Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Glostrup, 03/06/2025 - 14:14

Politi efterlyser 12-årig dreng fra Skovlunde

12-årige Oscar gik tidligt tirsdag fra sit hjem i Skovlunde. Han kan formentlig ikke selv finde hjem.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Københavns Vestegns Politi har udsendt en efterlysning af en 12-årig dreng, som tirsdag morgen er gået fra sit hjem i Skovlunde og endnu ikke er kommet hjem.

- Vi efterlyser 12-årige Oscar, der i dag cirka klokken 07.45 forlod sin bopæl på Bakkehøj i Skovlunde og endnu ikke er kommet hjem, skrev politiet på X tidligere tirsdag.

Klokken 14 er man fortsat i gang med at lede efter ham, lyder det i et nyt opslag.

Her oplyser politiet, at "en del folk" tager del i eftersøgningen.

Drengen kan ikke tage vare på sig selv og kan formentlig ikke finde hjem, er det blevet meddelt.

Oscar beskrives som cirka 160 centimeter høj, almindelig af bygning, lyst hår og iført mørkeblå trøje, lysegrå shorts og blå sko.

- Har du set Oscar? Kontakt os straks på 43 86 14 48 eller ring 114, skriver politiet.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 11:36

Roskilde Festival dropper permanent del af ny Orange Scene

Den nye Orange Scene bliver med en midlertidig teltkonstruktion lige som den nuværende, oplyser festival.

Når en ny Orange Scene bliver indviet på næste års Roskilde Festival, bliver det ikke med en permanent scene, som hidtil har været planlagt.

Det skriver Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

I stedet bliver det en midlertidig teltkonstruktion lige som den Orange Scene fra 2001, som den nye scene skal afløse.

Signe Lopdrup, som er administrerende direktør for Roskilde Festival, siger, at festivalen har brugt flere år på at finde den rigtige løsning.

- Den endelige løsning med en midlertidig scene er langt mindre kompleks end den permanente konstruktion, langt mere fleksibel og ligger i naturlig forlængelse af den midlertidige måde, som vi i mange år har bygget scener og skabt festival på, siger hun i pressemeddelelsen.

Den oprindelige plan lød egentlig også, at den nye Orange Scene skulle have været taget i brug under dette års festival.

Men i januar meddelte Roskilde Festival, at man var stødt ind i "uforudsete byggetekniske forhold". Det betød, at man havde besluttet at udskyde opførelsen.

Scenen skal skiftes, fordi den er slidt og ikke længere kan indfri nogle af de største kunstneres behov.

Scenerummet under den nye teltdug bliver ifølge Roskilde Festival omkring 30 procent højere end på den nuværende scene. Det giver bedre plads til scenografi, lyd, lys og andet teknisk, lyder det.

Designet med den orange teltdug og de karakteristiske buer bliver bevaret.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 11:29

Jeanette Ottesen og kæresten går fra hinanden

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forholdet er forbi mellem mediepersonlighed og tidligere topsvømmer Jeanette Ottesen og Christian Wahlgreen. Det bekræfter Jeanette Ottesen over for Se og Hør.

Efter knap to år sammen er kærligheden bristet mellem mediepersonlighed og tidligere topsvømmer Jeanette Ottesen og Christian Wahlgreen.

Det bekræfter Jeanette Ottesen kortfattet over for Se og Hør og understreger, at hun ikke har flere kommentarer til bruddet for nu.

Jeanette Ottesen havde Christian Wahlgreen med på den røde løber for første gang i august 2023 til premieren på filmen "Gran Turismo" og præsenterede ham for den fremmødte presse som sin kæreste.

Parret flyttede sammen i begyndelsen af 2024 med deres fire sammenbragte børn.

Jeanette Ottesen har en datter og en søn fra ægteskabet med sin tidligere træner Marco Loughran, der også har en fortid som professionel svømmer.

De blev skilt i 2022 efter fem års ægteskab.

Jeanette Ottesen spurgte tidligere i juni sine følgere på det sociale medie Instagram om hjælp til at finde en ny bolig.

Jeanette Ottesen indstillede karrieren i bassinet efter OL i Tokyo i 2021. I dag er den 37-årige tidligere topatlet onlinecoach.

Hun er også kendt fra tv-skærmen. I begyndelsen af året kunne hun ses i TV 2's realityprogram "Spillet".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek