Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/01/2025 - 05:00

FAKTA: Det er sket i kongehuset siden tronskiftet

Færre protektioner og en udfasning af de kongelige hofleverandører er blandt ændringer i kongehuset.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Tirsdag er det et år siden, dronning Margrethe abdicerede, og kronprins Frederik blev konge.

En måling foretaget af Voxmeter for Ritzau viser, at et stort flertal i befolkningen synes, at han har gjort det godt i sit første kongeår.

Således svarer 78 procent af de 1020 adspurgte, at han har gjort det meget godt eller godt.

Hoffet har i løbet af det år, kong Frederik har været regent, gennemført en række ændringer.

Læs om nogle af dem her:

* Ved tronskiftet ophørte kong Frederik, dronning Mary og dronning Margrethes protektioner. Siden blev det besluttet at beskære det samlede antal fra 258 til 140.

* Prædikatet "Kongelig Hofleverandør" udfases og ophører endegyldigt 31. december 2029. 104 danske virksomheder og fem udenlandske mister prædikatet.

* I løbet af første halvdel af 2025 kommer de første mønter med kongemotiv i cirkulation. Kongens monogram kommer til at pryde 1-, 2- og 5-kronen, mens 10- og 20-kronen skal bære hans portræt.

* I løbet af 2024 har kongehuset justeret rammerne for kongehusets investeringer med skærpet fokus på bæredygtighed.

* Kong Frederik har ændret kongevåbnet. Det har givet mere plads til Grønland og Færøerne, der tidligere delte samme felt. Nu har de hver sit.

Målingen er foretaget fra den 2. januar til den 6. januar.

Kilder: Kongehuset og Ritzau.

/ritzau/

Beverly Hills, 12/08/2025 - 05:08

Dragt båret af Whitney Houston indbringer over 100.000 kroner

Caroline Brehman/Ritzau Scanpix

En catsuit, som Whitney Houston bar under turné i 1991, er solgt på auktion for 22.400 amerikanske dollar.

Et af den amerikanske sanger Whitney Houstons kostumer blev mandag solgt på en online auktion for 22.400 amerikanske dollar.

Det svarer til lidt mere end 140.000 danske kroner og er cirka fire gange mere, end den var vurderet til.

Det fremgår på det amerikanske auktionshus Julien's Auctions' hjemmeside.

Kostumet er en specialsyet såkaldt catsuit med perler og krystaludsmykninger.

Sangeren havde dragten på i 1991 under en koncert i Madison Square Garden på sin verdensturné "I'm Your Baby Tonight".

Udsmykningerne er påsat den sorte spandexdragt i et bikinidesign. Designeren bag er Marc Bouwer, der gennem sin karriere har designet flere kjoler og dragter til sangeren.

25 effekter, der har tilhørt den afdøde sanger, var under hammeren mandag. Blandt effekterne var blandt andet sko, kjoler, smykker, tasker og priser.

En køber har for 16.000 amerikanske dollar købt sig til en pris, der blev tildelt Houston som anerkendelse for salget af mere end 19 millioner eksemplarer af soundtracket til filmen "The Bodyguard" fra 1992.

Soundtracket til filmen har vundet adskillige priser, heriblandt en Grammy for Årets Album og en Grammy for Årets Indspilning for hittet "I Will Always Love You".

Hele overskuddet fra auktionen går ifølge auktionshuset til fonden The Whitney E. Houston Legacy Foundation.

Whitney Houston fik sin albumdebut i 1985.

Albummet rummede blandt andet hittet "How Will I Know". Siden skabte sangeren med den store stemme hits på stribe med sange som "I Wanna Dance With Somebody" og "Didn't We Almost Have It All".

I 1992 spillede hun med i filmen "The Bodyguard", hvor hun spillede overfor Kevin Costner.

I 2012 blev hun fundet død et badekar på et hotel i Beverly Hills. Hun blev 48 år.

/ritzau/

Læs Mere >>

Beverly Hills, 12/08/2025 - 04:24

Dragt båret af Whitney Houston indbringer over 100.000 kroner

Caroline Brehman/Ritzau Scanpix

En catsuit, som Whitney Houston bar under turné i 1991, er solgt på auktion for 22.400 amerikanske dollar.

Et af den amerikanske sanger Whitney Houstons kostumer blev mandag solgt på en online auktion for 22.400 amerikanske dollar.

Det svarer til lidt mere end 140.000 danske kroner og er cirka fire gange mere, end den var vurderet til.

Det fremgår på det amerikanske auktionshus Julien's Auctions' hjemmeside.

Kostumet er en specialsyet såkaldt catsuit med perler og krystaludsmykninger.

Sangeren havde dragten på i 1991 under en koncert i Madison Square Garden på sin verdensturné "I'm Your Baby Tonight".

Udsmykningerne er påsat den sorte spandexdragt i et bikinidesign. Designeren bag er Marc Bouwer, der gennem sin karriere har designet flere kjoler og dragter til sangeren.

25 effekter, der har tilhørt den afdøde sanger, var under hammeren mandag. Blandt effekterne var blandt andet sko, kjoler, smykker, tasker og priser.

Hele overskuddet fra auktionen går ifølge auktionshuset til fonden The Whitney E. Houston Legacy Foundation.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 11/08/2025 - 11:00

FAKTA: Typisk flere hvepse i sensommeren

* Hvorfor ser vi typisk flere hvepse om sensommeren? Det får du en forklaring på her:

* I det tidlige forår begynder en enkelt overvintrende hvepsedronning at lægge æg i et nystartet bo, som stille og roligt bliver bygget op.

* Der er flest hvepse, når boet er størst, hvilket typisk kulminerer midt på sommeren.

* Herefter begynder hvepseboet så småt at kollapse, og der bliver ikke længere produceret nye hvepse.

* Alle hvepsene i boet - bortset fra hvepsedronningen - bliver altså arbejdsløse, fordi de ikke længere skal på jagt efter larver og insekter til at fodre deres egne larver med. I stedet bliver de rastløse, flyver mere rundt og går på jagt efter søde sager.

Kilde: Lars Bøgh, biolog, naturvejleder og direktør for Karpenhøj Naturcenter.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 11/08/2025 - 11:00

Hold hvepsene væk fra middagsbordet med kaffe og kanel

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Måske har du oplevet at få grillaftenen på terrassen ødelagt af ivrige hvepse. Hold dem væk ved enten at afskrække eller tillokke dem.

Særligt i sensommeren dukker der ubudne gæster op ved middagsbordet på terrassen: de sværmende gedehamse - bedre kendt som hvepse.

Men du behøver ikke nødvendigvis at finde fluesmækkeren frem, hvis du vil spise grillpølsen i fred.

Sådan lyder det fra Lars Bøgh, som er biolog, naturvejleder og direktør for Karpenhøj Naturcenter på Djursland.

- Man bør huske, at hvepse er nyttedyr, der fanger rigtig meget af det, der æder vores blomster og grøntsager i køkkenhaven, siger han.

Derfor er der god grund til, at du alene forsøger at holde hvepsene væk i stedet for at tage livet af dem, mener Lars Bøgh.

- Det kræver selvfølgelig, at man har en lille smule is i maven, konstaterer han.

Overordnet nævner Lars Bøgh to tilgange, som du kan benytte dig af: at tiltrække eller afskrække hvepsene.

Kaster du dig over det første, kan du lokke hvepsene til med søde sager, da hvepse især i denne tid tiltrækkes af sukker.

Put for eksempel stykker af melon på en tallerken, og sæt den på behørig afstand af middagsbordet. Det samme kan du gøre med en flaske, som du har hældt sukkervand i - på den måde fanger du i stedet hvepsene.

Har du ikke noget imod at have hvepsene ved siden af dig, kan du sætte en rød bøf på bordet, som den kan kaste sig over, råder biologen.

Vil du hellere afskrække det lille insekt, kan du putte tørt kaffegrums i en ildfast beholder og tage en lighter eller tændstik og sætte ild til kaffegrumset.

- Røgudviklingen fra kaffegrums er de ikke særlig vilde med. Og så holder det længe, da det brænder stille og roligt, siger Lars Bøgh.

En anden afskrækkende effekt kan være at bruge en vandforstøver, siger Thomas Pape, som er professor i entomologi hos Statens Naturhistoriske Museum.

- Hvepse kan ikke lide regnvejr, så sprøjter man med vand, tænker de "åh nej, nu bliver det dårligt vejr", og at de hellere må flyve hen til et bedre sted. I øvrigt tørrer vandet hurtigt, hvis det er godt vejr, siger professoren.

En anden metode er at putte lidt kanel på en tallerken eller lignende og sætte ild til det. Hvepsene kan nemlig heller ikke lide røgen fra det brændte krydderi.

Ligger du inde med et insektnet, kan du desuden forsøge at fange hvepsene med dette, anbefaler Thomas Pape.

- Hvis jeg går 10-20 meter væk og slipper dem fri, er min erfaring, at de ikke drøner tilbage, men i stedet prøver at finde andre steder at være, siger han.

Endelig kan der være tilfælde - for eksempel hvis man er allergisk - hvor man skal passe ekstra meget på ikke at blive stukket.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek