' /> '> Billie Eilish blæser anmelderne bagover i Royal Arena
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/04/2025 - 23:06

Billie Eilish blæser anmelderne bagover i Royal Arena

Den 23-årige sanger Billie Eilish leverede på alle parametre i Royal Arena, skriver B.T.'s anmelder.

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den amerikanske verdensstjerne Billie Eilish får store roser med på vejen, efter at hun mandag aften gav den første af to udsolgte koncerter i Royal Arena i København.

Jyllands-Postens anmelder kalder sangeren "uovervindelig", mens man hos B.T. blev "blæst godt og gammeldags bagover".

- Der var mandag aften dømt total gudedyrkelse i Royal Arena, og den 23-årige verdensstjerne leverede på alle parametre. Vanvittig oplevelse, vanvittig fedt!, lyder det hos B.T.

Koncerterne er en del af hendes verdensturné "Hit Me Hard and Soft", som også er navnet på Eilish' seneste og tredje album.

De kommende dage og uger lægger hun også vejen forbi en lang række andre europæiske lande som Tyskland, Holland, Italien og Frankrig.

Samtlige af de kommende koncerter er meldt udsolgt.

Billie Eilish roses mandag for ikke at have gået i en fælde, som mange andre musikere havner i.

- På intet tidspunkt faldt hun for fristelsen til at sovse sine sange ind i unødige, musikalske og visuelle effekter. Alt det, der var, gav mening, skriver Jyllands-Postens anmelder.

- Hun havde mod til at lade sangene stå stort set alene – især de inderlige, nærmest afpillede sange fra det seneste album, sidste års fremragende ”Hit Me Hard And Soft” – blev leveret uden lir.

Både B.T. og Jyllands-Posten har kvitteret med seks ud af seks stjerne for koncerten.

Helt så gavmild er Ekstra Bladets Thomas Treo ikke, omend Billie Eilish imponerede ham.

- Billie Eilish blev overdøvet af delirisk fanskare, men popidolet imponerede, når man kunne høre hende, skriver han i sin anmeldelse, hvor sangeren får fire ud af seks stjerner.

Billie Eilish gav senest koncerter i Danmark i 2019, hvor hun både var forbi Vega og festivalen Tinderbox.

Hun udgav sin første single, "Don't Smile at Me" i 2017, da hun var 15 år.

/ritzau/

København, 29/04/2025 - 09:34

Kong Frederiks besøg på militær station i Grønland aflyses

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og kong Frederik må på grund af vejret aflyse besøg hos Sirius-patruljen.

Kong Frederiks program under besøget i Grønland må endnu en gang ændres.

Onsdag skulle kongen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) have besøgt Station Nord i Grønland, hvor Sirius-patruljen holder til.

Men det må nu aflyses på grund af vejret.

Det oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau, og det bekræftes af kongehusets kalender.

Her fremgår det også, at kongens program i Grønland torsdag og fredag er aflyst, hvor han skulle have været afsted med Sirius-patruljen.

Station Nord er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland.

Besøget på Station Nord skulle markere, at det er 75 år siden, at Sirius-patruljen blev etableret. Kong Frederik var i 2000 med på en ekspedition med Sirius-patruljen i fire måneder som kronprins.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, samt nordiske ministerkolleger skulle også have været en del af onsdagens besøg på Station Nord.

Aflysningen af Station Nord-besøget onsdag betyder, at hele Troels Lund Poulsens tur til Grønland aflyses. Det skriver Forsvarsministeriet på den sociale platform X.

Troels Lund Poulsen skulle tirsdag være rejst til Grønland og have holdt møde med Vivian Motzfeldt. Turen vil nu blive gennemført på et senere tidspunkt, oplyser ministeriet.

Kong Frederik skulle oprindelig været landet i Grønlands hovedstad, Nuuk, mandag aften for at indlede sit flere dage lange besøg.

Men dårligt vejr i Nuuk udskød afrejsen, så han efter planen først ankommer klokken 13.30 dansk tid tirsdag, hvilket er 10.30 lokal tid.

Kongen rejser sammen med Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, der har været på besøg i København.

Klokken 11.30 lokal tid deltager kong Frederik i en fjordtur, inden han om eftermiddagen skal til kaffemik og på vandretur. Tirsdagens program slutter med en middag i Hans Egedes Hus.

Onsdag skal kongen fortsat besøge Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, men resten af programmet for besøget i Grønland er nu uvist.

Kong Frederik var sidst i Grønland i slutningen af juni 2024. Dengang var dronning Mary også med.

Den nye tur kommer efter flere måneders uro omkring Grønland og den amerikanske præsident, Donald Trumps, interesse for at få kontrol med Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/04/2025 - 09:22

Kong Frederiks besøg på militær station i Grønland aflyses

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og kong Frederik må på grund af vejret aflyse besøg hos Sirius-patruljen.

