Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/11/2023 - 08:00

Overvej at booste din pensionsopsparing med en højere risikoprofil

Det kan have afgørende betydning for størrelsen på din pensionsopsparing som pensionist, om du har valgt høj eller lav risikoprofil.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Har du taget et aktivt valg om, hvor risikovillig du er, når det kommer til investering af din pensionsopsparing?

En ny undersøgelse, som Epinion har lavet for pensionsselskabet Sampension, viser, at det især er unge i alderen 18 til 34 år og kvinder, som ikke har taget aktivt stilling til investeringsrisikoen.

Det er ellers netop de to grupper, som har god grund til at tage stilling.

Sådan lyder det fra Anne-Louise Lindkvist, der er markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

- For de unge, der har mange år til pension, giver det mening at overveje en højere risiko, da det over tid vil give et højere forventet afkast, siger hun.

- Og for kvinder gælder det, at de generelt har en mindre pensionsopsparing end mænd, og samtidig skal den række i flere år, da de typisk går tidligere på pension og lever længere end mænd.

Anne-Louise Lindkvist peger på, at en højere investeringsrisiko kan være en måde for kvinderne at øge opsparingen. Og det gælder, især hvis man har mange år til pension.

Din pensionsopsparing bliver investeret med henblik på at få en økonomisk gevinst, som øger opsparingen.

Hvis du vælger en høj risikoprofil, bliver størstedelen af din pensionsopsparing investeret i aktier, som typisk har større udsving.

Lav risiko-investeringer er for eksempel ejendomme og obligationer.

Når man køber en obligation, giver man en slags lån med renter til den, der har udstedt obligationen.

Din valgte risikoprofil har altså betydning for din pensionsopsparing, men høj risiko er ikke den rigtige løsning for alle.

- Risikoappetit er individuelt, og der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert. Nogle ønsker mest mulig risiko og højere forventet afkast på sigt, mens andre hellere vil have ro i maven og færre udsving i afkastene undervejs, siger Anne-Louise Lindkvist.

Det er privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen enig i.

Hun henviser til, at nogle pensionskunder, der har valgt høj risiko, kan gå i panik, i de år hvor der er et dårligt afkast.

Og den form for uro i kroppen skal du ikke have.

- Investeringer er lidt ligesom bølger i havet. De går op og ned. Men kigger man på det historisk, er trenden, at de over en længere periode går opad, siger hun og fortsætter:

- Når man fravælger høj risiko, skal man vide, at man potentielt går glip af en større opsparing, som kunne gøre det sjovere at være pensionist.

Camilla Schjølin Poulsen råder til, at du tænker over, hvor lang tid din opsparing kan blive investeret.

Det kan også have betydning, hvad du ellers har af formue.

- Man skal huske, at jo længere tidshorisont, man har, desto lavere er risikoen, fordi man har flere år til at indhente dårlige afkastår, siger hun.

For at mindske risikoen skal din opsparing kunne investeres i minimum tre år, men gerne i endnu længere tid, tilføjer hun.

- Jeg har tidligere talt med pensionskunder, som har sagt, at de har tjent og indbetalt det samme som deres kollega, men kollegaen har en helt anden pensionsøkonomi, siger Camilla Schjølin Poulsen og tilføjer:

- Og det har så vist sig, at årsagen har været, at de har haft forskellige risikoprofiler gennem opsparingsperioden.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek