Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/08/2025 - 10:00

Flødeis, gelato eller sorbet: Kend forskel på sommerens is

Har du nogensinde tænkt over forskellen på de forskellige istyper? Isentusiast hjælper dig med at hitte rede i frysediskens udvalg.

Jens Kalaene/Ritzau Scanpix

Af: Af Oliver Meyer Fovsholm, Ritzau Fokus

På en hidsig sommerdag med bagende sol kan det være tiltrængt med en is til at køle sig ned på i ny og næ.

Men det kan være svært at vælge, når man står dér og glaner ved ismontren.

For hvad er forskellen egentlig på flødeis, gelato og sorbet?

Det hjælper Kim Jarsbo med at svare på. Han er gelatoekspert og indehaver af isforretningen Maggis Gelateria i Torvehallerne i København.

Gelato er det italienske ord for is. Den er blødere end almindelig supermarkedsis og er i bund og grund en mælkeis.

- I min mælkegelato bruger jeg mælk, sukker og lidt glukose. Derudover bruger jeg en italiensk base bestående af mælkeprotein, emulgator, skummetmælkspulver og glukose.

- Når man blander ingredienserne sammen, har man en mælkeis, fortæller han.

Herefter kan man tilføje den smag, man har lyst til. Det kan man gøre med forskellige nøddepastaer på for eksempel hasselnød, peanuts, mandler eller pistacie.

Kim Jarsbo forklarer, at mælkegelato er mere fyldig og cremet end almindelig is og derfor nemmere at arbejde med.

- Så man kan putte alt fra hindbærsnitter til brunkager i den, siger han.

I modsætning til hvad nogen måske tror, består flødeis ikke kun af fløde.

- Flødeis er også mælkeis. Der tilsættes bare fløde. I min mælkeis tilføjer jeg syv til otte procent fløde, men for nogen kan det være op til 15 procent. Fløden er med til at give en mere fyldig is, der er dybere i smagen, siger han.

En anden isvariant er parfait.

- Det er mest en dessert, der serveres på restauranter. Det er lidt ligesom en mousse i frossen form og består af æggeblommer, sukker og fløde, som piskes over et vandbad. Og så kan man tilsætte smag, forklarer han.

Det er en meget luftig is, og man skal ikke bruge en ismaskine til at lave den.

Er man til en friskere is, kan man gå med sorbeten. Med vand, sukker og en frugtbase har du essensen af en sorbet uden smag. Når det er mikset sammen, kan du bruge stort set alt frugt, forklarer han.

- Du kan bruge ren frugt, frugtpulp eller en frugtpasta, hvor der er lidt mere smag i, men til gengæld mindre frugt.

Det er mere læskende - især med de rigtige frugter som jordbær, mango, citron, passionsfrugt eller blodappelsin, siger Kim Jarsbo.

Selv om sorbet primært er egnet til frugt, kan man også tilsætte smag af kaffe eller mørk chokolade.

/ritzau fokus/

Los Angeles, 08/12/2025 - 16:13

Paramount byder på film- og seriegigant trods købsaftale med Netflix

Mario Tama/Ritzau Scanpix

Netflix meddelte fredag, at selskabet ville købe Warner Bros. Discovery. Nu kommer Paramount med overbud.

Paramount har tilbudt at købe produktions- og filmselskabet Warner Bros. Discovery, efter at streamingtjenesten Netflix fredag meddelte, at den havde indgået en købsaftale med Warner Bros. Discovery.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Warner Bros. Discovery omfatter blandt andet streamingtjenesten HBO Max, som er blandt Netflix' største konkurrenter.

Ifølge CNN har Paramount budt 30 dollar per aktie, mens Netflix op til weekenden bød 27,75 per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Paramount, som både producerer film og tv-serier, er gået direkte til Warner Bros. Discoverys aktionærer med sit købstilbud.

Produktionsselskabet er klar til at betale kontant, lyder det fra Paramounts administrerende direktør, David Ellison.

- WBD's aktionærer har fortjent at få mulighed for at tage stilling til vores overlegne kontante tilbud om køb af alle deres aktier i hele selskabet, siger David Ellison i en udtalelse ifølge CNN.

Foruden HBO Max er flere tv-kanaler - herunder CNN - samt filmselskabet Warner Bros. en del af Warner Bros. Discovery.

