Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/04/2023 - 08:00

Søren Østergaard: Man må aldrig blive fedtet

I underholdningsbranchen skal man ikke tænke på penge, mens man laver det, for så ville man aldrig gøre det, siger Zirkus Nemo-stjernen Søren Østergaard.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

I slutningen af april kysser Søren Østergaard sin hustru på gensyn, forlader kongens København og vender først tilbage igen, når forår er blevet til efterår.

Med undtagelse af to gange annus horribilis i 2020 og 2021, da coronapandemien lammede kulturlivet, og et par enkelte afstikkere har Søren Østergaard siden 1999 slået Zirkus Nemo op.

År efter år er ambitionen at overgå sig selv.

- Jeg må erkende, at folk kommer for at se mig, og derfor skal de også få noget for pengene, lyder det fra Søren Østergaard.

Så i år byder Zirkus Nemo på et gensyn med et væld af kendte karakterer: Målermanden, Marianne, Bager Jørgen, Kim Tim og Smadremanden - bare for at nævne et udpluk - tager en tur i manegen i årets show, "Zirkus Nemo Classic".

Mellem de mange sceneskift underholder akrobater og artister, og til sidst kulminerer forestillingen med en storslået finale, teaser Søren Østergaard.

- Man må aldrig blive fedtet. Man må aldrig blive nærig. Man må aldrig stoppe op og sige: "Nej, det har vi sgu ikke råd til". Vi har ikke råd til at lade være med at lave gode idéer, siger han og tilføjer:

- I denne her branche skal man ikke tænke på penge, mens man laver det, for så ville man aldrig gøre det.

Det var også grunden til, at Flemming Jensen ikke turde kaste sig ud i den idé, der ulmede i Søren Østergaard i slutningen af 90'erne.

Duoen rejste rundt med det cirkusinspirerede show, "Østergaard og Jensens Store Hundeshow". Men da de takkede ja til at optræde i Tyskland, endte de som grædende klovne med en milliongæld hver.

- Det var skidesjovt, og vi fik fantastiske anmeldelser! Men der kom for få mennesker, og vi havde brugt alt for mange penge... Men jeg vidste, vi havde ramt et eller andet, fortæller Søren Østergaard.

Han kom hjem uden en krone på lommen, bogstaveligt talt, men heldigvis havde han nogle job på teatret i sigte. Så ringede Cirkusrevyen og spurgte, om han ville tage endnu en sæson i Teltet på Bakken. Og så blev han tilbudt at lave en reklame for Volkswagen. Sådan noget klinger godt på kistebunden.

- Den dag, jeg havde betalt den sidste rate af gælden, bestilte jeg et telt. Så ringede jeg til min kone, og hun sagde bare: "Det har du ikke", siger Søren Østergaard med tryk på ordet har.

- Så ringede jeg til Flemming og spurgte, om han ville være med. "Neeej!", skreg han.

- Jeg tænkte: "Nu er jeg på den igen - hvad skal jeg gøre?". Men så mødte jeg Anders Lund Madsen, og så startede vi Zirkus Nemo sammen.

Der ér nemlig et publikum i sammensuriet mellem revy, cirkus og satire. Det fornemmede Søren Østergaard med det samme.

- Jeg har aldrig været i tvivl. Det er jeg stadig ikke. Men man må aldrig lave regnestykket. Hvis man laver et startbudget og -kalkule over, hvordan det skal gå, så skal man holde op. For det vil aldrig lykkes. Men det har givet mig mange glæder igennem 24 år, siger han og fortsætter:

- Når jeg sidder op i min vogn om aftenen og ser Zirkus Nemo-skiltet blinke, så er jeg sgu stolt. Det er mit, og jeg har fandeme bygget det op fra ingenting. Jeg har skabt en forretning, som endda tager rundt i landet uden en krone i støtte.

Næste sommer kan Søren Østergaard markere Zirkus Nemos sølvjubilæum.

Det er 25 år siden, at første forestilling fandt sted.

Søren Østergaard håber, at Zirkus Nemo om fem år kan fejre 30-års jubilæum, 40-års jubilæum i 2034, guldjubilæum 2044 og så fremdeles. Men det bliver formentligt ikke med ham som zirkusdirektør.

- Jeg kan jo ikke blive ved med at lave det. Det hverken kan eller vil jeg, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Jeg vil gerne lave det et par år endnu eller noget. Men jeg vil gerne trappe lidt ned. Jeg bliver også ældre, som man siger. Og det er et hårdt halvt år. Jeg kan godt mærke nu, at det slider lidt i leddene.

Søren Østergaard var 41 år, da den allerførste Zirkus Nemo-forestilling havde premiere. Den 11. maj i år - samme dag, som Zirkus Nemo underholder i Haderslev - fylder han 66 år.