Kong Frederiks program under besøget i Grønland må endnu en gang ændres.

Onsdag skulle kongen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) have besøgt Station Nord i Grønland, hvor Sirius-patruljen holder til.

Men det må nu aflyses på grund af vejret.

Det oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau, og det bekræftes af kongehusets kalender.

Her fremgår det også, at kongens program i Grønland torsdag og fredag er aflyst, hvor han skulle have været afsted med Sirius-patruljen.

Station Nord er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland.

Besøget på Station Nord skulle markere, at det er 75 år siden, at Sirius-patruljen blev etableret. Kong Frederik var i 2000 med på en ekspedition med Sirius-patruljen i fire måneder som kronprins.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, samt nordiske ministerkolleger skulle også have været en del af onsdagens besøg på Station Nord.

Kong Frederik skulle oprindelig været landet i Grønlands hovedstad, Nuuk, mandag aften for at indlede sit flere dage lange besøg.

Men dårligt vejr i Nuuk udskød afrejsen, så han efter planen først ankommer klokken 13.30 dansk tid tirsdag, hvilket er 10.30 lokal tid.

Kongen rejser sammen med Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, der har været på besøg i København.

Klokken 11.30 lokal tid deltager kong Frederik i en fjordtur, inden han om eftermiddagen skal til kaffemik og på vandretur. Tirsdagens program slutter med en middag i Hans Egedes Hus.

Onsdag skal kongen fortsat besøge Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, men resten af programmet for besøget i Grønland er nu uvist.

Kong Frederik var sidst i Grønland i slutningen af juni 2024. Dengang var dronning Mary også med.

Den nye tur kommer efter flere måneders uro omkring Grønland og den amerikanske præsident, Donald Trumps, interesse for at få kontrol med Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 29/04/2025 - 10:00

FAKTA: Dobbelt parkeringsbøde

* Det er ulovligt at parkere foran ind- og udkørsler til ejendomme, og da det betragtes som en skærpende omstændighed, får man en dobbelt bøde på 1020 kroner.

* En parkeringsbøde, der er udstedt af det offentlige, koster normalt 510 kroner.

* Du risikerer også en dobbelt bøde, hvis du parkerer foran din egen indkørsel. Færdselsloven sondrer nemlig ikke mellem, hvem der blokerer for en ind- og udkørsel.

Kilder: FDM og retsinformation.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 29/04/2025 - 10:00

Blokeret af en anden bil? Det kan du gøre som bilist

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis du oplever, at du ikke kan køre ud, fordi en anden bil blokerer, har du flere muligheder for at forsøge at komme ud af situationen.

Det kan være særdeles frustrerende at vende tilbage til din bil og opdage, at en anden bilist har parkeret så tæt - eller direkte ulovligt - at du ikke kan køre ud.

I sådan en situation kan du væbne dig med en stor portion tålmodighed og håbe, at den anden bilist snart vender tilbage, men der er også andre muligheder.

Det fortæller Dennis Lange, som er chefkonsulent i bilejernes interesseorganisation FDM.

- Har du parkeret ved et indkøbscenter, kan du forsøge at få en medarbejder i informationen til at oplyse over højttaleranlægget, at en bil spærrer, og håbe, at bilens ejer hører det og reagerer, siger han.

- Alternativt kan du prøve at ringe til politiet på 114. Hvis du oplyser nummerpladen, kan politiet i mange tilfælde finde frem til ejeren og opfordre vedkommende til at flytte bilen. Det er mit indtryk, at politiet ofte gerne vil hjælpe med det.

Du kan selv gøre noget for at undgå, at to biler blokerer ved at holde helt tæt foran og bag ved din bil.

- Det er i sagens natur svært at gardere sig helt imod, hvad andre bilister gør. Men man kan selv sørge for at parkere nogenlunde midt i p-båsen i stedet for at bakke helt op mod bilen bagved. I midten er der mere plads både foran og bag ved ens bil, så der er større sandsynlighed for, at man kan køre ud igen, siger Dennis Lange.

Hvis din bil er blevet spærret inde i et parkeringsområde, hvor der er restriktioner, såsom betaling eller tidsbegrænsning, anbefaler Dennis Lange, at du sørger for at dokumentere med foto og video, at det ikke har været muligt for dig at køre ud.

- Om det så er nok til at undgå en parkeringsbøde, kan jeg desværre ikke udtale mig om, da det i sidste ende vil være op til parkeringsvagten at vurdere, siger han.

- Men vælger man at klage over den parkeringsbøde, er det godt at have dokumentationen på plads.

Dennis Lange minder også om, at det er ulovligt at parkere foran ind- og udkørsler, da biler skal kunne køre ubesværet til og fra en ejendom.

Kommunen kan udstede en dobbelt parkeringsbøde på 1020 kroner, hvis en bil spærrer ind- og udkørsel.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek