Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Odense, 01/01/2025 - 09:50

24-årig mand er død efter ulykke med fyrværkeri i Odense

En ung mand er nytårsnat afgået ved døden efter en ulykke med fyrværkeri i Odense, oplyser overlæge.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En ung mand er afgået ved døden på grund af en ulykke med fyrværkeri ved Nyborgvej i Odense.

Det oplyser Kristian Klemp, der er overlæge på Rigshospitalets Øjenklinik og har overblik over antallet af øjenskader nytårsnat.

Manden blev bragt på hospitalet i kritisk tilstand, men overlevede ikke.

Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller, at den unge mand blev 24 år.

Hans pårørende er blevet underrettet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchefen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen.

Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.

Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.

- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.06. Det var ikke manden selv, der anmeldte ulykken.

- Vi mistænker ikke, at der har været andre involveret. Det forventer vi ikke, sagde vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller nytårsnat.

Derfor har politiet heller ingen anholdte i forbindelse med ulykken.

- Men derfor kan der alligevel godt være noget mistænkeligt i den forbindelse. Det er det, som vi skal finde ud af nu: Hvad er det for noget fyrværkeri? Hvor er det købt? Og hvem har leveret det? Er det ulovligt?

- Vi undersøger i hvert fald sagen, lød det fra Johnny Müller.

Ifølge overlæge Kristian Klemp er det sjældent, at ulykker med fyrværkeri ender med dødsfald.

- Det er næsten altid i forbindelse med ulovlig brug af de her krysantemumbomber, som har en lang lunte, men som antænder på langt under et sekund, hvilket folk er uvidende om.

- De er lavet til at blive brugt med fjernbetjening af professionelle fyrværkere, og når man tænder dem foran sig, bliver man altså nærmest sprængt i luften, siger han.

Fyrværkeri skal være CE-mærket, før det kan sælges lovligt i Danmark.

CE-mærket betyder, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.

Opdager man fyrværkeri, som mangler et CE-mærke, eller som fejler ved brug, kan man kontakte Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen kan vejlede om, hvad man skal gøre.

Hvis professionelt fyrværkeri sælges til private, er det ulovligt.

En foreløbig opgørelse fra 1. januar til 1. november 2024 viste, at danske toldere i 2024 havde tilbageholdt knap et halvt ton ulovligt fyrværkeri.

Det er et væsentligt fald i forhold til sidste år, hvor man tilbageholdt over to ton over hele året.

Tolderne har fundet alt fra kanonslag, batterier og diverse knaldfyrværkeri til røggranater, romerlys og nødraketter.

/ritzau/

Gråsten, 20/07/2025 - 13:00

Dronning Margrethe hilser på ryttere ved ringridning

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Rytterne til den årlige ringridningskonkurrence i Gråsten red søndag i optog.

Søndag har ringridningsoptoget i Gråsten lagt vejen forbi Graasten Slot, hvor deltagerne blev modtaget af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Det viser billeder fra slottet.

På billederne ses dronningen både modtage blomster fra de voksne og de yngre ryttere i optoget.

Ringridning er en tradition, som har rødder i middelalderens ridderturneringer. Flere sønderjyske byer har tradition for en årlig ringridning.

Gråsten Ringridning finder ifølge kongehuset sted hvert år den tredje weekend i juli, og der er festligheder over flere dage med en række arrangementer i byen.

Dronning Margrethe har været en tilbagevendende sommergæst på det sønderjyske slot.

Hendes forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid, fik slottet i bryllupsgave i 1935.

Traditionen tro samles dronningen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, på slottet i Gråsten i løbet af sommeren.

Det møde mellem de tre delte kongehuset billeder fra fredag på den sociale platform Instagram.

Anne-Marie, som tidligere var dronning af Grækenland, rejste dog hjem lørdag aften ifølge Billed-Bladet.

85-årige dronning Margrethe blev i maj indlagt på Rigshospitalet i forbindelse med en forkølelse.

Her valgte man for en sikkerheds skyld at indlægge dronningen til observation, lød det dengang fra kongehuset.

Sidste år i september måtte dronning Margrethe aflyse en række arrangementer, da hun var fladet på Fredensborg Slot.

Faldet førte til, at dronningen var sygemeldt i godt en måned.

/ritzau/

Læs Mere >>

Gråsten, 20/07/2025 - 12:40

Dronning Margrethe hilser på ryttere ved ringridning

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Rytterne til den årlige ringridningskonkurrence i Gråsten red søndag i optog.

Søndag har ringridningsoptoget i Gråsten lagt vejen forbi Graasten Slot, hvor deltagerne blev modtaget af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Det viser billeder fra slottet.

På billederne ses dronningen både modtage blomster fra de voksne og de yngre ryttere i optoget.

Ringridning er en tradition, som har rødder i middelalderens ridderturneringer. Flere sønderjyske byer har tradition for en årlig ringridning.

Gråsten Ringridning finder ifølge kongehuset sted hvert år den tredje weekend i juli, og der er festligheder over flere dage med en række arrangementer i byen.

Dronning Margrethe har været en tilbagevendende sommergæst på det sønderjyske slot.

Traditionen tro samles dronningen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, på slottet i Gråsten i løbet af sommeren.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/07/2025 - 07:00

FAKTA: Det kan den nye attest bruges til

* Den, der har fået en attest, kan beslutte, at personen, som får hjælp, skal flytte i en plejebolig, hvis vedkommende har en fremskreden lidelse og ikke modsætter sig flytningen.

* Med attesten kan man blandt andet betale ydelser på realkreditlån, husleje, el, vand og varme, men man kan ikke hæve lommepenge eller betale for et frisørbesøg.

* Attesten giver heller ikke mulighed for at sælge fast ejendom eller opsige lejebolig på vegne af den person, der får hjælp. Det vil kræve et begrænset økonomisk værgemål.

Kilder: jurist i Ældre Sagens rådgivning Charlotte Szymala og Familieretshuset.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 21/07/2025 - 07:00

Forstå ny attestordning til nære pårørende

Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Ny attest skal gøre det nemmere for pårørende at hjælpe med personlige forhold og betale visse udgifter, men den har begrænsninger, man bør være opmærksom på.

Siden 1. juli har nære pårørende kunnet søge om en ny attest, der skal gøre det lettere at hjælpe et familiemedlem, som har svært ved at klare sine personlige og økonomiske forhold.

Men attesten har begrænsninger, som man bør kende og være opmærksom på. Det fortæller jurist i Ældre Sagens rådgivning Charlotte Szymala.

- Den giver eksempelvis kun adgang til at betale visse nærmere definerede udgifter, såsom boligudgifter, forsikringer, udgifter til telefon og internet samt eventuel kostordning, siger hun.

- Attesten kan ikke bruges til at betale for medicin eller frisør, og den giver ikke adgang til at tegne nye forsikringer eller abonnementer.

Desuden kan den heller ikke bruges til at opsige den syge persons lejebolig eller sælge en ejerbolig.

Det er Familieretshuset, der udsteder attesten til en nær pårørende til en person, der har behov for hjælp.

Som nære pårørende anses ægtefælle, samlever eller kæreste samt børn, forældre og søskende.

Ansøgning skal indgives via Familieretshusets hjemmeside.

- Man skal vedlægge blandt andet en ren straffeattest og en samtykkeerklæring fra den person, der skal hjælpes, eller en lægeerklæring, der dokumenterer, at vedkommende ikke længere er i stand til selv at varetage sine interesser, siger Charlotte Szymala.

- Derudover skal man medsende en tro og love-erklæring på, at der ikke er modstand fra andre nære pårørende mod, at man påtager sig opgaven.

Hvis man overvejer at få udstedt denne attest, anbefaler hun, at man først danner sig et overblik over, hvilke forhold og udgifter man har behov for at varetage på vegne af den pårørende.

For dækker attesten ikke disse behov, er det ikke sikkert, at den er den rette løsning.

Hos den juridiske rådgivningsvirksomhed Replik vurderer jurist Kathrine Bolmgren, at den nye attest ikke kan træde i stedet for en fremtidsfuldmagt.

- En udfordring, som vi ser med den nye attest, er, at den, der har behov for støtte, ikke har selvbestemmelsesret, i forhold til hvem der skal påtage sig opgaven, siger hun.

- Det skyldes, at den syge ikke selv har mulighed for at fravælge, at en bestemt person bliver den, der skal hjælpe.

Kathrine Bolmgren henviser til de situationer, hvor attesten udstedes til en nær pårørende på baggrund af en lægeerklæring.

Det kan ske, hvis personen ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger.

- Hvis vi sammenligner med en fremtidsfuldmagt, har den syge selv taget stilling til, hvem der må varetage hvilke interesser på ens vegne og i hvilket omfang, siger hun.

Men hun vurderer dog, at der er situationer, hvor den nye attest kan være nyttig.

Et eksempel er, hvis man har udviklingshæmmede børn.

- Når barnet fylder 18 år og bliver myndigt, møder mange forældre store udfordringer, siger Kathrine Bolmgren.

- Med den nye attest kan forældrene fortsat hjælpe med både personlige og økonomiske forhold.

Alternativet er et værgemål.

Der er også en anden situation, hvor attesten muligvis kan være en fordel.

Det er, når en person skal flytte i en plejebolig. Ifølge Charlotte Szymala kræver det, at den, der skal flytte, selv giver samtykke.

Men hvis personen er for syg til at gøre det, kræver det, at en værge eller en fremtidsfuldmægtig godkender på vedkommendes vegne.

- Fremover vil en nær pårørende med attesten så også kunne samtykke til en flytning, siger hun.

Da behov er individuelle, anbefaler Kathrine Bolmgren, at man tager udgangspunkt i sin egen specifikke situation og om nødvendigt søger rådgivning, når man skal beslutte, hvordan man hjælper eller får hjælp fra en pårørende.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek