Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bruxelles, 20/05/2025 - 14:52

EU ophæver økonomiske sanktioner mod Syrien

Efter at USA har fjernet sanktioner mod Syrien, gør EU det samme. Det skal skabe økonomisk vækst i landet.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

EU-landene er enige om at ophæve alle økonomiske sanktioner mod Syrien.

Det bekræfter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til EU-udenrigsministermøde i Bruxelles tirsdag.

Han ønsker, at stabiliteten i landet bevares.

- Det er helt sikkert, at hvis vi ikke engagerer os, er det i virkeligheden os, der er en barriere for, at det lykkes. Og der skulle nødigt udvikle sig en stemning i Syrien om, at europæerne sidder på hænderne, siger Lars Løkke Rasmussen.

Samtidig siger ministeren, at man skal holde Syrien under observation og sende et signal om, at man kan genindføre sanktioner, hvis landet bevæger sig i den forkerte retning.

EU begyndte i januar at lempe sanktionerne mod Syrien. Det skete i forsøget på at hjælpe den nye regering i Syrien med genopbygningen efter Assad-styrets fald.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen fjerner man dog ikke alle sanktioner.

- Så fastholder vi sanktioner på områder, hvor man kunne undertrykke sin befolkning. Og vi kigger på, om man kan lave nogle sanktioner målrettet de personer, der har været involveret i potentielle menneskerettighedsovergreb, som skete i Syrien for en halvanden måneds tid siden.

Der har dog været bekymring blandt EU-landene for, om den nye syriske ledelse i praksis vil leve op til løfterne om at beskytte mindretal i landet.

Derfor har EU gradvist ophævet sanktionerne, men det er sket med mulighed for hurtigt at genindføre dem.

Tirsdag i sidste uge meddelte USA's præsident, Donald Trump, at han ville ophæve USA's sanktioner mod Syrien.

Det skete forud for et forventet møde med Syriens nye præsident, Ahmed al-Sharaa.

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, afviser, at Trumps beslutning har haft betydning for, at EU-landene nu vil fjerne de økonomiske sanktioner mod Syrien.

- Vi har gradvist ophævet sanktioner siden januar. Vi begyndte før nogen andre.

EU har hidtil fastholdt andre typer af sanktioner, som blandt andet skal ramme handel med varer, der kan bruges til undertrykkelse af civilbefolkningen samt sanktioner mod individer fra Assad-regimet.

/ritzau/

London, 21/05/2025 - 21:43

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

Clodagh Kilcoyne/Reuters

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

I videoen kan man angiveligt se O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen, der er i krig med Israel.

O'Hanna er sigtet for at have vist flaget "på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation", lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Trioen har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skriver BBC.

Ifølge mediet har det indtil videre kostet Kneecap en række optrædener.

Ikke desto mindre tyder alt på, at de denne sommer lægger vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor 27-årige O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 21/05/2025 - 21:23

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april.

Den viser angiveligt O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Kneecap lægger denne sommer vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/05/2025 - 10:00

FAKTA: Om regulering af legetøj

* Et produkt bliver defineret som legetøj, hvis det klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år. Regler for legetøj bliver primært reguleret i  EU's legetøjsdirektiv, som er implementeret i dansk lov i legetøjsbekendtgørelsen.

* Reglerne i legetøjsdirektivet har været under revision, og i april 2025 blev de nye regler vedtaget politisk.

* For at opnå den bedste beskyttelse af børn, er det blevet besluttet, at direktivet skal ændres til en forordning. Det vil give en bedre beskyttelse, fordi alle EU-lande får de samme regler vedrørende legetøj.

Kilde: Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/05/2025 - 10:00

FAKTA: Skru ned for kemien på børneværelset

* Luft ud på legeværelset.

* Sørg for at tørre støv af regelmæssigt. De kemiske stoffer kan klistre til støvet og dermed være i indeklimaet.

* Opbevar legetøjet i beholdere, der kan tørres af.

* Tør legetøjet af for støv, og vask bamserne.

Kilde: Stine Müller, som er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek