Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/12/2025 - 14:20

Partier: Venstre går mod at undergrave regelbaseret verdensorden

Martin Lidegaard (R) mener, at Venstre-melding om, at Danmark måske skal udtræde af konvention, er bekymrende.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Politisk leder Martin Lidegaard (R) mener, at Venstre er på vildspor, når partiet lufter at ville trække Danmark ud af den europæiske konvention om statsborgerret.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, siger i et interview med Berlingske søndag, at Danmark senest i 2026 skal udtræde af den europæiske konvention om statsborgerret, hvis det ikke forinden lykkes regeringen at få konventionen ændret i EU-systemet.

Målet er at kunne smide flere kriminelle udlændinge ud af Danmark, og her står konventionen i vejen.

- Det er en forkert vej at gå og også en farlig vej at betræde. Dels vil det undergrave regeringens eget arbejde med at tilpasse konventionerne og fortolkningerne af dem, som man har arbejdet meget ihærdigt på i EU, og som jeg forstår det, bærer den rigtige vej.

- Det er en langt bedre måde at gå til det her på, end at begynde at undergrave den regelbaserede verdensorden, vi som lille land er så afhængig af, siger Martin Lidegaard.

Den radikale leder mener, at Venstre "skyder gråspurve med kanoner". Det skyldes, at andelen af de udlændinge, der får tildelt dansk statsborgerskab, og som får ubetingede fængselsdomme, er meget lille.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyste i juni i et folketingssvar til Folketingets Indfødsretsudvalg, at af de 27.028 personer, som var blevet tildelt dansk statsborgerskab som såkaldt hovedperson i perioden fra 2017-2024, var 17 personer blevet idømt en ubetinget fængselsstraf. Det svarer til 0,06 procent.

Martin Lidegaard ser det som skelsættende, at netop et parti som Venstre melder ud på denne måde.

- Det er første gang, at et egentligt ansvarligt regeringsbærende parti melder sådan her ud, siger han.

Samme bekymrede toner kommer fra Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund.

- Det er en temmelig rystende melding, Venstre kommer med. Vi lever i en utryg og usikker verden, hvor der om nogensinde er behov for en regelbaseret verdensorden, herunder internationale konventioner, som også kan være med til at beskytte en småstat som Danmark.

- Derfor er det dybt bekymrende og helt principielt, når Venstre er af den opfattelse, af vi skal begynde at udtræde af konventioner og dermed underminerer den regelbaserede verdensorden, siger han.

Helt anderledes ser Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, på situationen.

Dansk Folkeparti stod sammen med De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne i september bag et samlet forslag. Det handlede om, at Danmark skal udtræde af netop den europæiske statsborgerretskonvention.

- Det kan lyde som et lille skridt - men det er det ikke. Politisk er potentialet enormt. For nu har alle fem borgerlige partier anerkendt det, Dansk Folkeparti har sagt i 30 år: At Danmark må kunne frigøre sig fra de konventioner, der spænder ben for folkestyret.

- Derfor er Venstres melding af historisk betydning, skriver Morten Messerschmidt på Facebook.

/ritzau/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek