Jens Fischer og Anna Rosenfeld var ikke rosenrødt, og da hun slog op, kunne han ikke håndtere sin reaktion.

Selv om Andreas Jebro ikke kunne bruge sig selv fuldkomment i rollen som den hævngerrige læge, var der stadig flig af følelser, han kunne genkalde sig.

Det handler om at finde de sider af sig selv, selv om det kan være blot et lille sandkorn, siger skuespilleren og uddyber:

- Det er klart, at følelser som jalousi, at blive forladt, ked af det eller vred ikke er fremmede for mig. Det er da noget, jeg også har haft i mit liv, fortæller han åbenhjertigt.

Mens nogle skuespillere eksempelvis tænker på noget sørgeligt, de selv har oplevet i livet, inden de går på de skrå brædder eller ind foran kameraet for at spille en svær scene, griber Andreas Jebro det an på en anden måde.

- For mig selv handler det om at genbesøge følelser, jeg kender, eller som ligger tæt ved, og så koble dem på den scene og de replikker, sådan så jeg emotionelt kan genkalde mig det qua teksten og ikke skal stå og grave i en privat følelse, imens jeg spiller noget, fortæller han.

- Jeg prøver at gøre det til en værktøjskasse, så det for mig ikke bliver en usund ting, og så jeg ikke står og laver selvterapi, men prøver at finde ud af, hvordan jeg kan gøre det til et arbejdsredskab.

Den 41-årige skuespiller prøver at passe på sig selv, når rollen tager en mørk drejning.

- For mig handler det om at kunne adskille arbejdet fra privatlivet, siger han og fortsætter:

- Hvis jeg begynder at grave i noget om morgenen og skal bruge det i alle de måneder, vi optager, er det ikke sikkert, at jeg ville have det godt i slutningen af optageperioden.

På den måde holder Andreas Jebro snor i arbejdslivet, samtidig med at han også passer på privatlivet.

Her har han siden 2017 været gift med Badehotellet-stjernen Amalie Dollerup, som han har en søn med.

De arbejder begge som freelanceskuespillere.

- Det er et privilegium, at vi er nået dertil, selv om vi virkelig også har kæmpet for det, så vi også kan tillade os at sige nej tak, så vi kan få familielivet til at hænge sammen på en bæredygtig måde, siger han.

Nu kan Andreas Jebro og Amalie Dollerup se på de jobtilbud, der kommer, hvorefter de sammen kan få enderne til at mødes.

- Vi er blevet bekræftet i, at det passer os rigtig godt, også som kærestepar, siger han.

Selv om han arbejder som freelancer, venter Andreas Jebro ikke bare på, at rollerne dumper ned.

- Jeg vil gerne finde ud af, hvad jeg gerne vil og så sige det højt. Der er ikke nogen, der kan gætte, at jeg sidder derhjemme bag en telefon. Det er lige så vigtigt for mig at tilkendegive det.

Det sidste afsnit i syvende sæson af "Sygeplejeskolen" kan ses søndag på TV 2 Charlie og TV 2 Play. En ottende sæson er allerede på vej.

/ritzau/

* Ortosomni er en tendens, hvor man placerer så overdrevent fokus på søvndata fra teknologiske enheder, at det påvirker ens søvnkvalitet. Dette kan nemlig skabe en ihærdig jagt på den perfekte søvn.

* De teknologiske enheder er blevet mere præcise i takt med udviklingen på området. De er mere præcise på, hvor lang tid du har sovet, end hvor længe du har været i de forskellige søvnfaser.

* Ortosomni er ikke en anerkendt sygdom, men et fænomen eller tendens inden for søvnforskning.

* I 2023 sov voksne i Danmark i gennemsnit 7 timer og 12 minutter hver nat.

Kilder: Sleepfoundation.org og Sundhedstyrelsen.

/ritzau fokus/

Det anbefales at få syv til ni timers søvn hver nat som voksen. Det er dog ikke den eneste målestok, som man kan følge. Vores smartwatches eller smart-ringe kan nemlig også give en score på nattens søvn.

Scoren giver et tal fra 1 til 100 på, hvor god din søvn har været, og afhænger af, hvor længe du har sovet og været i de forskellige søvnfaser.

Julie Aasbjerg Andersen, der er psykolog og indehaver af klinikken Mentalt Overskud, fortæller, at det er meget individuelt, om en søvnscore vil påvirke negativt eller positivt.

- For nogle personer kan en søvnscore fungere som en motivationsfaktor for at få mere og bedre søvn i hverdagen, siger hun og fortsætter:

- For en del kan der dog komme en overfokusering på søvndata, som kan medføre unødvendig bekymring, især hvis scoren ikke matcher personens oplevelse af at være udhvilet.

Der kan dermed blive skabt en perfektionisme omkring søvn, hvor ønsket om optimal søvn forstyrrer i sig selv. Den tilstand kaldes ortosomni.

Ortosomni blev beskrevet for første gang i et amerikansk studie fra 2017.

- Et studie viste, at flere patienter havde søgt lægebehandling, fordi de havde identificeret søvnforstyrrelser gennem data på deres søvntracker. Mange af dem ville nok ikke have søgt lægehjælp, hvis de havde været foruden teknologien, siger hun.

Dermed kan søvnscoren også give en digital placeboeffekt, hvor vi bliver påvirket i enten positiv eller negativ retning, alt efter hvad enheden viser.

- Du kan spørge dit smartwatch, hvordan du har det, eller hvor udhvilet du føler dig, inden du selv har taget stilling. Det kan være uproblematisk, hvis det understøtter sunde rutiner, men kan også føre til en negativ forventning til dagen, hvis søvntallet er lavt, siger hun.

Personer med perfektionistiske tendenser kan derfor have svært ved smartwatches søvnscore.

Julie Aasbjerg Andersen råder til en stund for sig selv, inden teknologien siger godmorgen.

- Jeg vil næsten opfordre til, at man tjekker ind med sig selv og vurderer sin søvn, inden man kigger på sit smartwatch.

Morten Fenger, der er ph.d. i psykologi fra Københavns Universitet og forfatter til bogen "Når mobilen tager magten", forklarer, at mennesket ser søvnscoren som gældende, men dybest set ved man ikke, hvad der er bag tallene.

- Det er ligesom i folkeskolen. Det er mellemregningerne, vi er interesserede i, og ikke resultatet. Så får man at vide, at søvnscoren er dårlig, men man bør kunne mærke det på sig selv, siger han.

Det mener han ikke er en positiv udvikling for alle.

- Man skal præstere hele tiden, måles og hele tiden være opmærksom på sig selv. Det stresser, siger han.

Morten Fenger fortæller, at mennesket kan lide at se sig selv som en del af en stor gruppe, men dybest set er vi forskellige. Derfor mener han, at smartwatches vil være brugbare for nogle, mens det for andre vil stresse.

- Sådan en som Chris MacDonald vil elske en søvnscore til at måle sin sundhed, for flertallet vil det dog være stressende. Det vil det være, fordi man ikke ved, hvordan man kommer i mål, siger han.

Han beskriver, at vi hele tiden ser det, som vi kan måle og veje, mens vi misser det ikke-målbare som nærvær, kærlighed og relationer.

- Så længe, vi bliver kodet til hele tiden at se på det, der er måleligt, så kan vi ikke se det, der er usynligt, fortæller han.

/ritzau fokus/