Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/04/2023 - 08:00

Søren Østergaard: Man må aldrig blive fedtet

I underholdningsbranchen skal man ikke tænke på penge, mens man laver det, for så ville man aldrig gøre det, siger Zirkus Nemo-stjernen Søren Østergaard.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

I slutningen af april kysser Søren Østergaard sin hustru på gensyn, forlader kongens København og vender først tilbage igen, når forår er blevet til efterår.

Med undtagelse af to gange annus horribilis i 2020 og 2021, da coronapandemien lammede kulturlivet, og et par enkelte afstikkere har Søren Østergaard siden 1999 slået Zirkus Nemo op.

År efter år er ambitionen at overgå sig selv.

- Jeg må erkende, at folk kommer for at se mig, og derfor skal de også få noget for pengene, lyder det fra Søren Østergaard.

Så i år byder Zirkus Nemo på et gensyn med et væld af kendte karakterer: Målermanden, Marianne, Bager Jørgen, Kim Tim og Smadremanden - bare for at nævne et udpluk - tager en tur i manegen i årets show, "Zirkus Nemo Classic".

Mellem de mange sceneskift underholder akrobater og artister, og til sidst kulminerer forestillingen med en storslået finale, teaser Søren Østergaard.

- Man må aldrig blive fedtet. Man må aldrig blive nærig. Man må aldrig stoppe op og sige: "Nej, det har vi sgu ikke råd til". Vi har ikke råd til at lade være med at lave gode idéer, siger han og tilføjer:

- I denne her branche skal man ikke tænke på penge, mens man laver det, for så ville man aldrig gøre det.

Det var også grunden til, at Flemming Jensen ikke turde kaste sig ud i den idé, der ulmede i Søren Østergaard i slutningen af 90'erne.

Duoen rejste rundt med det cirkusinspirerede show, "Østergaard og Jensens Store Hundeshow". Men da de takkede ja til at optræde i Tyskland, endte de som grædende klovne med en milliongæld hver.

- Det var skidesjovt, og vi fik fantastiske anmeldelser! Men der kom for få mennesker, og vi havde brugt alt for mange penge... Men jeg vidste, vi havde ramt et eller andet, fortæller Søren Østergaard.

Han kom hjem uden en krone på lommen, bogstaveligt talt, men heldigvis havde han nogle job på teatret i sigte. Så ringede Cirkusrevyen og spurgte, om han ville tage endnu en sæson i Teltet på Bakken. Og så blev han tilbudt at lave en reklame for Volkswagen. Sådan noget klinger godt på kistebunden.

- Den dag, jeg havde betalt den sidste rate af gælden, bestilte jeg et telt. Så ringede jeg til min kone, og hun sagde bare: "Det har du ikke", siger Søren Østergaard med tryk på ordet har.

- Så ringede jeg til Flemming og spurgte, om han ville være med. "Neeej!", skreg han.

- Jeg tænkte: "Nu er jeg på den igen - hvad skal jeg gøre?". Men så mødte jeg Anders Lund Madsen, og så startede vi Zirkus Nemo sammen.

Der ér nemlig et publikum i sammensuriet mellem revy, cirkus og satire. Det fornemmede Søren Østergaard med det samme.

- Jeg har aldrig været i tvivl. Det er jeg stadig ikke. Men man må aldrig lave regnestykket. Hvis man laver et startbudget og -kalkule over, hvordan det skal gå, så skal man holde op. For det vil aldrig lykkes. Men det har givet mig mange glæder igennem 24 år, siger han og fortsætter:

- Når jeg sidder op i min vogn om aftenen og ser Zirkus Nemo-skiltet blinke, så er jeg sgu stolt. Det er mit, og jeg har fandeme bygget det op fra ingenting. Jeg har skabt en forretning, som endda tager rundt i landet uden en krone i støtte.

Næste sommer kan Søren Østergaard markere Zirkus Nemos sølvjubilæum.

Det er 25 år siden, at første forestilling fandt sted.

Søren Østergaard håber, at Zirkus Nemo om fem år kan fejre 30-års jubilæum, 40-års jubilæum i 2034, guldjubilæum 2044 og så fremdeles. Men det bliver formentligt ikke med ham som zirkusdirektør.

- Jeg kan jo ikke blive ved med at lave det. Det hverken kan eller vil jeg, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Jeg vil gerne lave det et par år endnu eller noget. Men jeg vil gerne trappe lidt ned. Jeg bliver også ældre, som man siger. Og det er et hårdt halvt år. Jeg kan godt mærke nu, at det slider lidt i leddene.

Søren Østergaard var 41 år, da den allerførste Zirkus Nemo-forestilling havde premiere. Den 11. maj i år - samme dag, som Zirkus Nemo underholder i Haderslev - fylder han 66 år.

- Jeg vil gerne ende der, hvor jeg står og siger "godaften", når folk kommer, og så går jeg over i min vogn, får en dry martini, en god salat til aftensmad og et godt glas rødvin til, og så går jeg over og siger "tak for i aften", når folk går igen.

Gennem årene har Søren Østergaard foruden journalist og tv-vært Anders Lund Madsen været akkompagneret af blandt andre skuespillerinden Louise Mieritz, entertaineren Peter Frödin og musiker og skuespiller Tom McEwan.

I år er han ene mand i manegen foruden alle de akrobater og artisterne, der underholder mellem monologerne. For publikum forbinder Zirkus Nemo med Søren Østergaard. Derfor kan det være svært at forestille sig et Zirkus Nemo uden. Men han har et par arvtagere i tankerne.

- Hvis jeg sætter det til salg, ligger folk nok ikke i soveposer for at købe et cirkus. Det vil være sjovere, som en engang sagde til mig, at der står Zirkus Nemo et sted om 50 år, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Det synes jeg, var en mærkelig, tiltalende idé, at når jeg engang er død og borte, at der stadig er noget, der hedder Zirkus Nemo, som måske er noget helt andet, end jeg nogensinde har drømt om, og at der er en, der bor i ham den gamles vogn.

Fakta: Hæderkronede Søren Østergaard

* Han er Ridder af Dannebrogordenen. I øvrigt er dronning Margrethe en hyppig gæst til Zirkus Nemo.

* Han fik både Robert-pris og en Bodil-statuette for sin hovedrolle i dramaet "Kærlighedens smerte" fra 1993.

* Han er uddannet fra Statens Teaterskole, men arbejder ikke længere som skuespiller. Zirkus Nemo er et fuldtidsjob året rundt.

/ritzau/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek