På mange måder har prins Joachim et arbejdsliv ligesom de fleste andre, hvor han står i kø til kaffemaskinen og sludrer med kollegerne.

Men han er også meget bevidst om, at han har en fordel, som de andre medarbejdere på den danske ambassade i USA ikke har.

En gang imellem kan titlen Hans Kongelige Højhed nemlig give pote i det diplomatiske arbejde.

Det fortæller den kongelige forsvarsindustriattaché til DR.

- Det har en effekt. Det er jeg helt bevidst om. Jeg vil ikke sige, at jeg misbruger det. Jeg bruger det der, hvor jeg ved, at det vil have en korrekt effekt. Og netop det at kunne bruge det korrekt - underspille det hist og pist - udbasunere det lidt andre gange. Det er en del af spillereglerne, og det spiller jeg på, siger prinsen til mediet.

Han fortæller, at prinsekortet kan åbne ellers lukkede døre, hvis det bruges rigtigt. Derfor sørger han for at vedlægge det, når han føler, at det kan bidrage positivt.

- Det kan give den kant, som gør, at man måske får vakt noget opmærksomhed. Og når den opmærksomhed så er til stede, så kan det faktisk være, at man får givet stafetten videre til de rigtige spillere, industriens parter, og så bliver det jo en succeshistorie, lyder det til DR.

Prins Joachim har siden efteråret i 2023 været udstationeret til den danske ambassade i USA som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché.

Han har siden da boet i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., sammen med prinsesse Marie og deres to børn, grev Henrik og komtesse Athena.

Prins Joachim har også sønnerne grev Nikolaj og grev Felix fra ægteskabet med grevinde Alexandra. Sønnerne bor henholdsvis i Australien og i København.

Prinsens udstationering i USA er sat til at vare tre år med mulighed for et års forlængelse.

Altså har familien et år - måske to - tilbage i hovedstaden, og prins Joachim siger til DR, at årene i "mulighedernes land" kan komme børnene til gode senere.

- Jeg tror, at hvis jeg skal se på den meget lange bane, at fire år i Paris og tre-fire år herovre, det tror jeg vil være godt givet ud, og det tror jeg også, at de vil sige tak for - en dag, lyder det til mediet.

Familien boede forinden udstationeringen i den franske hovedstad, hvor prinsen gennemførte en militær lederuddannelse, hvorefter han blev Danmarks forsvarsattaché i landet.

/ritzau/

Det bliver højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet, som får mulighed for at blive optaget på Unescos liste over levende kulturarv.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet efter en afstemning blandt danske borgere, hvor knap 59.000 hver især har stemt på deres favorit.

- Vores kulturarv binder os sammen som folk. Det er livsvigtig eliksir, der skaber glæde, fællesskab og samhørighed i vores land, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

De fem bud kommer nu på den nationale fortegnelse, som er første skridt mod at komme på den prestigefyldte liste over immateriel kulturarv.

Den udarbejdes af Unesco, der er en del af FN, der arbejder for at fremme internationalt samarbejde.

- Cubanerne har rumbaen, franskmændene har baguetten, og japanerne har fået sakebrygning optaget på Unescos liste. Jeg håber, vi snart ser pølsevognen på Unescos liste sammen med de andre gode danske bud, siger kulturministeren.

Højskoler fik 7176 stemmer, mens pølsevogne fik 6952 stemmer, håndbold fik 5762 stemmer, foreningsliv fik 5613 stemmer, og tillidssamfundet fik 4345 stemmer.

De fem vindere vil nu blive optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur, som er første indledende skridt mod at blive optaget på Unescos liste over immateriel kulturarv.

Næste skridt er at udvælge de ansøgere, der skal lave en ansøgning, som herefter skal sendes til Unesco.

Unesco vil herefter tage stilling til, om forslagene skal optages.

/ritzau/

* Med en restskat for 2024 på 3000 kroner var den steget til 3059 kroner medio maj. Efter 1. juli stiger den til 3219 kroner.

* Med en restskat for 2024 på 10.000 kroner var den steget til 10.195 kroner medio maj. Efter 1. juli stiger den til 10.700 kroner.

* Med en restskat for 2024 på 12.000 kroner var den steget til 12.235 kroner medio maj. Efter 1. juli stiger den til 12.840 kroner.

* Med en restskat for 2024 på 15.000 kroner var den steget til 15.293 kroner medio maj. Efter 1. juli stiger den til 16.050 kroner.

* Med en restskat for 2024 på 30.000 kroner var den steget til 30.586 kroner medio maj. Efter 1. juli stiger den til 32.100 kroner.

Kilde: skat.dk

/ritzau fokus/

Hvis du er en af de 800.000 danskere, der skal betale restskat for 2024 og ikke har punget ud endnu, kan det være en god idé snart at gøre det.

Ifølge Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO, er der to primære årsager til at få betalt restskatten hurtigst muligt.

- Du kan spare lidt penge på renterne, fordi rentesatsen ændres efter 1. juli, siger Henning Boye Hansen.

Betalte du ikke i marts, hvor årsopgørelsen blev tilgængelig på skat.dk, er renten allerede steget, fordi der til og med 1. juli lægges en dag-til-dag-rente på 5,3 procent per år oven i restskatten.

Det vil sige, at din gæld vokser hver dag i et sådant tempo, at den i slutningen af året ville være vokset med 5,3 procent.

Selv om årsopgørelsen først blev frigivet i marts, begyndte dag-til-dag-renten allerede at gælde fra årsskiftet, påpeger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

- Du betaler kun renter fra 1. januar og frem til betalingsdatoen, siger Brian Friis Helmer.

Betaler du din restskat senest 1. juli, slipper du med at betale en rente, der svarer til 2,65 procent - altså halvdelen af 5,3 procent.

Men venter du med at betale til efter 1. juli, erstattes den rente med et fast rentetillæg på 7,3 procent. Brian Friis Helmer kalder det en "relativt høj rente" og mener, at det godt kan betale sig at betale restskatten med det samme.

I en pressemeddelelse fra Spar Nord fremgår det, at du kan opnå en besparelse på 450 kroner, hvis du skal betale 10.000 kroner i restskat og betaler senest 1. juli sammenlignet med 2. juli.

Den anden årsag til, at du bør betale din restskat hurtigst muligt, er, at det ellers rammer dig næste år.

- Det gælder om at få klatgæld ud af verden, hvis du har pengene til det. Ellers kommer du til at betale restskatten via din lønseddel i 2026. Så for mig at se er det en langt vigtigere grund til at betale nu.

- Når vi rammer 1. januar 2026, har folk glemt alt om den restskat, og har du en relativt stor restskat, vil din lønudbetaling falde relativt meget, og det kan give udfordringer i privatøkonomien, siger Henning Boye Hansen.

Han forventer, at folk vil betale, inden det faste rentetillæg træder i kraft.

Hvis din restskat er over 24.786 kroner, vil beløbet, der ligger ud over de 24.786, blive opkrævet af Skat i op til tre rater i august, september og oktober 2025.

Ifølge Skatteministeriet skal de danskere, der skal betale en restskat, af med 7,8 milliarder kroner tilsammen, hvilket svarer til 10.000 kroner hver.

/ritzau fokus/