Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/06/2025 - 07:55

Saugstrup efter CL-triumf: Det er ubeskriveligt

Magnus Saugstrup mener, at Magdeburg kom med langt mere energi end Füchse Berlin i Champions League-finale.

Marius Becker/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Håndboldspilleren Magnus Saugstrup har løftet sportens største trofæer med det danske landshold, og søndag vandt han så den mest eftertragtede titel på klubplan, da han triumferede i Champions League med sin klub, Magdeburg.

Med Saugstrup som det defensive anker i midten vandt Magdeburg med 32-26 over Füchse Berlin.

- Det er helt fantastisk. Det er så vanvittigt. At vinde her er ubeskriveligt, siger Magnus Saugstrup til DR Sporten.

Saugstrup mener, at Magdeburg havde mere at komme med i finalen og generelt havde mere energi som hold.

- Det var os, der var ovenpå og løb med dem. Jeg synes, at vi fik afsluttet angrebene godt og sørgede for at komme hjem og stå. Jeg tror, at de havde fire kontramål i første halvleg, og det er meget atypisk for Berlin.

Hos finalens tabende part var stjernen Mathias Gidsel ikke uenig i vurderingen.

- Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår vi sidst har lavet 26 mål. Det tror jeg næsten ikke er sket i sæsonen, og det vidner om, at det blev en kamp på Magdeburgs præmisser, siger Gidsel til DR Sporten.

I den tyske Bundesliga vandt Füchse, der også har Lasse Andersson på holdet, guld med et point ned til Magdeburg, men i Champions League var rollerne altså byttet om.

Det gør ondt, medgiver Gidsel.

- Selvfølgelig er jeg megaskuffet, for når man er her, skal man vinde, men rejsen, vi har haft i år som klub, gør det svær at stå her og være ked af det, siger han.

Det var første gang, at Berlin-klubben var i Champions League-finalen. Magdeburg har nu vundet turneringen to gange på tre år og fem gange i alt. Det har kun Barcelona gjort bedre med sine 12 triumfer.

/ritzau/

København, 31/07/2025 - 13:40

DR-succes udskydes på ubestemt tid

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den 14. sæson af det populære satireprogram "Tæt på sandheden" bliver udskudt. Det bekræfter værten Jonatan Spang til Ekstra Bladet.

Havde man set frem til snart at se den kommende sæson af DR's satireprogram "Tæt på sandheden", må værten Jonatan Spang desværre skuffe.

Han melder nu ud, at han har valgt at udskyde sæsonen på ubestemt tid. Det siger han til Ekstra Bladet.

- Det er halvandet år siden, at jeg blev skilt, og alt er desværre ikke faldet på plads endnu.

- Jeg kom igennem sidste sæson, men var ikke tilfreds med min egen indsats, og jeg havde troet, at sommeren kunne bringe ro og give fornyet energi, men det er desværre ikke sket. Derfor har jeg set mig nødsaget til at udskyde sæson 14 indtil videre, lyder det til mediet.

DR bekræfter også over for Ekstra Bladet, at man har taget programmet ud af sendepladen for nu.

- Fremtiden for programmet er uafklaret, lyder det blandt andet i et skriftligt svar fra Anne Garlichs, der er programchef for ekstern tv på DR.

Udmeldingen kommer kort efter, at Jonatan Spang i juni løftede sløret for projektet "Tæt på sandheden undersøger".

Og til Ekstra Bladet lyder det, at udskydelsen af den 14. sæson ikke kommer til at have indflydelse på det nye format, da programmet er optaget færdigt.

DR oplyser til Ritzau, at "Tæt på sandheden undersøger" kommer til at bestå af to afsnit, hvoraf det første kan ses på DRTV fra morgenstunden 6. august, mens det bliver sendt på DR 2 8. august.

Jonatan Spang trak ligeledes stikket, da han var i gang med programmets 12. sæson.

Dengang lød det, at han gennem en længere periode havde trukket på sine reserver.

- Jeg er træt, og for at kunne genoprette min energi har jeg brug for at holde en længere pause, lød det.

Det betød, at Esben Pretzmann for en stund satte sig bag det ikoniske skrivebord.

"Tæt på sandheden" har eksisteret siden 2017 og er et ugentligt satireprogram, der ser på aktuelle nyhedshistorier med humoristiske briller.

Jonatan Spang påbegyndte sin karriere som standupkomiker og har flere one-man shows i bagagen.

Han har desuden medvirket i flere film og teaterforestillinger, og han var i en periode teaterdirektør for Nørrebro Teater.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/07/2025 - 13:27

DR-succes udskydes på ubestemt tid

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den 14. sæson af det populære satireprogram "Tæt på sandheden" bliver udskudt. Det bekræfter værten Jonatan Spang til Ekstra Bladet.

Havde man set frem til snart at se den kommende sæson af DR's satireprogram "Tæt på sandheden", må værten Jonatan Spang desværre skuffe.

Han melder nu ud, at han har valgt at udskyde sæsonen på ubestemt tid. Det siger han til Ekstra Bladet.

- Det er halvandet år siden, at jeg blev skilt, og alt er desværre ikke faldet på plads endnu.

- Jeg kom igennem sidste sæson, men var ikke tilfreds med min egen indsats, og jeg havde troet, at sommeren kunne bringe ro og give fornyet energi, men det er desværre ikke sket. Derfor har jeg set mig nødsaget til at udskyde sæson 14 indtil videre, lyder det til mediet.

Udmeldingen kommer kort efter, at Jonatan Spang i juni løftede sløret for projektet "Tæt på sandheden undersøger".

Og til Ekstra Bladet lyder det, at udskydelsen af den 14. sæson ikke kommer til at have indflydelse på det nye format, da programmet er optaget færdigt.

Jonatan Spang trak ligeledes stikket, da han var i gang med programmets 12. sæson.

Dengang lød det, at han gennem en længere periode havde trukket på sine reserver.

- Jeg er træt, og for at kunne genoprette min energi har jeg brug for at holde en længere pause, lød det.

Det betød, at Esben Pretzmann for en stund satte sig bag det ikoniske skrivebord.

"Tæt på sandheden" har eksisteret siden 2017 og er et ugentligt satireprogram, der ser på aktuelle nyhedshistorier med humoristiske briller.

Jonatan Spang påbegyndte sin karriere som standupkomiker og har flere one-man shows i bagagen.

Han har desuden medvirket i flere film og teaterforestillinger, og han var i en periode teaterdirektør for Nørrebro Teater.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/07/2025 - 10:00

FAKTA: Pasta

* Mens coronapandemien rasede i Danmark, og supermarkederne blev hamstret for toiletpapir, så var det en helt anden varer, der var på høj kurs i Italien. Det var nemlig pasta, italienerne kæmpede om at få købt.

* Der findes over 300 forskellige pastaformer med mere end 1300 forskellige navne.

* Spaghetti og lasagne er de to mest populære pastatyper.

* Generelt fordeler pasta sig på fire kategorier: langpasta, båndpasta, kort formet pasta og fyldt pasta.

* På en gennemsnitlig dag spiser én ud af ti pasta til aftensmad i Danmark.

Kilder: MarketWatch, Coop Analyse 2019 og Pastella.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 31/07/2025 - 10:00

Tjek kogetid og tilsætningsstoffer når du vælger din pasta

Liz Hafalia/Ritzau Scanpix

Mamma mia, hvor er der mange pastaer i supermarkedet. Hvilken bør man vælge at putte i indkøbsvognen? Her er få gode råd til at gøre betænkningstiden kortere.

Pasta er populært i Danmark. På en gennemsnitlig dag spiser én ud af ti pasta til aftensmad herhjemme. Det viser tal fra Coop Analyse. Men hvordan vælger man den bedste pasta, når der er flere hundrede slags at vælge imellem?

Et af de områder man kan kigge på ved tørret pasta, er kogetiden. Det fortæller journalist og forfatter til bogen "Håndlavet pasta", Sofie Borbiconi.

- Man skal vælge en pasta, der har lang kogetid, fordi det er et tydeligt tegn på, at de ude på fabrikkerne ikke har tørret pastaen ved for høje temperaturer. Pastaen er behandlet mere nænsomt, og det betyder, at den har lettere ved at absorbere saucen, siger hun.

Man kan derfor heller ikke altid stole på henvisningerne på poserne med pasta, da det kan variere, hvor præcise de er.

- Hvis der står på posen, at det skal koge 13 minutter, og det i virkeligheden skal koge 15 minutter, så er det kun et godt tegn. Det betyder, pastaen er tørret over længere tid og på en mere naturlig måde, siger hun.

Riccardo Lara, der er kok og medejer af pastaforretningen Laminata anbefaler, at man køber frisk pasta fra mindre producenter, eventuelt steder, hvor der specialiseres i pasta. Disse steder er man mere sikker på pastaens kvalitet.

- Man bør finde pasta med få og simple ingredienser og uden tilsætningsstoffer for at undgå ultraforarbejdede produkter, siger han.

Et godt tip er også at tjekke efter udløbsdatoen på frisk pasta. Det er dog andre briller, man skal tage på, end man plejer.

- En kortere udløbsdato er et godt tegn, da det betyder, at producenten har brugt færre eller ingen tilsætningsstoffer. Hvis man for eksempel finder ravioli, der udløber om en måned, er der højst sandsynligt tilsat bindemiddel og tilsætningsstoffer, siger han.

Det sidste råd fra Riccardo Lara er, at man skal gøre sig en ekstra overvejelse, inden ingredienserne ryger i indkøbsvognen.

- Jeg anbefaler generelt at gå efter økologiske produkter for at undgå pesticider, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek