Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

21/08/2019 - 11:00

To ting afgør om din fisk er bæredygtig

Når du vil træffe et bæredygtigt valg af fisk, handler det om at vælge efter bestand og fangstmetoder.

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Hylderne i kølemontren bugner med forskellige pakker med fisk - og du når måske ikke altid at overveje, om det lige er laksen fra Alaska eller silden fra Østersøen, der lander i kurven på en travl hverdag.

Men du er nødt til at se nærmere på pakken, hvis du vil træffe et bæredygtigt valg, hvor der både er taget hensyn til bestanden og havmiljøet.

- Mange bestande er pressede. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne får øjnene op for, hvilke fisk de spiser. For de kan påvirke markedet og ændre efterspørgslen, siger havbiolog Henrike Semmler Le fra Verdensnaturfonden.

Der er to vigtige parametre, du skal vælge ud fra, hvis du vil træffe et bæredygtigt valg, fortæller Jens Peder Jeppesen, som er marinbiolog og akvariechef på Øresundsakvariet, som er en del af Biologisk Institut på Københavns Universitet.

- Man skal se på, om bestanden har det godt. Og så skal man se på, hvordan fisken er fanget, fortæller han.

For at vurdere om bestanden er stor nok til, at det er ansvarligt og bæredygtigt at fiske den, kan man gå efter MSC-mærket.

Man kan også benytte sig af et nyt værktøj fra Verdensnaturfonden, som hedder Fiskeguiden og findes på fiskeguiden.wwf.dk.

Her kan man søge på fiskearter og se, om fisken er i den røde, gule eller grønne kategori. Er der flere farver på én fisk, kan man klikke sig ind på den og læse nærmere - for bæredygtigheden kan variere, alt efter hvilket område fisken er fanget i.

Det andet ben i bæredygtigheden er fangstmetoden. Her skal man styre langt uden om bundtrawl og bomtrawl, siger Jens Peder Jeppesen.

- Det er fangstredskaber, som på sigt ødelægger havbunden og de organismer, der lever i den, og dermed livsgrundlaget for føde for en lang række fisk og havdyr, siger han og tilføjer:

- Man skal derimod gå efter skånsomme faststående fangstredskaber som garn, bundgarn, tejner, ruser og liner.

Det er grunden til, at man ikke alene kan navigere efter MSC-mærket, siger han. For her kan man risikere at få fat i en fisk, som er fanget med bundtrawl.

Fangstmetoden fremgår også af pakken.

En anden måde at øge bæredygtigheden af dit fiskeindtag er ved at variere de fisk, du spiser. Dermed bredes forbruget ud på flere bestande og arter.

For selv om de danske farvande er fyldt med et væld af forskellige fisk, så er det de samme arter, der lander på menuen igen og igen.

- I Danmark elsker vi at spise laks, torsk og makrel. Til gengæld spiser vi næsten ikke blæksprutte, og det er ellers rigtig godt og bæredygtigt, siger Henrike Semmler Le.

Hun foreslår, at man leder efter alternative fiskearter - eksempelvis kan silden let erstattes af brisling.

/ritzau fokus/

New York, 25/04/2024 - 18:07

Domstol ophæver voldtægtsdom mod filmproducent Harvey Weinstein

Etienne Laurent/Ritzau Scanpix

Retssag mod filmproducent Harvey Weinstein var en af de mest profilerede sager under MeToo-opgøret.

En appeldomstol i den amerikanske storby New York har torsdag ophævet en dom på 23 års fængsel for seksuelle overgreb til den tidligere filmproducent Harvey Weinstein.

Det skriver The New York Times.

Årsagen til annulleringen af dommen er blandt andet, at der under retssagen mod Weinstein blev indkaldt vidner, som ifølge appeldomstolen ikke havde været udsat for det, som Weinstein var tiltalt for i sagen.

Vidnerne fortalte til gengæld om overgreb, som filmskaberen skulle have begået i andre sammenhænge. Der er tale om fire kvinder.

Derfor - og på grund af andre fejl begået i sagen - fik Weinstein ikke en retfærdig rettergang, mener appeldomstolen.

En anden stor fejltagelse var, at dommeren i sagen gav tilladelse til, at sagens anklagere kunne udspørge Weinstein om beskyldninger, som der ikke var rejst tiltale for, og som dermed ikke indgik i sagen.

Harvey Weinstein blev dømt i sagen i 2020.

Hans advokat Arthur Aidala kalder over for The New York Times beslutningen om ophævelsen af voldtægtsdommen for en "sejr".

- Dette er ikke bare en sejr for hr. Weinstein, men for alle tiltalte i delstaten New York, og vi roser appeldomstolen for at værne om de mest basale principper, som en tiltalt bør have i en retssag, siger han.

Fire dommere ved appeldomstolen stemte for, at dommen skulle ophæves, mens tre dommere stemte imod.

Weinstein er også idømt 16 års fængsel i en særskilt voldtægtssag i Californien.

Det er torsdag eftermiddag uklart, hvordan afgørelsen fra den amerikanske appeldomstol umiddelbart vil påvirke Weinstein.

Først skal distriktsanklager Alvin L. Bragg tage stilling til, om anklagemyndigheden skal søge om at lade sagen mod Weinstein gå om.

Men på grund af dommen fra Californien er Weinstein altså ikke en fri mand.

De 16 års fængsel blev han idømt ved en domstol i Los Angeles i 2022.

Weinstein blev i 2017 indbegrebet af MeToo-opgøret, da en lang række kvinder i filmbranchen anklagede filmskaberen for overgreb.

Selv har Weinstein fastholdt, at alle seksuelle forhold, som han har haft, har været frivillige.

Med andre ord har han gennem både sagerne i New York og Los Angeles nægtet sig skyldig.

Harvey Weinstein er 72 år og afsoner i et fængsel i delstaten New York.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 13:23

DR-vært holder længere pause fra skærmen

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Komiker Jonatan Spang trækker stikket som vært på satireprogrammet "Tæt på sandheden" i en periode. - Jeg er træt, skriver han på Facebook.

Seere af DR's satireprogram "Tæt på sandheden" må den kommende tid undvære showets faste vært Jonatan Spang.

I et opslag på Facebook skriver komikeren, at han har måttet erkende, at han gennem en længere periode har trukket på sine reserver.

- Jeg er træt og for at kunne genoprette min energi, har jeg brug for at holde en længere pause, lyder det fra Jonatan Spang.

Pausen betyder, at denne uges "Tæt på sandheden" udgår. Programmet vender dog tilbage igen i næste uge med en vikar i Spangs stol.

- I næste uge sætter den dygtige og utroligt sjove Esben Pretzmann sig bag skrivebordet. Jeg håber, I vil tage rigtig godt imod ham og passe på hinanden, indtil jeg er tilbage igen, skriver Jonatan Spang.

"Tæt på sandheden" har eksisteret siden 2017 og er et ugentligt satireprogram, der ser på aktuelle nyhedshistorier med humoristiske briller.

Ifølge Jonatan Spang er der indtil videre blevet lavet mere end 135 afsnit af programmet, der i øjeblikket er i gang med sin sæson nummer 12.

Jonatan Spang startede karrieren som standupkomiker og har flere one-man shows bag sig.

Derudover har han medvirket som skuespiller i flere film og teaterforestillinger og var i en periode teaterdirektør for Nørrebro Teater.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 12:00

FAKTA: Stil disse spørgsmål før du køber

* Ser teksten på webshoppen fornuftig ud, og er priserne realistiske?

* Hvor længe har virksomheden eksisteret? Slutter hjemmesiden på ".dk", og kan du slå virksomheden op på hostmaster.dk?

* Har webshoppen et cvr-nummer og er den e-mærket? E-mærket er en dansk mærkningsordning, hvor virksomheder har forpligtet sig til at overholde gældende lovgivning.

* Lever webshoppen op til forventningerne ud fra, hvad der står på brugeranmeldelsessider?

* Hvordan er jeg stillet, hvis jeg vil fortryde købet eller reklamere over varen?

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 25/04/2024 - 12:00

Spot svindlen: Flere bliver snydt af fupbutikker på sociale medier

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mange glemmer at undersøge, hvilken virksomhed de handler med, når de køber på sociale medier, tyder tal fra Forbruger Europa på.

Når man skal koble af fra hverdagens stress og jag, er der mange, som tyr til de sociale medier.

Men du bør være varsom med at slå hjernen helt fra, hvis du vil undgå at blive snydt.

Når det kommer til fup på nettet, så starter over 30 procent af sagerne, som tikker ind hos den europæiske forbrugermyndighed, Forbruger Europa, på de sociale medier. Det oplyser de selv til Ritzau.

- Det er en foretrukken platform for mange at annoncere på og komme i kontakt med forbrugerne på. Det gælder fornuftige virksomheder, men også dem, der gerne vil tjene hurtige penge, siger Lars Arent, der er direktør i Forbruger Europa.

På mange af danskernes yndlingsplatforme fylder annoncer en del, og det har virksomhederne også luret.

Derfor bør du som forbruger være ekstra opmærksom på at lave dit forarbejde, inden du handler, lyder det fra Lars Arent.

- Det bedste råd er helt enkelt, at i det øjeblik, du har lyst til at købe noget fra en virksomhed, du ikke kender, skal du undersøge, hvad andre har af oplevelser, siger han.

Det kan du gøre ved at læse kommentarer fra andre brugere på eksempelvis brugeranmeldelsessider som Trustpilot eller på Google. Søg blot på virksomhedens navn.

- Væn dig til at stoppe op, når du ser et produkt, der interesserer dig, og research virksomheden bag produktet. Det tager to minutter og kan redde dig fra at falde i fælden, siger Lars Arent.

Men hvorfor bliver vi snydt på sociale medier? Er vi mere ukritiske, end hvis vi eksempelvis er nede i en fysisk butik eller handler andre steder på nettet?

Det kan man godt sige, lyder det fra Jakob Linaa Jensen, der er lektor på Aarhus Universitet og beskæftiger sig med sociale medier.

- I modsætning til når vi læser en annonce i en brochure eller i en avis, så går det hurtigt på sociale medier, siger han og peger på, at man i den kontekst er mere tilbøjelig til at klikke hurtigt videre uden at undersøge nærmere.

- Du scroller gennem nyhedsstrømmen, opslag fra venner og billeder fra din tantes ferie. Det hele ser legalt ud. Dine parader er nede, og din refleksion bliver erstattet af en refleks, påpeger han.

Jakob Linaa Jensen anbefaler ligesom Lars Arent, at du bruger din sunde fornuft og undersøger virksomheden og andres oplevelser med den, inden du køber noget.

Skulle det alligevel gå galt, er det en god idé at have styr på dokumentationen, lyder det fra Lars Arent.

- Saml billedmateriale. Du kan meget enkelt tage et skærmbillede af, hvad der stod på hjemmesiden, da du købte varen. For vi oplever ofte, at useriøse virksomheder ændrer i deres annoncer, siger han.

På den måde er det lettere at bevise, hvad du blev lovet, men det er også lettere at få hjælp af forbrugermyndigheder som eksempelvis Forbruger Europa.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek