Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/11/2023 - 08:00

Overvej at booste din pensionsopsparing med en højere risikoprofil

Det kan have afgørende betydning for størrelsen på din pensionsopsparing som pensionist, om du har valgt høj eller lav risikoprofil.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Har du taget et aktivt valg om, hvor risikovillig du er, når det kommer til investering af din pensionsopsparing?

En ny undersøgelse, som Epinion har lavet for pensionsselskabet Sampension, viser, at det især er unge i alderen 18 til 34 år og kvinder, som ikke har taget aktivt stilling til investeringsrisikoen.

Det er ellers netop de to grupper, som har god grund til at tage stilling.

Sådan lyder det fra Anne-Louise Lindkvist, der er markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

- For de unge, der har mange år til pension, giver det mening at overveje en højere risiko, da det over tid vil give et højere forventet afkast, siger hun.

- Og for kvinder gælder det, at de generelt har en mindre pensionsopsparing end mænd, og samtidig skal den række i flere år, da de typisk går tidligere på pension og lever længere end mænd.

Anne-Louise Lindkvist peger på, at en højere investeringsrisiko kan være en måde for kvinderne at øge opsparingen. Og det gælder, især hvis man har mange år til pension.

Din pensionsopsparing bliver investeret med henblik på at få en økonomisk gevinst, som øger opsparingen.

Hvis du vælger en høj risikoprofil, bliver størstedelen af din pensionsopsparing investeret i aktier, som typisk har større udsving.

Lav risiko-investeringer er for eksempel ejendomme og obligationer.

Når man køber en obligation, giver man en slags lån med renter til den, der har udstedt obligationen.

Din valgte risikoprofil har altså betydning for din pensionsopsparing, men høj risiko er ikke den rigtige løsning for alle.

- Risikoappetit er individuelt, og der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert. Nogle ønsker mest mulig risiko og højere forventet afkast på sigt, mens andre hellere vil have ro i maven og færre udsving i afkastene undervejs, siger Anne-Louise Lindkvist.

Det er privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen enig i.

Hun henviser til, at nogle pensionskunder, der har valgt høj risiko, kan gå i panik, i de år hvor der er et dårligt afkast.

Og den form for uro i kroppen skal du ikke have.

- Investeringer er lidt ligesom bølger i havet. De går op og ned. Men kigger man på det historisk, er trenden, at de over en længere periode går opad, siger hun og fortsætter:

- Når man fravælger høj risiko, skal man vide, at man potentielt går glip af en større opsparing, som kunne gøre det sjovere at være pensionist.

Camilla Schjølin Poulsen råder til, at du tænker over, hvor lang tid din opsparing kan blive investeret.

Det kan også have betydning, hvad du ellers har af formue.

- Man skal huske, at jo længere tidshorisont, man har, desto lavere er risikoen, fordi man har flere år til at indhente dårlige afkastår, siger hun.

For at mindske risikoen skal din opsparing kunne investeres i minimum tre år, men gerne i endnu længere tid, tilføjer hun.

- Jeg har tidligere talt med pensionskunder, som har sagt, at de har tjent og indbetalt det samme som deres kollega, men kollegaen har en helt anden pensionsøkonomi, siger Camilla Schjølin Poulsen og tilføjer:

- Og det har så vist sig, at årsagen har været, at de har haft forskellige risikoprofiler gennem opsparingsperioden.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 13:00

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december klokken 6.00 på DRTV og 1. januar klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

Alle afsnit kan ses 28. december på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 08:00

TV 2-kendis: Løsningen er kommet hver gang jeg har tvivlet

Henrik Vestergaard, der spiller familiefaren Morten i "Valdes jul - vintermiraklet", har flere gange tvivlet på, om skuespillet var den rigtige levevej for ham.

Med sine 53 år har skuespilleren Henrik Vestergaard med egne ord brændt mere af livets store kalenderlys, end der er tilbage.

- Så er det også meget menneskeligt, at man reflekterer over, hvad man skal bruge resten af den tid på, uddyber han.

- Jeg har flere gange oplevet at tænke: "Er det nu, jeg skal noget andet?".

Men hans talent - og en vis portion held - har holdt ham fra at skifte spor.

- Det er blevet løst på den måde, at hver gang jeg har tvivlet på, om jeg skulle være skuespiller, har jeg pludselig landet store roller, fortæller han.

Henrik Vestergaard er egentligt uddannet cand.mag. i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og så har han en baggrund som officer fra Forsvaret.

Men han har også gået på skuespillerskole.

Henrik Vestergaard har blandt andet medvirket i seriesucceser som "Den som dræber - Fanget af mørket" og "Ditte & Louise" og film som "Underverden 2", "Hvidsteen Gruppen" og filmatiseringen af Afdeling Q-thrilleren "Journal 64".

Netop nu kan han ses i "Valdes jul - vintermiraklet" på TV 2.

For skuespilleren skal det gode job kunne opfylde to særlige behov.

- Helt overordnet set skal det være meningsfyldt, men det må også gerne være sjovt, siger han.

Og netop det meningsfulde har Henrik Vestergaard fundet som skuespiller.

- At fortælle historier giver mening, siger han.

- Jeg tror, vi lever vores liv gennem historier. Gode historier får os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek