Siden 1. juli har nære pårørende kunnet søge om en ny attest, der skal gøre det lettere at hjælpe et familiemedlem, som har svært ved at klare sine personlige og økonomiske forhold.
Men attesten har begrænsninger, som man bør kende og være opmærksom på. Det fortæller jurist i Ældre Sagens rådgivning Charlotte Szymala.
- Den giver eksempelvis kun adgang til at betale visse nærmere definerede udgifter, såsom boligudgifter, forsikringer, udgifter til telefon og internet samt eventuel kostordning, siger hun.
- Attesten kan ikke bruges til at betale for medicin eller frisør, og den giver ikke adgang til at tegne nye forsikringer eller abonnementer.
Desuden kan den heller ikke bruges til at opsige den syge persons lejebolig eller sælge en ejerbolig.
Det er Familieretshuset, der udsteder attesten til en nær pårørende til en person, der har behov for hjælp.
Som nære pårørende anses ægtefælle, samlever eller kæreste samt børn, forældre og søskende.
Ansøgning skal indgives via Familieretshusets hjemmeside.
- Man skal vedlægge blandt andet en ren straffeattest og en samtykkeerklæring fra den person, der skal hjælpes, eller en lægeerklæring, der dokumenterer, at vedkommende ikke længere er i stand til selv at varetage sine interesser, siger Charlotte Szymala.
- Derudover skal man medsende en tro og love-erklæring på, at der ikke er modstand fra andre nære pårørende mod, at man påtager sig opgaven.
Hvis man overvejer at få udstedt denne attest, anbefaler hun, at man først danner sig et overblik over, hvilke forhold og udgifter man har behov for at varetage på vegne af den pårørende.
For dækker attesten ikke disse behov, er det ikke sikkert, at den er den rette løsning.
Hos den juridiske rådgivningsvirksomhed Replik vurderer jurist Kathrine Bolmgren, at den nye attest ikke kan træde i stedet for en fremtidsfuldmagt.
- En udfordring, som vi ser med den nye attest, er, at den, der har behov for støtte, ikke har selvbestemmelsesret, i forhold til hvem der skal påtage sig opgaven, siger hun.
- Det skyldes, at den syge ikke selv har mulighed for at fravælge, at en bestemt person bliver den, der skal hjælpe.
Kathrine Bolmgren henviser til de situationer, hvor attesten udstedes til en nær pårørende på baggrund af en lægeerklæring.
Det kan ske, hvis personen ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger.
- Hvis vi sammenligner med en fremtidsfuldmagt, har den syge selv taget stilling til, hvem der må varetage hvilke interesser på ens vegne og i hvilket omfang, siger hun.
Men hun vurderer dog, at der er situationer, hvor den nye attest kan være nyttig.
Et eksempel er, hvis man har udviklingshæmmede børn.
- Når barnet fylder 18 år og bliver myndigt, møder mange forældre store udfordringer, siger Kathrine Bolmgren.
- Med den nye attest kan forældrene fortsat hjælpe med både personlige og økonomiske forhold.
Alternativet er et værgemål.
Der er også en anden situation, hvor attesten muligvis kan være en fordel.
Det er, når en person skal flytte i en plejebolig. Ifølge Charlotte Szymala kræver det, at den, der skal flytte, selv giver samtykke.
Men hvis personen er for syg til at gøre det, kræver det, at en værge eller en fremtidsfuldmægtig godkender på vedkommendes vegne.
- Fremover vil en nær pårørende med attesten så også kunne samtykke til en flytning, siger hun.
Da behov er individuelle, anbefaler Kathrine Bolmgren, at man tager udgangspunkt i sin egen specifikke situation og om nødvendigt søger rådgivning, når man skal beslutte, hvordan man hjælper eller får hjælp fra en pårørende.
/ritzau fokus/