- Jeg vil gerne ende der, hvor jeg står og siger "godaften", når folk kommer, og så går jeg over i min vogn, får en dry martini, en god salat til aftensmad og et godt glas rødvin til, og så går jeg over og siger "tak for i aften", når folk går igen.

Gennem årene har Søren Østergaard foruden journalist og tv-vært Anders Lund Madsen været akkompagneret af blandt andre skuespillerinden Louise Mieritz, entertaineren Peter Frödin og musiker og skuespiller Tom McEwan.

I år er han ene mand i manegen foruden alle de akrobater og artisterne, der underholder mellem monologerne. For publikum forbinder Zirkus Nemo med Søren Østergaard. Derfor kan det være svært at forestille sig et Zirkus Nemo uden. Men han har et par arvtagere i tankerne.

- Hvis jeg sætter det til salg, ligger folk nok ikke i soveposer for at købe et cirkus. Det vil være sjovere, som en engang sagde til mig, at der står Zirkus Nemo et sted om 50 år, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Det synes jeg, var en mærkelig, tiltalende idé, at når jeg engang er død og borte, at der stadig er noget, der hedder Zirkus Nemo, som måske er noget helt andet, end jeg nogensinde har drømt om, og at der er en, der bor i ham den gamles vogn.

Fakta: Hæderkronede Søren Østergaard

* Han er Ridder af Dannebrogordenen. I øvrigt er dronning Margrethe en hyppig gæst til Zirkus Nemo.

* Han fik både Robert-pris og en Bodil-statuette for sin hovedrolle i dramaet "Kærlighedens smerte" fra 1993.

* Han er uddannet fra Statens Teaterskole, men arbejder ikke længere som skuespiller. Zirkus Nemo er et fuldtidsjob året rundt.

/ritzau/

København, 02/12/2025 - 08:56

Grev Nikolai får skuespillerdebut i skandinavisk thriller

Danske biografgængere kan få et glimt af grev Nikolai, når filmen "Doktor Glas" får biografpremiere til april.

Grev Nikolai får sin skuespillerdebut i den psykologiske thriller "Doktor Glas", der har biografpremiere i Danmark til april næste år.

Det oplyser filmselskabet SF Studios, der er en af flere parter bag projektet, i en pressemeddelelse.

Her medvirker han i en mindre rolle.

- At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, siger han i meddelelsen.

- Samtidig gjorde filmens høje kvalitet og det visuelt stærke, moderne udtryk et stort indtryk på mig.

Filmen er baseret på en roman skrevet af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg.

Den handler om den unge læge Gabriel Glas, der spilles af svenske Isac Calmroth.

En dag træder modedesigneren Helga Gregorius (Thea Sofie Loch Næss) ind på hans klinik, og det vender op og ned på hans liv.

Pludselig befinder lægen sig midt i et trekantsdrama med Gregorius og hendes mand (Christian Fandango).

Det er svenske Erik Leijonborg, der er instruktør på filmen. Han kalder den sit "drømmeprojekt".

- Filmatiseringen af Doktor Glas er en fortælling, som virkelig indfanger, hvad det vil sige at være menneske i dag, siger han i meddelelsen.

- En film om overflade og succes, men også om sprækkerne nedenunder. Det er en psykologisk thriller, men forankret i et realistisk, nutidigt og råt drama.

Det er ikke første gang, at 26-årige grev Nikolai, som prins Joachim har fået med grevinde Alexandra, står foran et kamera.

Som model har den tidligere prins gjort sig bemærket med flere prestigefyldte job hos modehuse i Paris og London.

I 2018 var han blandt andet på catwalken for det franske modehus Dior og det britiske mærke Burberry.

Derudover har han været på forsiden af modemagasiner i Storbritannien, Ukraine og Holland, har DR tidligere beskrevet.

Derudover har grev Nikolai afsluttet sin uddannelse inden for erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS). Det gjorde han sidste år.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 02/12/2025 - 08:23

Grev Nikolai får skuespillerdebut i skandinavisk thriller

Danske biografgængere kan få et glimt af grev Nikolai, når filmen "Doktor Glas" får biografpremiere til april.

Grev Nikolai får sin skuespillerdebut i den psykologiske thriller "Doktor Glas", der har biografpremiere i Danmark til april næste år.

Det oplyser filmselskabet SF Studios, der er en af flere parter bag projektet, i en pressemeddelelse.

Han medvirker i en mindre rolle.

- At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, siger han i meddelelsen.

Filmen er baseret på en roman skrevet af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg.

Den handler om den unge læge Gabriel Glas, der spilles af svenske Isac Calmroth. Han ender i et trekantsdrama med modedesigneren Helga Gregorius og hendes mand.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek