Vi lever længere, og hvis du regner med at blive gammel, bør du også sikre dig, at du har en tilpas stor opsparing, så pengene rækker til hele livet.
Det fortæller Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom i pensionsselskabet PFA.
- En gennemsnitlig PFA-kunde på 67 år har udsigt til 22 år på folkepension, siger hun og fortsætter:
- Føler man sig raskere end gennemsnittet, bør man derfor overveje at have sparet op til endnu flere år.
Ser vi på hele befolkningen, har en 67-årig i dag en gennemsnitlig restlevetid på knap 17 år for mænd og 19,5 år for kvinder. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Din forventede levealder har afgørende betydning for, hvor stor en opsparing du behøver.
Hvis du forventer at blive 90 år, bør du som 67-årig have en pensionsopsparing på fire millioner kroner, hvis du vil fastholde den samme levestandard, som du havde, mens du arbejdede. Det viser beregninger fra PFA.
Er den forventede levealder i stedet 70 år, bør opsparingen være på én million kroner.
Eksemplerne forudsætter, at de eneste indkomster ud over pensionsopsparingen er folkepensionens grundbeløb og ATP. Der er taget udgangspunkt i en månedlig løn på 45.000 kroner før skat op til pensioneringstidspunktet.
Folkepensionens grundbeløb er en offentlig ydelse, der i år er på 7198 kroner om måneden. ATP er en tillægspension, der maksimalt kan udgøre 26.000 kroner om året, afhængigt af hvor længe og hvor meget du har indbetalt til ATP. Begge beløb er skattepligtige.
Som tommelfingerregel skal du samlet set have omkring 80 procent af din løn udbetalt som pensionist, hvis du vil fastholde din levestandard. Det siger privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer.
- Det skyldes, at der er flere udgifter, som man sparer, når man går på pension, såsom arbejdsmarkedsbidrag, a-kasse, fagforening og transport, siger han.
Han anbefaler, at du overvejer nøje, hvordan din opsparing kan komme til at række hele livet, hvis du forventer at leve længe. For jo flere år, du skal have udbetalinger, desto tyndere skal smørret smøres på brødet, siger han:
- Man risikerer ellers at skulle nøjes med lavere udbetalinger eller helt at løbe tør for penge, hvis man lever mange år som pensionist uden en tilstrækkelig stor opsparing.
Nogle pensionsordninger kan udbetales, fra du fylder 60 år. Men en tidlig udbetaling betyder, at opsparingen skal række i flere år og derfor kan blive opbrugt hurtigere.
Også Camilla Schjølin Poulsen råder til, at du sætter dig ind i, hvilken indkomst du kan forvente som pensionist. Og jo tidligere, desto bedre.
- Det bedste er, hvis man interesserer sig for sin pension hele livet. Men senest i 50-60-årsalderen bør man begynde at tage aktiv stilling til den. På det tidspunkt har man stadig mulighed for at justere sin opsparing, hvis det viser sig, at man enten sparer for lidt eller for meget op, siger hun.
Både Brian Friis Helmer og Camilla Schjølin Poulsen understreger, at den mest optimale opsparing ikke er at placere alle pengene i en pensionsordning.
- I det omfang det er muligt, skal man prøve at tænke på sin opsparing som en skammel med flere ben, såsom en solid pensionsopsparing, en fri opsparing, der kan være penge i banken, og en ejerbolig med friværdi, siger Camilla Schjølin Poulsen.
Hun foreslår desuden, at du prøver at lægge et par tusinde kroner til side hver måned i et år. Hvis du opdager, at du sagtens kan undvære dem, har du fået sparet ekstra op og samtidig fundet ud af, at du kan klare dig for mindre.
Det kan betyde, at du ikke behøver at spare helt så meget op fremover.
/ritzau fokus/
