Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 03/06/2025 - 03:24

Trump: Mulig atomaftale vil ikke tillade nogen iransk atomberigelse

USA har i udkast til atomaftale åbnet op for at tillade iransk atomberigelse på lavt niveau, skriver Axios.

Leah Millis/Reuters

Af: /ritzau/

Iran vil ifølge USA's præsident, Donald Trump, slet ikke få lov til at berige uran under en mulig atomaftale, som USA og Iran i øjeblikket forsøger at nå til enighed om.

Det skriver den amerikanske præsident natten til tirsdag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Under den mulige aftale - vi vil ikke tillade nogen berigelse af Uran!, skriver Trump.

Hans udmelding kommer, efter at netmediet Axios mandag skrev, at det havde erfaret, at USA har foreslået, at Iran i et begrænset tidsrum skal have lov til at berige uran på et lavt niveau.

Således vil Iran fortsat kunne benytte uran som brændsel på landets atomkraftværker.

Forslaget om fortsat at lade Iran berige uran på lavt niveau er en del af et amerikansk udkast til en atomaftale, som lørdag blev præsenteret for Iran. Det skriver Axios, der har fået forslaget beskrevet af to unavngivne kilder med direkte kendskab til det.

Steve Witkoff, der er USA's udsending i Mellemøsten og leder forhandlingerne, har ifølge AFP tidligere sagt, at USA "ikke kan godkende så meget som én procents" berigelse fra Iran.

Iran har modsat konsekvent afvist at underskrive en atomaftale, der kræver, at landet fuldstændig skal stoppe dets berigelse af uran.

Forhandlingerne mellem de to lande begyndte i april. De har til formål at løse en årtier lang konflikt om Irans atomprogram.

Siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, har han genoplivet sin kampagne om "maksimalt pres" på Iran.

Præsidenten har støttet forhandlingerne, men han har advaret om militær handling, hvis diplomatiet mislykkes.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af højtberiget uran. Ifølge FN nok til at lave flere atomvåben.

Det er sket, efter at Donald Trump i 2018 trak USA ud af en atomaftale med Iran, som var kommet på plads i 2015.

Flere vestlige lande og Israel har mistanke om, at Iran forsøger at udvikle atomvåben. En anklage, som Iran har benægtet på det kraftigste.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 10:03

Katherine Diez synger med på popstjernes nye sang om ekskærester

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Skribenten Katherine Diez synger med på Ericka Janes nye single, "Hottest Ex".

Ny musik fra den danske popsanger Ericka Jane er klar til weekenden, og her har hun fået den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen "I egen barm" Katherine Diez med på vokal på sin nye sang, "Hottest Ex".

I sangen synger de, at de er deres ekskærestes hotteste ekskæreste, og at ekskæresten stadig tænker på dem. Også når ekskæresten er intim med andre.

I omkvædet lyder det, at de er deres ekskæresters største tab og ekskæresternes største fleks, og at karma vil ramme ekskæresterne.

Ericka Jane, der er kendt for sange som "I Say Stupid Things" og "Strangers in the Night", har også delt en musikvideo til slutningen af nummeret på det sociale medie Instagram.

Her ses Katherine Diez synge sangens sidste strofer over et glas vin og blinke til slut.

I videoen er der også sekvenser filmet i en seng, hvor Ericka Jane og Katherine Diez griner og omfavner hinanden. Derudover kan man se dem smukkesere sig foran et spejl.

Det er ikke første gang, at man kan se og høre Katherine Diez synge.

I et afsnit af madprogrammet "Spise med Price" på DR i 2023, hvor 70'erne var temaet på tallerkenen, var Katherine Diez med i en gimmick sammen med de to værter, brødrene og tv-kokkene Adam og James Price, samt James Prices hustru, Annette. Her sang de Maria Stenz' evergreen "Hvor er alle drømmene".

På daværende tidspunkt dannede Katherine Diez par med Adam Price.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 07:30

BLÅ BOG: Michael Poulsen

* Født 1975 i Ringsted.

* Forsanger, guitarist og primær sangskriver for Volbeat, der har opnået enorm succes verden over.

* Volbeat udsendte deres første album i 2005. Deres efterfølgende albummer, "Rock the Rebel / Metal the Devil" fra 2007 og "Guitar Gangsters & Cadillac Blood" fra 2008, gik begge direkte ind som nummer et på de danske hitlister og solgte platin.

* Bandet har i årenes løb modtaget 141 platin- og guldplader for salg af plader verden over. Det samlede albumsalg har rundet seks millioner.

* I 2013 blev Volbeat nomineret til en amerikansk grammy for sangen "Room 24", som de skrev sammen med kollega og ven King Diamond.

* I 2023 etablerede Michael Poulsen dødsmetalbandet Asinhell.

* "God of Angels Trust" udkommer 6. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek