København, 12/05/2025 - 14:33
Forbrug af antipsykotisk medicin til demente falder langsomt
I årevis har forbruget af antipsykotika til demente ligget på 19-20 procent trods et mål om halvering i 2025.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er faldet fra 19,0 procent i 2023 til 17,8 procent i 2024.
Det viser tal for 2024, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er dog stadig et stykke vej til et nationalt mål om at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens inden udgangen af 2025.
Målet blev opstillet med den Nationale Demenshandlingsplan 2025.
Fra 2014 til 2023 har forbruget dog stort set ligget uændret på 19-20 procent.
I 2023 blev der nedsat en national alliance, som skulle understøtte målsætningen i demenshandlingsplanen.
Den står Nanna Skovgaard, som også er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i spidsen for.
Hun kalder i en pressemeddelelse 2024-tallene for "en meget positiv udvikling".
Samtidig peger hun på, at tallene viser, at fordelingen af forbruget er under forandring, hvilket er positivt.
- Det ser ud til, at brugen af antipsykotika er ved at ændre sig til i høj grad at rette sig mod lindring i livets sidste fase, lyder det.
En analyse fra Sundhedsdatastyrelsen fra 8. maj viser, at der er sket en stigning i brugen af det antipsykotiske lægemiddel haloperidol. Det gives som injektion.
I 2014 benyttede 2,2 procent af ældre borgere med demens haloperidol. I 2023 var andelen steget til 4,8 procent.
Styrelsen skriver, at størstedelen af de ældre borgere, der benytter haloperidol-injektioner som det eneste antipsykotiske medicin på recept, dør kort tid efter behandlingens start.
Det tyder ifølge styrelsen på, at lægemidlet i vid udstrækning benyttes som pleje og lindring hos døende.
Stigningen har ifølge Sundhedsdatastyrelsen "stor betydning for den generelle udvikling".
- Når haloperidol-injektioner inkluderes i opgørelsen over forbrug af antipsykotika blandt ældre borgere med demens, er andelen faldet fra cirka 20 procent i 2014 til cirka 18 procent i 2024, svarende til en reduktion på cirka 10 procent.
- Faldet er noget større, hvis der ses bort fra haloperidol-injektioner i opgørelsen af antipsykotikaforbrug.
Andelen, der benytter andre antipsykotika end haloperidol-injektioner, er faldet fra cirka 19 procent i 2014 til cirka 15 procent i 2024, noterer styrelsen.
Hos Ældre Sagen kalder seniorkonsulent Anna Wilroth det en "positiv udvikling og tendens, at tallet falder lidt".
- Men vi er langt fra en halvering, og jeg tror godt, at vi kan konstatere, at vi ikke når det.
- Jeg tror, at nedgangen, vi ser nu, skyldes en mere målrettet indsats det seneste år. Der er en del gode initiativer i gang, men det har taget lang tid, siger hun.
Det undrer Ældre Sagen, at tallene viser forskelle mellem kommunerne.
- Man har nogle metoder, man ved virker, så når vi kan se, at det lykkes at få tallet ned på nogle plejehjem, mens det ikke virker andre steder, så undrer vi os over, at man ikke bruger de metoder, som vi ved er effektive.
Anna Wilroth peger især på tæt samarbejde mellem lægepraksis og ældreplejen.
Også viden om demens og non-farmakologiske indsatser hos de ansatte er vigtigt, lyder det.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som udgangspunkt ikke giver personer med demens antipsykotisk medicin.
Det skyldes, at effekten er beskeden. Der er også øget risiko for alvorlige bivirkninger og øget dødelighed.
/ritzau/