Netflix bød kun på den del af selskabet, som omfatter film- og serieproduktion, og ikke CNN og andre amerikanske tv-stationer.

Det er uklart, om Paramounts købstilbud også kun er rettet mod den del af selskabet, der omfatter film- og serieproduktion.

Warner Bros. Discovery satte formelt sig selv til salg i oktober.

Det skete, efter at produktionsselskabet havde annonceret, at det skulle splittes op i to selvstændige selskaber.

Ét selskab, som var koncentreret omkring HBO Max og filmselskabet Warner Bros., og ét med navnet Discovery Global, som var bygget op omkring blandt andet CNN og andre tv-stationer.

Opdelingen af selskaberne er ikke sket endnu.

Uanset om det ender med at være Netflix eller Paramount, der køber Warner Bros. Discovery, skal købet godkendes af de amerikanske konkurrencemyndigheder og aktionærerne i Warner Bros. Discovery.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 08/12/2025 - 16:10

Paramount byder på film- og seriegigant trods købsaftale med Netflix

Netflix meddelte fredag, at selskabet ville købe Warner Bros. Discovery. Nu kommer Paramount med overbud.

Paramount har tilbudt at købe produktions- og filmselskabet Warner Bros. Discovery, efter at streamingtjenesten Netflix fredag meddelte, at den havde indgået en købsaftale med Warner Bros. Discovery.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Warner Bros. Discovery omfatter blandt andet streamingtjenesten HBO Max, som er blandt Netflix' største konkurrenter.

Ifølge CNN har Paramount budt 30 dollar per aktie, mens Netflix op til weekenden bød 27,75 per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Paramount, som både producerer film og tv-serier, er gået direkte til Warner Bros. Discoverys aktionærer med sit købstilbud.

Produktionsselskabet er klar til at betale kontant, lyder det fra Paramounts administrerende direktør, David Ellison.

- WBD's aktionærer har fortjent at få mulighed for at tage stilling til vores overlegne kontante tilbud om køb af alle deres aktier i hele selskabet, siger David Ellisson i en udtalelse ifølge CNN.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 11:00

FAKTA: Tyg og smør dig til mindre tør mund

* Døjer man med mundtørhed, er man i større risiko for at få syreskader. Derfor skal man holde lidt igen med indtag af syreholdige drikke- og fødevarer. Det gælder eksempelvis citrusfrugter og sodavand.

* Er man glad for appelsinjuice - som indeholder syre - kan man dog godt drikke det og så skylle efter med vand bagefter.

* Det kan stimulere spytproduktionen at tygge på noget. Det kan være sprøde, vandholdige grøntsager som agurk, peberfrugt og icebergsalat.

* Sørg for at holde tænder og slimhinder fugtede. Man kan tage små mundfulde vand nogle gange i timen. Man kan også putte vand i en lille sprayflaske, for det virker faktisk bedre med en forstøver. Man kan også købe mundspray tilsat noget, der holder på fugten.

* Sukkerfri pastiller kan hjælpe med at sætte gang i spytproduktionen. De kan dog virke afførende, da der - selv om de er sukkerfri - er sukkeralkoholer i. Undgå sukkerfri bolsjer, som er meget syrlige.

* Til natten fungerer det typisk bedst at smøre med en fugtbevarende gelé på tungeryggen, ganen og kinderne. Man kan også smøre med vegetabilske olier som rapsolie, vindruekerneolie, kokosolie og olivenolie, hvis man kan lide bismagen.

* Drik ikke for meget kaffe - det vil sige over fem kopper - for så begynder det at have en vanddrivende effekt, og dehydrering kan også medføre nedsat spytproduktion. Te skal man heller ikke indtage for meget af, da det også har en vanddrivende effekt.

Kilde: Anne Marie Lynge Pedersen, som er professor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 11:00

FAKTA: Medicin kan give tør mund

Den hyppigste årsag til mundtørhed er bivirkninger af medicin. Omkring 1500 typer medicin kan have mundtørhed som bivirkning. Blandt de hyppigste er:

* Midler mod psykiske sygdomme.

* Stærke smertestillende midler (opioider).

* Nogle blodtrykssænkende midler.

* Vanddrivende medicin.

* Midler mod allergi.

* Astmamedicin.

* Cellegift (kemoterapi).

Kilde: Patienthåndbogen, som drives af stat, regioner og kommuner.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek