Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/11/2023 - 08:00

Overvej at booste din pensionsopsparing med en højere risikoprofil

Det kan have afgørende betydning for størrelsen på din pensionsopsparing som pensionist, om du har valgt høj eller lav risikoprofil.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Har du taget et aktivt valg om, hvor risikovillig du er, når det kommer til investering af din pensionsopsparing?

En ny undersøgelse, som Epinion har lavet for pensionsselskabet Sampension, viser, at det især er unge i alderen 18 til 34 år og kvinder, som ikke har taget aktivt stilling til investeringsrisikoen.

Det er ellers netop de to grupper, som har god grund til at tage stilling.

Sådan lyder det fra Anne-Louise Lindkvist, der er markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

- For de unge, der har mange år til pension, giver det mening at overveje en højere risiko, da det over tid vil give et højere forventet afkast, siger hun.

- Og for kvinder gælder det, at de generelt har en mindre pensionsopsparing end mænd, og samtidig skal den række i flere år, da de typisk går tidligere på pension og lever længere end mænd.

Anne-Louise Lindkvist peger på, at en højere investeringsrisiko kan være en måde for kvinderne at øge opsparingen. Og det gælder, især hvis man har mange år til pension.

Din pensionsopsparing bliver investeret med henblik på at få en økonomisk gevinst, som øger opsparingen.

Hvis du vælger en høj risikoprofil, bliver størstedelen af din pensionsopsparing investeret i aktier, som typisk har større udsving.

Lav risiko-investeringer er for eksempel ejendomme og obligationer.

Når man køber en obligation, giver man en slags lån med renter til den, der har udstedt obligationen.

Din valgte risikoprofil har altså betydning for din pensionsopsparing, men høj risiko er ikke den rigtige løsning for alle.

- Risikoappetit er individuelt, og der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert. Nogle ønsker mest mulig risiko og højere forventet afkast på sigt, mens andre hellere vil have ro i maven og færre udsving i afkastene undervejs, siger Anne-Louise Lindkvist.

Det er privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen enig i.

Hun henviser til, at nogle pensionskunder, der har valgt høj risiko, kan gå i panik, i de år hvor der er et dårligt afkast.

Og den form for uro i kroppen skal du ikke have.

- Investeringer er lidt ligesom bølger i havet. De går op og ned. Men kigger man på det historisk, er trenden, at de over en længere periode går opad, siger hun og fortsætter:

- Når man fravælger høj risiko, skal man vide, at man potentielt går glip af en større opsparing, som kunne gøre det sjovere at være pensionist.

Camilla Schjølin Poulsen råder til, at du tænker over, hvor lang tid din opsparing kan blive investeret.

Det kan også have betydning, hvad du ellers har af formue.

- Man skal huske, at jo længere tidshorisont, man har, desto lavere er risikoen, fordi man har flere år til at indhente dårlige afkastår, siger hun.

For at mindske risikoen skal din opsparing kunne investeres i minimum tre år, men gerne i endnu længere tid, tilføjer hun.

- Jeg har tidligere talt med pensionskunder, som har sagt, at de har tjent og indbetalt det samme som deres kollega, men kollegaen har en helt anden pensionsøkonomi, siger Camilla Schjølin Poulsen og tilføjer:

- Og det har så vist sig, at årsagen har været, at de har haft forskellige risikoprofiler gennem opsparingsperioden.

/ritzau fokus/

Lima, 03/07/2025 - 05:00

Lægeklinik får millionbøde for læk af Shakiras lægejournal

Mpi04/Ritzau Scanpix

Mavesygdom førte i februar til, at Shakira måtte aflyse koncert på turné. Popstjernen måtte dengang indlægges.

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen "Las mujeres ya no Lloran" (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar - hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

"Las mujeres ya no Lloran" er Shakiras første verdensturné i syv år. Turnéen er fortsat i gang og deler navn med hendes seneste album, der udkom i 2024.

Albummet handler blandt andet Shakiras meget omdiskuterede brud med den spanske fodboldspiller Gerard Piqué i 2022.

Shakiras karriere startede, da hun var 13 år. Her udkom hun med albummet "Magia. I 2001 fik hun sit internationale gennembrud med albummet "Laundry Service".

Siden er det blevet til en række hits for den colombianske sanger, der blandt andet står bag numre som "Hips Don't Lie", "Whenever, Wherever" og "Waka Waka".

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

Lima, 03/07/2025 - 04:34

Lægeklinik får millionbøde for læk af Shakiras lægejournal

Mpi04/Ritzau Scanpix

Mavesygdom førte i februar til, at Shakira måtte aflyse koncert på turné. Popstjernen måtte dengang indlægges.

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen "Las mujeres ya no Lloran" (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar - hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

FAKTA: Træn fødderne

* Du kan ikke træne udtalte knyster væk. Men det kan generelt være en god idé at træne fødderne, ligesom man træner resten af kroppen, for at holde dem sunde og raske.

* Lav kortfodsøvelser, hvor du for eksempel samler ting op fra gulvet med fødderne. Gå på hæle og på tæer.

* Gør det eksempelvis til en vane at stå på tæer, mens du børster tænder.

* Prøv også at sprede tæerne.

Kilde: fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

Overvej nøje om knysten skal opereres væk

Elisabeth Rahe/Ritzau Scanpix

Op mod en tredjedel af den voksne befolkning har knyster. Det er dog langtfra alle, der vil blive rådet til en operation.

Omkring en fjerdedel af den voksne befolknings fodtøj gemmer på en eller flere knyster. Oftest ved storetåens grundled.

For nogle kan en knyst være generende hver eneste dag, andre glemmer, at den overhovedet er der. Fælles for dem er dog, at knysten ikke forsvinder af sig selv og ikke kan trænes væk. Overvejer du, om operation kunne være noget for dig, er der en række faktorer, du bør have med i ligningen.

Det fortæller Jens Kurt Johansen, som er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling ved Amager og Hvidovre Hospital.

- Man skal gøre fordele og ulemper op ved operation. Hvad er funktionstabet, hvad er generne, hvad er smerterne, hvor meget fylder det i dagligdagen, og hvad kan man forvente af en operation, nævner overlægen som eksempler på det, de tager stilling til.

Før man tyer til operation, er anbefalingen at forsøge sig med ikke-operative tiltag. Kan man mindske generne uden operation, er det klart at foretrække.

- Det kan være bredere sko, knystbeskytter eller smertestillende medicin. Det kan også være, man kan ændre sit aktivitetsniveau, så man for eksempel går 10 kilometer om dagen i stedet for 15, siger Jens Kurt Johansen.

Ved alle operationer er der en risiko.

Og ved operation for knyst kan der ifølge fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen efterfølgende opstå smerter, føleforstyrrelser, følelsesløshed eller mindre bevægelsesfrihed - om ikke andet så i en periode.

- Det drejer sig om at finde ud af, hvad der er rigtigt for lige præcis den patient. Som hovedregel skal det ved operation være en knyst, som giver anledning til så store gener, at man er villig til at acceptere, at der kan være nogle andre gener bagefter, forklarer hun.

- Kirurgi er det, man vælger, når der ikke er andet, der virker. Ingen er lovet, at man kommer igennem uden problemer. Her deler man knoglen og forskyder den, og der er risiko for, at den ikke vokser sammen. Ofte holder vi den med en skrue, som kan komme til at genere.

Ud over risikoen for komplikationer er en operation for knyst heller ikke en garanti for, at problemerne forsvinder for altid, forklarer overlæge Jens Kurt Johansen.

- Cirka 85 procent opnår et godt resultat og vil sige, at de ville gøre det igen.

- De sidste 15 procent kan principielt deles op i en gruppe, hvor forventningerne var for høje, og en anden gruppe, der oplever genkomst af skævhed, genkomst af knyst, smerter med mere, siger han.

Derfor handler en stor del af forarbejdet om at forventningsafstemme med patienten, så man kan tage stilling på et oplyst grundlag og undgå at blive skuffet over resultatet.

I mange tilfælde vil operation slet ikke komme på tale. For knyster er i sig selv ikke problematiske.

- Man må gerne have en stor knyst uden at skulle opereres, siger overlæge Jens Kurt Johansen.

- Så det vigtigste budskab er, at en knyst, der ikke generer, den skal bare have lov at være i fred. Hvis ikke det driller på nogen måde, så er det principielt et kosmetisk problem, og det skal man ikke opereres for.

Selv om knysten ikke i sig selv giver smerter, kan det dog på sigt give problemer, hvis den er meget stor. Det kan blive svært at få fodtøj på, man kan få sår ved knysten, tæerne kan komme til at ligge oven på hinanden, eller der kan være belastning på foden, så det giver smerter andre steder.

Derfor er det altid en konkret vurdering, om operation vil være den bedste løsning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek