Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/04/2023 - 08:00

Søren Østergaard: Man må aldrig blive fedtet

I underholdningsbranchen skal man ikke tænke på penge, mens man laver det, for så ville man aldrig gøre det, siger Zirkus Nemo-stjernen Søren Østergaard.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

I slutningen af april kysser Søren Østergaard sin hustru på gensyn, forlader kongens København og vender først tilbage igen, når forår er blevet til efterår.

Med undtagelse af to gange annus horribilis i 2020 og 2021, da coronapandemien lammede kulturlivet, og et par enkelte afstikkere har Søren Østergaard siden 1999 slået Zirkus Nemo op.

År efter år er ambitionen at overgå sig selv.

- Jeg må erkende, at folk kommer for at se mig, og derfor skal de også få noget for pengene, lyder det fra Søren Østergaard.

Så i år byder Zirkus Nemo på et gensyn med et væld af kendte karakterer: Målermanden, Marianne, Bager Jørgen, Kim Tim og Smadremanden - bare for at nævne et udpluk - tager en tur i manegen i årets show, "Zirkus Nemo Classic".

Mellem de mange sceneskift underholder akrobater og artister, og til sidst kulminerer forestillingen med en storslået finale, teaser Søren Østergaard.

- Man må aldrig blive fedtet. Man må aldrig blive nærig. Man må aldrig stoppe op og sige: "Nej, det har vi sgu ikke råd til". Vi har ikke råd til at lade være med at lave gode idéer, siger han og tilføjer:

- I denne her branche skal man ikke tænke på penge, mens man laver det, for så ville man aldrig gøre det.

Det var også grunden til, at Flemming Jensen ikke turde kaste sig ud i den idé, der ulmede i Søren Østergaard i slutningen af 90'erne.

Duoen rejste rundt med det cirkusinspirerede show, "Østergaard og Jensens Store Hundeshow". Men da de takkede ja til at optræde i Tyskland, endte de som grædende klovne med en milliongæld hver.

- Det var skidesjovt, og vi fik fantastiske anmeldelser! Men der kom for få mennesker, og vi havde brugt alt for mange penge... Men jeg vidste, vi havde ramt et eller andet, fortæller Søren Østergaard.

Han kom hjem uden en krone på lommen, bogstaveligt talt, men heldigvis havde han nogle job på teatret i sigte. Så ringede Cirkusrevyen og spurgte, om han ville tage endnu en sæson i Teltet på Bakken. Og så blev han tilbudt at lave en reklame for Volkswagen. Sådan noget klinger godt på kistebunden.

- Den dag, jeg havde betalt den sidste rate af gælden, bestilte jeg et telt. Så ringede jeg til min kone, og hun sagde bare: "Det har du ikke", siger Søren Østergaard med tryk på ordet har.

- Så ringede jeg til Flemming og spurgte, om han ville være med. "Neeej!", skreg han.

- Jeg tænkte: "Nu er jeg på den igen - hvad skal jeg gøre?". Men så mødte jeg Anders Lund Madsen, og så startede vi Zirkus Nemo sammen.

Der ér nemlig et publikum i sammensuriet mellem revy, cirkus og satire. Det fornemmede Søren Østergaard med det samme.

- Jeg har aldrig været i tvivl. Det er jeg stadig ikke. Men man må aldrig lave regnestykket. Hvis man laver et startbudget og -kalkule over, hvordan det skal gå, så skal man holde op. For det vil aldrig lykkes. Men det har givet mig mange glæder igennem 24 år, siger han og fortsætter:

- Når jeg sidder op i min vogn om aftenen og ser Zirkus Nemo-skiltet blinke, så er jeg sgu stolt. Det er mit, og jeg har fandeme bygget det op fra ingenting. Jeg har skabt en forretning, som endda tager rundt i landet uden en krone i støtte.

Næste sommer kan Søren Østergaard markere Zirkus Nemos sølvjubilæum.

Det er 25 år siden, at første forestilling fandt sted.

Søren Østergaard håber, at Zirkus Nemo om fem år kan fejre 30-års jubilæum, 40-års jubilæum i 2034, guldjubilæum 2044 og så fremdeles. Men det bliver formentligt ikke med ham som zirkusdirektør.

- Jeg kan jo ikke blive ved med at lave det. Det hverken kan eller vil jeg, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Jeg vil gerne lave det et par år endnu eller noget. Men jeg vil gerne trappe lidt ned. Jeg bliver også ældre, som man siger. Og det er et hårdt halvt år. Jeg kan godt mærke nu, at det slider lidt i leddene.

Søren Østergaard var 41 år, da den allerførste Zirkus Nemo-forestilling havde premiere. Den 11. maj i år - samme dag, som Zirkus Nemo underholder i Haderslev - fylder han 66 år.

- Jeg vil gerne ende der, hvor jeg står og siger "godaften", når folk kommer, og så går jeg over i min vogn, får en dry martini, en god salat til aftensmad og et godt glas rødvin til, og så går jeg over og siger "tak for i aften", når folk går igen.

Gennem årene har Søren Østergaard foruden journalist og tv-vært Anders Lund Madsen været akkompagneret af blandt andre skuespillerinden Louise Mieritz, entertaineren Peter Frödin og musiker og skuespiller Tom McEwan.

I år er han ene mand i manegen foruden alle de akrobater og artisterne, der underholder mellem monologerne. For publikum forbinder Zirkus Nemo med Søren Østergaard. Derfor kan det være svært at forestille sig et Zirkus Nemo uden. Men han har et par arvtagere i tankerne.

- Hvis jeg sætter det til salg, ligger folk nok ikke i soveposer for at købe et cirkus. Det vil være sjovere, som en engang sagde til mig, at der står Zirkus Nemo et sted om 50 år, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Det synes jeg, var en mærkelig, tiltalende idé, at når jeg engang er død og borte, at der stadig er noget, der hedder Zirkus Nemo, som måske er noget helt andet, end jeg nogensinde har drømt om, og at der er en, der bor i ham den gamles vogn.

Fakta: Hæderkronede Søren Østergaard

* Han er Ridder af Dannebrogordenen. I øvrigt er dronning Margrethe en hyppig gæst til Zirkus Nemo.

* Han fik både Robert-pris og en Bodil-statuette for sin hovedrolle i dramaet "Kærlighedens smerte" fra 1993.

* Han er uddannet fra Statens Teaterskole, men arbejder ikke længere som skuespiller. Zirkus Nemo er et fuldtidsjob året rundt.

/ritzau/

København, 09/12/2025 - 10:36

Livemusikken halter fortsat efter tiden før corona

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Publikumstallet steg i 2024, men koncertbranchen mangler stadig at nå niveauet fra 2019 før coronapandemien.

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Den største fremgang blev set til koncerterne i kulturhuse og de regionale spillesteder. Her fandt 630.000 publikummer frem til livemusik sidste år.

Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med de 480.000 året forinden.

Det er især kvinderne, der har været vilde med at gå til koncerter. Der ses særligt en kønsforskel i den unge aldersgruppe mellem 16 og 24 år.

I den aldersgruppe var fire ud af fem kvinder til en koncert eller en musikfestival mindst én gang i 2024.

Overordnet var 62 procent af danskerne over 15 år til livemusik i koncertåret, der blandt andet bød på tre udsolgte koncerter i Parken i København med det danske band The Minds of 99 - foran sammenlagt omkring 150.000 koncertgæster.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/12/2025 - 10:22

Livemusikken halter fortsat efter tiden før corona

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Publikumstallet steg i 2024, men koncertbranchen mangler stadig at nå niveauet fra 2019 før coronapandemien.

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Den største fremgang blev set til koncerterne i kulturhuse og de regionale spillesteder. Her fandt 630.000 publikummer frem til livemusik sidste år.

Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med de 480.000 året forinden.

Det er især kvinderne, der har været vilde med at gå til koncerter. Der ses særligt en kønsforskel i den unge aldersgruppe mellem 16 og 24 år.

I den aldersgruppe var fire ud af fem kvinder til en koncert eller en musikfestival mindst én gang i 2024.

Overordnet var 62 procent af danskerne over 15 år til livemusik i koncertåret.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 09/12/2025 - 08:00

FAKTA: Kunsten at smage til

* Det kræver øvelse at smage maden til. Du lærer meget af at gøre det sammen med andre, hvor I taler jer frem til, hvad der mangler.

* Den gode smag opstår i mødet mellem kontraster. Derfor giver det mening at tilsætte for eksempel både sukker og eddike til en ret.

* Tænk i smagslag, når du laver mad. Jo flere nuancer, du kan få bygget ind i smagen, jo bedre resultat får du.

*  Eksperimentér, og prøv dig frem. Er du nervøs for at ødelægge hele sovsen, så tag nogle skefulde over i en anden gryde, og eksperimentér med det til en start.

Kilde: kogebogen "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider" af Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/12/2025 - 08:00

Kreer vegetariske juleretter så englene synger

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Umami er kodeordet, når du kokkerer kødfri julemad uden at gå på kompromis med smagen, lyder det fra kogebogsforfatter Camilla Skov.

Du kan sagtens skabe en velsmagende julemiddag uden andesteg og sprøde svær på menuen. Opskriften på succes er at sørge for masser af den dybe, runde og fyldige femte grundsmag - umami.

Sådan lyder det fra Camilla Skov, der er kogebogsforfatter og driver bloggen Vegetarisk Hverdag. Hun peger især på sovsen som et afgørende element.

- I min sovs bruger jeg tørrede svampe til at give umami. Det er rigtig godt, og så salter jeg med alt andet end salt. Soja, fiskesovs, miso, grøntsagsfond, måske en lille smule hvidløgspulver, det giver også umami. Det hele handler om balance og at gå forsigtigt frem, siger hun.

De tørrede svampe skal først blødes op i vand. Imens svitser du løg og hvidløg i olie i en gryde. Tilsæt dernæst fond og fløde, hak de udblødte svampe fint, og hæld dem i gryden.

Lad nu sovsen simre, og smag til med alt fra soja og rørsukker til dijonsennep.

- I min familie er det et af højdepunkterne til jul, at vi står og smager sovsen til. Det er simpelthen bare det bedste lille øjeblik på dagen. Så min opfordring vil være at gøre det til noget hyggeligt, I gør i fællesskab, lyder det fra Camilla Skov.

Til sidst kan svampene sies fra, så blot smagen bliver tilbage.

- Den smager jo selvfølgelig ikke af andesovs, men jeg synes, at den smager mindst lige så godt, siger hun.

Ud over sovsen er det ligeledes vigtigt at kreere en lækker form for køderstatning.

- Det kommer vi ikke rigtig udenom i et måltid, som traditionelt er koblet op på kød, og de mange følelser og minder, der er forbundet med det, understreger Camilla Skov.

Hun foreslår at hente inspiration fra Sverige og lave nogle vegetariske kødboller, der består af en fars, der kan laves af nødder, svampe, solsikkekerner og ost. Farsen rulles til boller, der først koges og siden steges, så de får en sprød skorpe.

- Det er igen en øvelse i at få arbejdet med tekstur og smag, så man opnår noget, der får samme rolle, som kødet ellers ville have haft, fortæller Camilla Skov og fortsætter:

- Du får umami og bitterhed fra nødderne og noget saftighed fra osten, mens solsikkekernerne giver noget knas at tygge på.

Herfra giver resten af måltidet sig selv, mener hun, med brunede kartofler og en saftig rødkål.

- I min familie har vi også altid lavet vaniljekogte æbler med ribsgelé, så de er en helt essentiel del af min jul, siger Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek