Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/02/2025 - 05:55

PRM / Den danske landmand lader sig hverken gå på af dårligt vejr eller samfundets kritik

Den danske landmand går glad og tilfreds til dagens arbejde, uanset om han har svin, køer eller dyrker afgrøder. Familien er vigtig for ham, mentale problemer er ikke det store samtaleemne, og stressniveauet er nok ikke værre end i andre job. Det er nogle af konklusionerne fra en ny undersøgelse, "Toppen af isbjerget", lavet af SEGES INNOVATION P/S, der blev færdig i august 2024.

Rettigheder kontakt afsender

Af: Via Ritzau

Pressemeddelelse fra Gylle.dk

Trods det glade budskab konkluderer projektlederen Christina Edstrand alligevel, at der er behov for nye bevillinger til ”større projekter om forebyggelse og håndtering af stress og mistrivsel i dansk landbrug”.

Edstrand ser undersøgelsen som en forløber til større projekter om forebyggelse og håndtering af stress og mistrivsel i dansk landbrug. Begrundelsen er den, at hvis det skal ”blive et mere attraktivt erhverv for både nuværende og kommende ejerledere, så er det vigtigt også at have fokus på den mentale sundhed, for den fylder i den danske befolkning, og som afdækket i nærværende undersøgelse, også i landbruget.”

Det er 2.737 ejere af landbrug, der har responderet på spørgeskemaet til 16.000 ejere af landejendomme om mental sundhed. Blandt dem var der hverken kvinder eller økologer. 82% af respondenterne var planteproducenter, 7% kvæg- og/eller mælkeprocenter og 5% er svineproducenter.

Mental sundhed er i top
Uanset hvordan tallene vendes og drejes, så er konklusionen, at langt størstedelen af de danske ejere af landbrug er tilfredse med deres arbejde. 

Hele 87% af respondenterne i denne undersøgelse af ”mental sundhed” i landbrugserhvervet giver udtryk for, at de er glade og motiverede for deres arbejde. Heraf er 6% af respondenter ”i lavere grad glade og motiverede”, men altså stadig på den positive side. Det efterlader blot 13 % i mistrivsel og stress. 

Når det gælder prioritering af tid til familie og sig selv opfatter halvdelen (52%) af respondenterne sig selv som i gode til at prioritere. Gad vide, hvor mange selvstændige erhvervsdrivende der ser sig selv som lige så gode?

Alt det fremgår af den nye undersøgelse, der er gennemført for private fondsmidler af SEGES INNOVATION P/S. Alligevel har undersøgelsen den dystre titel ”Toppen af isbjerget”, et ordvalg der virker uforståeligt i forhold til de mange glade landmænd. Åbenlyst manipulerende bliver titlen i forhold til undersøgelsens emne, der afsløres i undertitlen: OMFANGET AF MISTRIVSEL OG STRESS HOS EJERLEDERE I LANDBRUGSERHVERVET. 

Toppen af hvilket isbjerg?
Altså de 87% glade landmænd er kun toppen af et isbjerg, som under vandlinjen er fyldt op med landmænd i mistrivsel og stress. 

I lyset af det helt overvældende positive resultat, hvor kun 13 % - eller måske endda færre - af de adspurgte reelt er utilfredse og beklager sig, er det næppe nogen retvisende beskrivelse at udnævne de 87% glade og tilfreds landbrugsejere til at udgøre ”toppen af isbjerget”. Faktisk er det at vende hele resultatet på hovedet. Undersøgelsen burde hedde ”Overvældende tilfredshed blandt ejere af landbrug”.

Ganske vist svarer 32% af respondenterne, at de føler sig ”i højere grad” presset i hverdagen, men det er særligt udefrakommende faktorer såsom vejret, der er skyld i presset. Dernæst kommer mængden af arbejde og lige i hælene kommer uanmeldt kontrol fra offentlig myndighed. 

Hvad angår de to førstnævnte ”presfaktorer”, så har det jo været vilkårene siden tidernes morgen for at drive landbrug, altså det skiftende vejrlig og arbejdets nødvendighed. Føler man sig presset af den slags, har man næppe valgt det rette erhverv. 
Hvad angår frygten for det offentliges kontrollører, så antyder det en mere udbredt manglende regeloverholdelse, end man normalt hører landbruget vedgå.

Mental sundhed snakker man gerne om
Tabuisering af italesættelse af mental sundhed ser ikke ud til at være særlig udbredt. Faktisk svarer 80% af respondenterne, at det blot i nogen eller lavere grad er et tabu at tale om sin egen mentale sundhed. 

Sagt på almindeligt dansk betyder det, at landmænd ikke har problemer med at snakke højt om eventuel mental mistrivsel, dvs. når man har det skidt. Det understreges af, at blot 5% svarer, at det i høj grad er et tabu at snakke om ens egen mentale sundhed. 

Og sådan kører undersøgelsen i ring. 

Hele 41% føler sig ”i højere grad alene” i det daglige arbejde. Ja, det tror pokker, da 70% af respondenterne er alene, de har ingen medarbejdere. 35% af respondenterne er usikre og bekymrede for deres fremtid som virksomhedsejere. Man kunne også mene, at hele 65% hverken er usikre eller bekymrede.

Hele 70% sover godt om natten, men undersøgelsen vælger at fremhæve, at ”omkring 30% af respondenterne har i nogen eller højere grad besvær med at sove.” 

Så er der 16%, svarende til 438 respondenter, som hævder tidligere at have været ramt af stress, depression eller lignende, men blot 32% af disse har været sygemeldt. Det lave antal af sygemeldinger vidner om, at opfattelsen af hvad stress er, varierer ganske meget. 

Behov for flere undersøgelse
Konklusionen på den otte siders store rapport holder fast i billedsproget med toppen af isbjerget, selvom projektlederen godt er klar over, at hun bevæger sig ud på den fagligt set tynde is, når hun skriver: 

”Det er af mange grunde svært for alvor at få et entydigt og klart billede af et erhvervs mentale tilstand. Spørgsmålet er også, om man i undersøgelsen ser hele ”isbjerget”, og ikke blot toppen. På mange måder svarer resultaterne af den gennemførte undersøgelse blandt landmændene overens med lignende undersøgelser af danskernes mentale sundhed. Det vurderes derfor, at undersøgelsen giver et overordnet billede af landmændenes mentale sundhed.”

Den afsluttende ”perspektivering” varsler flere undersøgelser af isbjergets størrelse, uanset de positive tilbagemeldinger. Projektlederen skriver: 

”Denne undersøgelse skal ses som en forløber til større projekter om forebyggelse og håndtering af stress og mistrivsel i dansk landbrug. Når der skal iværksættes de rigtige indsatser fremadrettet, så er det vigtigt at have et datagrundlag og fundament at stå på, da det øger sandsynligheden for at indsatserne har en effekt.”

Kontakt:

Kjeld Hansen tlf.: 26215326 email: kjeld@baeredygtighed.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/14260258?publisherId=13561902&lang=da

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

Frederiksberg, 07/08/2025 - 10:38

DR-vært på scenen: Kvinder har altid skabt sig selv ud fra mænds blik

Snart kan DR-vært Helin Erdem opleves på teaterscenen, hvor hun sætter fokus på den digitaliserede mediekultur.

DR-vært Helin Erdem stiller sig snart op på teaterscenen for første gang.

Det sker, når forestillingen "GRWM" har premiere på Aveny-T til oktober.

Det skriver teatret i en pressemeddelelse.

I forestillingen, som er en monolog, vil Helin Erdem tage udgangspunkt i sine egne oplevelser og observationer.

- Kvinder har altid skabt sig selv ud fra mænds blik. For mit eget vedkommende ud fra den hvide mands blik på min brune kvindekrop. Men samtidig er jeg meget bevidst om, at jeg netop som minoritetsetnisk kvinde i disse år har nogle fordele, som mine brødre og fætre ikke har, siger Helin Erdem i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Mens jeg som brun kvinde opleves som eksotisk på den gode måde, opfattes unge mænd med samme baggrund stadig som et fjendebillede - et billede, som mange af dem desværre også selv er med til at holde fast i.

Forestillingen skal ifølge Helin Erdem med sort humor udstille nogle af faldgruberne i den moderne digitaliserede kultur.

Monologens titel, "GRWM", er en forkortelse af de engelske ord "get ready with me" og henviser til det internetfænomen på sociale medier som TikTok og Instagram, hvor unge filmer sig selv, mens de gør sig klar til at gå til fest, til bryllup eller en tur i byen.

- Det er ved første øjekast et meget sødt og uskyldigt format, hvor man fortæller om tøjvalg og makeup. Men det kan også fungere som en slags trojansk hest, hvor der inde bag den bløde indpakning kan ligge et mere voldsomt budskab. For eksempel en skarp politisk holdning eller beretningen om et overgreb, den pågældende har været ude for, siger Helin Erdem videre i pressemeddelelsen.

Monologen er én af to forestillinger, der går under fællestitlen "I wish I was a Man" - "jeg ville ønske, jeg var en mand" - som kan ses i denne sæson på Aveny-T på Frederiksberg.

27-årige Helin Erdem var en del af DR's eget to år lange udviklingsforløb Talentholdet fra 2021 til 2023.

Derefter er Helin Erdem blevet på public service-stationen, hvor hun blandt andet har været vært på programmerne "Flaskehalsen peger på" og "Helin bliver venner med".

/ritzau/

Læs Mere >>

Skanderborg, 07/08/2025 - 10:32

50 Cent skuffer anmelderne på Smukfest

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Den amerikanske rapper 50 Cent var et af Smukfests største navne i år, men anmelderne var ikke begejstrede.

Et af de seneste årtiers største rapnavne var onsdag nat i Skanderborg.

50 Cent var centrum for det, der blev kaldt for Smukfests "største produktion nogensinde".

Anmelderne har dog ikke udelukkende ros til den amerikanske rapper.

Berlingske giver 50 Cent to stjerner og skriver, at han ikke længere kan rappe.

- Det lyder måske hårdt, men det var hårdere at være et af de 40.000 mennesker, der stod foran Bøgescenen og var vidne til det, der skulle have været et højdepunkt, ende som et foreløbigt lavpunkt på dette års Smukfest, skriver avisen.

Også Ekstra Bladet giver kun to stjerner. Avisen kalder bookingen af 50 Cent et "spild af millioner".

- Han storsmilede ligefrem flere gange. Og hvem ville ikke gøre det, hvis man aften efter aften tjente millioner uden rigtigt at kunne finde ud af noget? 50 Cent er stadig ikke 50 øre værd, skriver Ekstra Bladet.

B.T. kalder ham en "kæmpe fuser", men giver ham alligevel tre stjerner. Mediet roser ham for hans spilhumør, der var langt bedre, end da han sidst optrådte på Smukfest i 2014.

- 50 Cent gravede dybt i gemmerne, mens publikum langsomt begyndte at sive væk, og hvad der i lang tid havde været en rodet, men underholdende cirkusforestilling, endte som en langtrukken solofest.

Soundvenue skriver, at koncerten i bøgeskoven sluttede af med en halv times total ligegyldighed. Her fik 50 Cent også tre stjerner.

En af Bøgescenernes konferencierer Pelle Peter Jencel præsenterede 50 Cent som "en af de største i musikhistorien". Han sagde også, at koncerten var den største produktion nogensinde på Smukfest.

Publikum fik dog en masse af rapperens helt store hits at høre som "P.I.M.P.", "In da Club" og "Candy Shop".

50 Cent har før spillet på Smukfest i 2014. Her var anmeldelserne endnu længere nede at skrabe - Soundvenue og Ekstra Bladet gav dengang én stjerne, mens Berlingske kom op på to.

Han har siden optrådt flere gange i Danmark både i Tivoli og i Royal Arena.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/08/2025 - 10:00

FAKTA: Fire tip fra en isnørd

* Smage, du skal vælge for at teste en isbutik: Vanilje, pistacie, hasselnød eller citronsorbet. Citron skal være cremehvid og ikke kridhvid. Det er vigtigt, at pistacien er halvfesen grøn og ikke rigtig grøn.

* Overset ishack: Top din rødgrød med fløde med en klat vaniljeis.

* Gode smagskombinationer: Vælg en mælkeis og en sorbet. Du begynder med mælkeisen og slutter med den læskende sorbet. Lakrids og citron er ifølge Kim Jarsbo en fræk og efterspurgt kombination.

* Alternativ affogato: I en normal affogato topper du en kugle vaniljeis med et espressoshot. Alternativt kan du vælge en hasselnøddeis eller chokoladeis.

Kilde: Kim Jarsbo, indehaver af isforretningen Maggis Gelateria.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 07/08/2025 - 10:00

Flødeis, gelato eller sorbet: Kend forskel på sommerens is

Jens Kalaene/Ritzau Scanpix

Har du nogensinde tænkt over forskellen på de forskellige istyper? Isentusiast hjælper dig med at hitte rede i frysediskens udvalg.

På en hidsig sommerdag med bagende sol kan det være tiltrængt med en is til at køle sig ned på i ny og næ.

Men det kan være svært at vælge, når man står dér og glaner ved ismontren.

For hvad er forskellen egentlig på flødeis, gelato og sorbet?

Det hjælper Kim Jarsbo med at svare på. Han er gelatoekspert og indehaver af isforretningen Maggis Gelateria i Torvehallerne i København.

Gelato er det italienske ord for is. Den er blødere end almindelig supermarkedsis og er i bund og grund en mælkeis.

- I min mælkegelato bruger jeg mælk, sukker og lidt glukose. Derudover bruger jeg en italiensk base bestående af mælkeprotein, emulgator, skummetmælkspulver og glukose.

- Når man blander ingredienserne sammen, har man en mælkeis, fortæller han.

Herefter kan man tilføje den smag, man har lyst til. Det kan man gøre med forskellige nøddepastaer på for eksempel hasselnød, peanuts, mandler eller pistacie.

Kim Jarsbo forklarer, at mælkegelato er mere fyldig og cremet end almindelig is og derfor nemmere at arbejde med.

- Så man kan putte alt fra hindbærsnitter til brunkager i den, siger han.

I modsætning til hvad nogen måske tror, består flødeis ikke kun af fløde.

- Flødeis er også mælkeis. Der tilsættes bare fløde. I min mælkeis tilføjer jeg syv til otte procent fløde, men for nogen kan det være op til 15 procent. Fløden er med til at give en mere fyldig is, der er dybere i smagen, siger han.

En anden isvariant er parfait.

- Det er mest en dessert, der serveres på restauranter. Det er lidt ligesom en mousse i frossen form og består af æggeblommer, sukker og fløde, som piskes over et vandbad. Og så kan man tilsætte smag, forklarer han.

Det er en meget luftig is, og man skal ikke bruge en ismaskine til at lave den.

Er man til en friskere is, kan man gå med sorbeten. Med vand, sukker og en frugtbase har du essensen af en sorbet uden smag. Når det er mikset sammen, kan du bruge stort set alt frugt, forklarer han.

- Du kan bruge ren frugt, frugtpulp eller en frugtpasta, hvor der er lidt mere smag i, men til gengæld mindre frugt.

Det er mere læskende - især med de rigtige frugter som jordbær, mango, citron, passionsfrugt eller blodappelsin, siger Kim Jarsbo.

Selv om sorbet primært er egnet til frugt, kan man også tilsætte smag af kaffe eller mørk chokolade.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek