Til sommer skal sangerinderne Maria Montell, Saszeline Emanuelle Dreyer, Julie Berthelsen og Julie Rugaard - bedre kendt under kunstnernavnet Blå Øjne - dele scenens rampelys, når de sammen skal på turné flere steder i Danmark.

De fire solister forener sig i en ny supergruppe, der har fået navnet Way Back When, fordi de synger hits fra 90'erne og 00'erne.

- Publikum kan forvente vores gode gamle sange på meget høj volumen leveret af et hold meget oplagte nu voksne piger, der bare ser frem til at dele det her med publikum og leve og ånde i musikkens energi sammen, siger Julie Berthelsen i en pressemeddelelse og bliver suppleret af Maria Montell:

- Vi er i hvert fald ikke kedelige, så det skal nok blive et brag af et show. Foreløbig skal vi i gang med dansetræningen, så vi kan ligne noget, der minder om Spice Girls – altså old-spice, tilføjer hun.

Maria Montell, Saszeline Emanuelle Dreyer, Julie Berthelsen og Julie Rugaard er kendt for sange som "Imens hun sang (Di Da Di)", "Let Love Be Love", "Romeo" og "Every Little Part of Me".

Til showene synger de også med på hinandens sange.

- Det bliver en stor oplevelse, for der er jo ingen konkurrence i det. Tværtimod. Jo mere vi hver især skinner på scenen og står i hvert vores lys, jo federe er det for hele holdet, lyder det fra Saszeline Emanuelle Dreyer, der i 90'erne hittede med sin søster i popduoen S.O.A.P.

Til daglig laver de fire kvinder vidt forskellige ting: Maria Montell laver stadig musik, Julie Berthelsen lever af sin sang, mens at Saszeline Emanuelle Dreyer er psykoterapeut, og Julie Rugaard er redaktør på TV 2's aktualitetsprogrammer "Go' morgen Danmark" og "Go' aften Live".

Men kærligheden til popmusikken forener dem på scenen, lyder det.

- Det skal nok blive et brag af en hitparade og et show, hvor vi går all in på at være en pigegruppe med alt det, der følger med, siger Julie Rugaard.

Way Back When optræder sammen for første gang og eksklusivt til Vi elsker-festivalens koncerter rundt om i landet. Det er koncertkaravanens arrangør, Riffi Haddaoui, der har sat de fire sammen.

Årets Vi elsker-shows indledes i Rødovre 10. august og slutter i Esbjerg 24. august og kommer forbi Aalborg og Odense derimellem.

Ud over Way Back When er også Anastasia, Craig David og Army of Lovers blandt artisterne på plakaten.

/ritzau/

Den danske filminstruktør Lone Scherfig imponerer anmelderne med det spansksprogede drama "Pigen der fortalte film", som er optaget og foregår i Chile.

Anmelderne fra Berlingske, Kristeligt Dagblad og Politiken har givet filmen, som er baseret på Hernán Rivera Leteliers roman af samme navn, fire ud af seks stjerner.

De fremhæver alle tre, at "Pigen der fortalte film" er en hyldest til filmmediet.

- I filmen var antydningerne endnu mere subtile og billederne smukkere (end i romanen, red.). I den forstand er filmen også en kærlighedserklæring til mediet og den virkelighedsflugt, som gode fortællinger bærer i sig, skriver Berlingskes anmelder.

Ifølge Kristeligt Dagblads anmelder taber historien "intensitet til sidst, da den gearer ned med sin poetiske melankoli og runder af".

- Men sådan er det Scherfigske temperament. Det er de komplekse snarere end de voldsomme følelser, der præger hendes historier, lyder det fra avisens anmelder.

Imens har anmelderne fra Filmmagasinet Ekko og Soundvenue givet filmen fem ud af seks stjerner.

Det skyldes blandt andet, at "Lone Scherfig leverer et vidunderligt smukt og filmhyldende værk om (pige)liv og fortællerkunstens berigende og eskapistiske potentialer".

- "Pigen der fortalte film" er endnu et bevis på, at hun kan strække sig langt på verdensscenen - ikke blot til England og USA, men også helt til yderkrogen af Chile og på spansk, står der i Filmmagasinet Ekkos anmeldelse.

Filmen har dansk premiere torsdag. Blandt de medvirkende er Sara Becker, Bérénice Bejo, Antonio de la Torre og Daniel Brühl.

"Pigen der fortalte film" begynder i 1960'erne, hvor man følger pigen Maria, som bor i en chilensk mineby med sin familie.

Da hele hendes familie ikke har råd til at gå i biografen sammen, lister hun sig ind til visningerne og gengiver filmoplevelsen for sin familie.

Det viser sig, at hun har sans for gode genfortællinger, og andre folk i minebyen flokkes om hendes fortællinger.

Da Maria bliver voksen i 1970'erne, genfortæller hun stadig film. Fællesskabet omkring hendes genfortællinger udfordres, da tv'et kommer til byen.

/ritzau/

* Det er ikke lovligt at lade sin hunds hundelort ligge på fortorvet.

* Jævnfør Vejlovens paragraf 70 og Privatvejslovens paragraf 98 kan det straffes med bøde.

* I praksis har politiet dog ikke ressourcer til at håndtere den slags sager.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Det kan få sindene i kog, når en hundelort ikke er blevet samlet op.

Men inden man farer i flint på hundeejerne, kan det give pote at trække vejret og tælle til ti.

Den gode konflikthåndtering handler om at forstå hinanden, fortæller Jesper Bastholm Munk, der er konfliktmægler ved medlemsorganisationen Center for Konfliktløsning.

Her er hans gode råd til at håndtere hundelort-konflikterne:

1) Tag konflikten i opløbet.

Der er ikke nogen grund til at lade vreden hobe sig op. Ræk i stedet ud, så snart problemet viser sig.

- Man kommer til at begynde ret langt oppe på konflikttrappen, hvis man har gået med sin irritation længe, siger Jesper Bastholm Munk og tilføjer:

- Men tæl til ti, og find et godt tidspunkt at indlede samtalen.

2) Forstå din modpart.

Det er vigtigt at gå i dialog frem for at finde løsninger, påpeger Jesper Bastholm Munk.

- Begynd med en samtale, hvor man ikke skal tage beslutninger, men hvor man undersøger, hvilket menneske man står over for, og hvordan situationen har påvirket en selv, siger han.

Man skal huske sig selv på, at man ikke skal overbevise nogen - det eneste formål er at forstå, påpeger Jesper Bastholm Munk.

- Derfra kan resten ofte lade sig gøre, siger han.

3) Bliv på din egen side af hækken.

Det er vigtigt at bruge såkaldt jeg-sprog og tale ud fra, hvad man selv oplever.

- Lige så snart man begynder at sige "du", så falder den andens ører af, siger Jesper Bastholm Munk.

Stil opklarende spørgsmål, og anerkend modpartens følelser, hvis bølgerne begynder at gå højt.

- Hvis der bliver sagt noget, der lyder skrapt, så prøv at opsummere kort, hvad vedkommende siger. Overvej, om der er noget, du kan tilslutte dig - for eksempel: "Jeg er enig i, at vi alle skal have lov til at være her", og kom til sidst med dit eget argument, anbefaler han.

4) Find en løsning.

Derefter kan man sammen begynde at finde en løsning, fortæller Jesper Bastholm Munk.

Inddrag gerne bolig- eller ejerforeningen for at finde en fælles løsning for hele opgangen, vejen eller nabolaget, da det kan være sårbart, når det kun omhandler om en selv og naboen, påpeger han.

Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent ved Dansk Kennel Klub, anbefaler også, at man går sammen om at gøre poser til hundelorte og skraldespande mere tilgængelige.

- Bor man i et område, hvor der færdes mange hunde, kan man i fællesskab få skabt flere aflastningsmuligheder, siger hun og tilføjer:

- Jo nemmere, det er at komme til, jo større er sandsynligheden for, at hundelortene bliver samlet op og smidt ud.

Et tiltag kan være at lave skilte eller købe klistermærker, som boligejere kan sætte på deres skraldespande for at vise, at poserne må smides ud her.

Man kan også få indkøbt et stativ med poser, så hundeejerne kan snuppe en, hvis de er kommet afsted uden eller er løbet tør.

- Man skal ikke fratage hundeejeren ansvaret, for det vil altid være ejerens ansvar at samle op efter sin hund. Men hvis man kan gøre det nemmere eller mere tilgængeligt, kan man også være med til at opdrage næste generation af hundeejere, siger Lise Lotte Christensen.

/ritzau fokus/