Hvor langt vil du gå for den gode stemning? Det spørgsmål gennemsyrer den nye Viaplay-serie "Kald mig far".

Fortællingen følger den unge Emil, som uden at kny accepterer, at hans mor - spillet af Ellen Hillingsø - bliver kærester med hans bedste ven. Samtidig lader han sig kue i sit eget parforhold, og så føler han sig i øvrigt også stærkt forpligtet til at redde klimaet ved rutinemæssigt at indsamle skrald i Københavns havn.

- Det er jo umuligt, konstaterer skuespiller Alex Høgh Andersen, der både spiller hovedrollen og sammen med sin bedste ven, Magnus Haugaard, har fået idéen til "Kald mig far".

Selv om der er skruet ekstra op for seriens præmis, kan Alex Høgh Andersen godt genkende sig selv i den overhensynsfulde karakter, som serien portrætterer.

- Jeg er pleaser for eksempel. Der er meget af Emil, jeg kan se i mig selv. Jeg er bedre til at sætte grænser, men jeg kan også sagtens være konfliktsky, når det handler om sociale relationer i mit personlige liv, fortæller skuespilleren.

I "Kald mig far" tilsidesætter Emil sig selv af hensyn til andre, i sådan en grad at hans krop begynder at reagere. Også den dimension vækker genklang i Alex Høgh Andersen.

- Ja, er du sindssyg, mand, udbryder Alex Høgh Andersen.

- Jeg havde et sygdomsforløb på fire måneder ovre i Irland, hvor jeg lavede "Vikings" (amerikansk tv-serie, red.), og hvor jeg ikke fik lov til at restituere, selv om jeg var syg, og jeg blev simpelthen så syg i kroppen, fortæller den 29-årige stjerne.

- Jeg blev så syg i hovedet og i maven og gik ned med stress og angst på arbejdet. Man erfarer, at de to ting - det fysiske og det mentale - hænger så meget sammen. Hvis der er noget galt med hovedet, bliver der noget galt med kroppen og omvendt.

Alex Høgh Andersen kom igennem forløbet ved blot "at overleve", fortæller han.

- Det var netop svært at sætte grænser for mig selv, fordi jeg var en af hovedrollerne på en af verdens største tv-serier. Det gjorde det svært at sige: "Jeg kan ikke arbejde i dag". Så siger de: "Det skal du! Der er 300 statister og en kamel på set, og vi er på toppen af et bjerg".

På en måde er der noget skønt ved, at du ikke kan lyve for dig selv, mener den autodidakte skuespiller.

- Det kan Emil jo heller ikke. Det er meget tydeligt, at når han konstant har blodnæse, så er det nok, fordi der er noget indeni ham, der rigtig gerne vil ud, men ikke får lov, siger Alex Høgh Andersen.

- Det er da træls med den skide krop, der bare prøver at passe på os. Vejen til, at vi skal fatte, at vi skal passe på den, er så ufattelig hård.

Selv om "Kald mig far" zoomer ind på en dybt alvorlig problematik, så er det en komedieserie fra start til slut. Og det ligger der en vigtig pointe i, lyder det fra Alex Høgh Andersen.

Svære emner er nemlig nemmere at tale om, når vi kan grine af dem, siger han.

- Jeg bruger humor aktivt til at heale mig selv, så det har været fantastisk for mig at få lov til at arbejde med det på den her måde - at træde et skridt tilbage og se på denne her mærkværdig skøre situation og grine lidt af omstændighederne og det skøre liv, som vi lever, siger han og tilføjer:

- Det ér sjovt at have ufatteligt ondt i maven og et meget, meget grimt bremsespor i underbukserne, og så skulle gå ind og spille hardcore viking og kaste med økser. Det er en sjov kontrast, og det har jeg grinet af mange gange siden. Humor kan neutralisere noget af al det voldsomme, som man nu engang skal igennem som skuespiller, hvor pres er hverdag.

"Kald mig far" består af seks afsnit, som kan ses på Viaplay.

Ud over Alex Høgh Andersen byder rollelisten på navne som Ellen Hillingsø, Johanne Milland, Magnus Haugaard, Peter Gantzler, Roberta Hilarius Reichhardt og Søren Sætter-Lassen.

/ritzau/

Den danske Eurovision-deltager, Saba, har modtaget voldsomme reaktioner på, at hun har valgt at deltage i årets internationale melodigrandprix, hvor Israels deltagelse er stærkt omdiskuteret grundet krigen i Gazastriben.

Saba har haft oppe at vende, om hun skulle trække sig.

- Jeg er sårbar i forvejen. Og det har været nærliggende at sige: "Nu stopper jeg". Der har jeg været et par gange i tankerne. Men i det store og hele tror jeg ikke, det ville være den nemmeste beslutning på den lange bane. Jeg ville fortryde det, siger Saba.

Saba meldte sig til Dansk Melodi Grand Prix inden 7. oktober, hvor den igangværende krig mellem Israel og den militante bevægelse Hamas brød ud.

Efter hun vandt det danske melodigrandprix, har hun overvejet sin deltagelse i Eurovision.

- Jeg har vendt det med min psykolog og er kommet frem til, at der også er andre kampe, jeg skal kæmpe. Der er en repræsentation, som jeg stadig synes, er vigtig, siger Saba.

Saba fremhæver, at hun er brun, hun er queer, hun er adopteret, og at hun er åben om sin kamp med sit psykiske helbred. Hun går på scenen i Malmö Arena med sangen "Sand" i håbet om at skabe en inkluderende fest.

Saba skal kæmpe i torsdagens semifinale, hvor også Israel skal forsøge at kvalificere sig til Eurovision-finalen.

Hun er blandt underskriverne på en af de mange opfordringer til fred og våbenhvile i Gaza.

Men det finder langtfra alle tilfredsstillende.

- De, der har været mest aggressive i deres approach, vil ikke acceptere andet, end at jeg skal blive hjemme, fortæller Saba.

Hun har modtaget beskeder i voldsomme vendinger, hvor hun på det kraftigste opfordres til selv at trække sig. Derfor har Saba lukket ned for sine sociale medier.

- Det har været nødvendigt for min ro og mit fokus. Det er det nemmeste for mig ikke at eksistere derude, så mit mentale fokus kan rettes mod det, jeg skal. Men det er ikke nemt. Det svinger fra dag til dag, hvordan mit humør er, og hvordan jeg forholder mig til det, siger Saba åbenhjertigt.

Det er suverænt seerne, som afgør, hvem der sendes til Eurovision-finalen.

- Selvfølgelig er sociale medier et godt sted at lave noget larm op til. Men jeg har fået at vide, at i sidste ende er det de tre minutter på scenen, som tæller, siger Saba.

- Det er svært at gøre op, hvor mange ekstra stemmer man kunne have fået ved at være aktiv. Men for mig er det vigtigste at komme igennem det mentalt og helt som menneske.

Hos DR bakker grandprixboss Erik Struve Hansen op om Sabas beslutning om at lukke ned for de sociale medier.

- Det er overvældende hele tiden at blive mødt af den ene og den anden holdning. Der er et kæmpe pres, og vi tager også det psykologiske rigtigt seriøst, siger han og fortsætter:

- Det er både det gode og det onde ved sociale medier - alle kan komme med gratis kommentarer - og det gælder ekstrasærligt i år. Vi hjælper med at sortere i, hvad det vigtigste er, så Saba er i supertopform til på torsdag.

/ritzau/

* Som privatperson må du aldrig arbejde på de faste elinstallationer - altså alle de installationer, som ikke er forsynet via stikkontakt. Det samme gælder for virksomheder uden autorisation.

* Du må kun selv koble elproduktet fra eller slutte det til, hvis du kan gøre det med et stik i eller ud af en stikkontakt.

* Alt andet er arbejde for en autoriseret virksomhed.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Strøm, der ikke er styr på, er en farlig komponent i hjemmet. Derfor gælder det om at vide, hvad du skal reagere på, når du ser det.

Her er tre potentielle farer, du ikke skal ignorere derhjemme.

1) Kapslinger og samlemuffer.

Strøm kan give stød. Og derfor skal dine tilslutninger være dækket ordentligt af, så en nysgerrig finger ikke risikerer et rap over nallerne.

Det fortæller Jesper Sandberg, som er konsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne.

- Hvis du har et lampeudtag i loftet til tilslutning af dine lamper, så skal du holde øje med, om kapslen eller låget kan være faldet af, siger han med henvisning til det lille dæksel, der dækker lampeudtaget.

- Hvis man kan berøre det direkte, så risikerer man at få stød.

Det er ikke kun i højden, den fare kan lure. Du bør også være opmærksom på problematikken i gulvhøjde.

- Hvis der er en, der har været lidt for hurtig til gør-det-selv, så er der måske nogle samlemuffer, som sidder frit og kan berøres - måske endda af børn.

- Det er farligt, så det skal man simpelthen have fjernet, fastslår Jesper Sandberg.

2) Kontakter.

Hvis du tager et kig på dine stikkontakter, skal de gerne være rene og pæne.

- Hvis en stikkontakt har været for varm og har haft en dårlig forbindelse, så det har medført gnister inde i stikkontakten, så kan man ligefrem se nogle sorte mærker omkring de her stikbenshuller. Det er noget, man skal være opmærksom på, for det tyder på, at der er nogle dårlige forbindelser.

- Nogle gange har jeg været ude for, at man simpelthen kan høre, at der er nogle samlinger, der gnistrer eller sprutter. Det skal man ikke gå forbi og tænke, "det kigger jeg lige på i overmorgen". Det skal man saftsuseme reagere på.

Faktisk har Jesper Sandberg selv haft en ubehagelig oplevelse på grund af en farlig stikkontakt.

- Jeg havde tilsluttet en elektrisk varmelampe, som tager en hel del effekt, og der var en dårlig forbindelse, som betød, at der lige pludselig stod flammer ud fra stikkontaken, fortæller han.

3) Skader.

Har du ledninger liggende frit i hjemmet eksempelvis en forlængerledning, er det også et vigtig sted at være opmærksom.

- Det er vigtigt, at forlængerledninger og kabler ikke er beskadiget, siger Jesper Sandberg og fortsætter:

- Der må ikke stå en skarp genstand - for eksempel en stol med metalben - der kan trykke på dem og ødelægge isolationen. Det er helt sikkert potentielt farligt.

Han bemærker, at særligt en metalgenstand også vil kunne fungere som leder af elektriciteten, hvis der skulle komme hul ind til de strømførende dele.

/ritzau fokus/