Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/02/2023 - 10:00

Er jeres pensionsopsparinger skævt fordelt? Så overvej en ægtepagt

Flere ægtepar vælger at få lavet en ægtepagt. Og ægtepagt handler ikke kun om at sikre sin egen formue. Man kan for eksempel også beslutte at dele pension.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Det lyder måske ikke så romantisk. Men det kan være en god idé at sætte dig ned med din ægtefælle og få talt om ægtepagt.

En ægtepagt er en skriftlig forhåndsaftale mellem ægtefæller, hvor I sammen kan beslutte, hvordan jeres formuer skal deles, hvis I går fra hinanden, og når en af jer dør.

Antallet af ægtepar, der vælger at sætte deres underskrifter på netop den type aftale, er faktisk stigende. Der blev tinglyst godt 8600 ægtepagter sidste år, og det er en stigning for første gang i fem år.

Tinglysning er en offentlig registrering, og ægtepagter skal være tinglyste for at være gyldige.

Markeds- og kunderådgivningschef i pensionsselskabet Sampension Anne-Louise Lindkvist kalder det positivt, at antallet af nye ægtepagter er stigende.

- Mange ægteskaber ender jo desværre med, at parterne går fra hinanden. Og sker det, kan det få betydelige økonomiske konsekvenser, hvis der ikke er lavet en ægtepagt.

I et ægteskab er udgangspunktet, at I har et såkaldt formuefællesskab. Det vil sige, at I deler ligeligt mellem jer, hvis I bliver skilt, og når en af jer dør, arver den anden efter den afdøde.

Der kan være forskellige årsager til at få lavet en ægtepagt. Den ene ægtefælle har måske stor gæld eller ejer en virksomhed, som skal holdes uden for den fælles formue. Det kan også være, at ægtefællerne ønsker, at pensionsopsparinger skal deles lige.

Og en skilsmisse kan koste dyrt på pensionen uden en ægtepagt, siger Anne-Louise Lindkvist. Det skyldes, at pensionsopsparinger som hovedregel ikke bliver delt ved en skilsmisse.

- I stedet tager parterne hver deres pensionsopsparing med sig ud af ægteskabet, og det vil ramme især kvinderne hårdt, siger hun og tilføjer:

- For de har typisk en mindre pensionsopsparing end mænd. Samtidig skal den række i flere år, da kvinder generelt trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet og lever længere end mænd.

Det kan være nemmere for nogle at tage den svære snak om ægtepagt i gode tider som nygifte, siger Anne-Louise Lindkvist:

- Hvis først ægteskabet er kørt af sporet og endt i en skilsmisse, er det for sent.

Men ægtepagt er ikke kun for unge nygifte. Den kan også være relevant for et ægtepar, der har mødt hinanden senere i livet.

For der kan være en stor skævhed i formuerne, siger familieretsekspert og advokat i Advodan Karen Wung-Sung.

- Den ene har måske en god opsparing og fast ejendom, mens den anden ikke har en krone efter en slem skilsmisse, siger hun.

Ægtefællen med en bedre økonomi og opsparing kan i sådan en situation have et ønske om at holde formuerne adskilt ved en eventuel skilsmisse.

I kan få lavet en ægtepagt ved at kontakte en familieretsadvokat eller købe det online, hvor I selv indtaster oplysningerne.

/ritzau fokus/

New York, 16/09/2025 - 14:39

Hollywood-legenden Robert Redford er død

Valery Hache/Ritzau Scanpix

Siden filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 har Redford været en af Hollywoods giganter.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

Med sit rodede, lyse morgenhår og blændende hvide smil blev han et af Hollywoods helt store sexsymboler.

Han har spillet med i over 75 film.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

Den sidste og store finale og med fremragende anmeldelser til følge kom i 2018. Her spillede Redford hovedrollen som bankrøveren Forrest Tucker i den autentiske "Den sidste gentleman".

Ud over at spille skuespil har Robert Redford brugt sin berømmelse som liberal miljøforkæmper.

I 2005 stiftede han sammen med sin søn James "The Redford Center", som producerer film, der sætter fokus på miljøspørgsmål og sociale problemer.

20 år tidligere, i 1985, havde han grundlagt den store, prestigefyldte filmfestival Sundance, der finder sted hvert år i Sundance i Utah.

Han har siden 2009 været gift med kunstneren Sibylle Szaggars.

Inden var Redford fra 1958 til 1985 gift med historikeren Lola van Wagenen, som han har tre børn med.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 16/09/2025 - 14:21

Robert Redford er død

Siden filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 har Redford været en af Hollywoods giganter.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

FAKTA: Arvelovens arveklasser

* Arveloven tager udgangspunkt i tre arveklasser, som fastlægger rækkefølgen for, hvem der arver. Arven går altså ikke videre til anden arveklasse, hvis der findes arvinger i første arveklasse.

* Første arveklasse omfatter ægtefælle, børn og børnebørn. Efterlader man både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles ligeligt mellem dem.

* Hvis der ikke er en ægtefælle, børn eller børnebørn, går arven til anden arveklasse, som består af forældre, søskende samt nevøer og niecer.

* Tredje arveklasse omfatter bedsteforældre samt deres børn - altså onkler, mostre og fastre.

* Ønsker man en anden arvefordeling, end loven foreskriver, kræver det et testamente.

Kilder: Ældre Sagen og Danske Arveretsadvokater.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

Ny arvelov gør det billigere at arve søskende: Husk testamente

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Efter næste år bliver arveafgift for søskende mere end halveret, og det kan især få konsekvenser for arv, der doneres til velgørenhed.

Fra 2027 bliver det markant billigere for søskende at arve hinanden, når deres arveafgift bliver ændret.

Ændringen får stor betydning for dem, der ikke har ægtefælle eller børn, og som har oprettet et testamente for at minimere arveafgift gennem velgørenhed.

Det vil stadig være muligt at donere arv til velgørenhed. Men de skattemæssige fordele ved visse modeller vil blive ændret.

Den kommende ændring i arveafgift betyder, at søskende rykker over i den kategori af familiemedlemmer, der betaler den lave arveafgift.

Det siger privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen fra pensionsselskabet PFA.

- Til og med 31. december 2026 skal søskende, der arver, betale en bo- og tillægsafgift på samlet 36,25 procent. Men derefter skal de kun betale 15 procent.

- Der er altså tale om en betydelig besparelse på arveafgiften, siger hun.

Hun vurderer, at flere familier vil have gavn af at gennemgå eksisterende testamenter for at sikre, at arven fortsat følger de oprindelige ønsker.

Det vil dog være muligt at opdatere sit testamente, efter at ændringerne er trådt i kraft.

- Hvis man hverken har partner eller livsarvinger, såsom børn eller børnebørn, og har oprettet et testamente med den såkaldte 30-procent-løsning, bør man være særligt opmærksom, siger hun.

30-procent-løsningen betyder, at man gennem et testamente tildeler 30 procent af arven til en velgørende organisation, som til gengæld skal betale arveafgiften for de øvrige arvinger.

Det kan lade sig gøre, fordi flere velgørende organisationer er fritaget for at betale arveafgift.

På den måde slipper arvinger, der ellers skulle betale 36,25 procent i afgifter, reelt kun med at betale 30 procent.

Når arveafgifterne ændres, vil denne løsning stadig være relevant, hvis arvingerne er nevøer, niecer, venner eller bekendte. For de vil fortsat skulle betale den høje afgift på 36,25 procent.

Da søskende kun skal betale 15 procent fra 2027, vil modellen med de 30 procent ikke længere være fordelagtig for dem.

Og det er vigtigt, at løsningen med at donere en procentdel til velgørenhed medfører en økonomisk fordel for både den velgørende organisation og arvingerne.

Ellers falder løsningen til jorden. Sådan lyder det fra Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Der er ikke noget krav om, at man skal donere præcis 30 procent af arven til velgørenhed gennem et testamente. Man kan sagtens vælge at give en mindre andel, siger han.

- Men hvor meget man præcist skal donere, for at det kan betale sig for både den velgørende organisation og arvingerne, afhænger af arvens størrelse, når arveafgiften falder til 15 procent.

Det gør det vanskeligt at beregne den præcise procentdel, der skal tilfalde den velgørende organisation, fordi de færreste kender tidspunktet for deres død og formuens størrelse på det tidspunkt.

Hvis formuen ved dødsfaldet er seks millioner kroner eller mere, vil der ifølge advokaten altid være et overskud til både den velgørende organisation og arvingerne, når der testamenteres 13 eller 13,5 procent til velgørenhed.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek