- Det hul, han efterlader, er der ingen, der kan fylde ud.

Sådan lyder det fra DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling i kølvandet på nyheden om den 65-årige læge, tv- og radiovært Peter Lund Madsens død.

- Han havde en helt særlig plads i sundhedsformidling, ikke mindst når det handler om den mentale del af os mennesker, om psykiatrien, siger tv-læge og DR-kollega Peter Qvortrup Geisling til DR om Peter Lund Madsen.

Peter Qvortrup Geisling tilføjer, at Peter Lund Madsen var "dygtig, vidende og respekteret".

Professor i psykologi og forfatter Svend Brinkmann kalder på Facebook afdøde Peter Lund Madsen for en "videnskabens gentleman".

- Tak til Peter Lund Madsen for de mange bøger, radio- og tv-programmer! Han var en videnskabens gentleman, som jeg vil savne i min radio, skriver Svend Brinkmann på Facebook.

Brinkmann, der selv er vært i radioprogrammet "Brinkmanns briks", beskriver Peter Lund Madsen som en "radiofonisk storebror".

- Da jeg først selv skulle prøve rollen som radiovært, skelede jeg meget til hans succesrige "Hjernekassen" på P1, som var et fagligt-finurligt program båret af Peters viden og nærvær.

- På den måde var han en radiofonisk storebror, men jeg fandt dog hurtigt ud af, at det kun var Peter, der kunne lave radio lige på dén måde, skriver Svend Brinkmann.

DR har mandag meddelt, at tirsdagens episode af "Hjernekassen" på P1, hvor Peter Lund Madsen var vært, udgår, og at der ikke vil blive produceret nye episoder.

Psykiatrifonden har også modtaget nyheden om hans død med stor sorg. Fonden fremhæver blandt andet Peter Lund Madsens evne til at formidle viden om og forsøge at forstå psykisk sygdom.

- Hans betydning for den åbne, nysgerrige og nærværende samtale om sindets veje og afveje kan ikke overdrives, lyder det fra fonden i et skriftligt svar til Ritzau.

Ud over at være uddannet læge havde Peter Lund Madsen også en doktorgrad i psykiatri.

/ritzau/

- Det hul, han efterlader, er der ingen, der kan fylde ud.

Sådan lyder det fra DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling i kølvandet på nyheden om den 65-årige læge, tv- og radiovært Peter Lund Madsens død.

- Han havde en helt særlig plads i sundhedsformidling, ikke mindst når det handler om den mentale del af os mennesker, om psykiatrien, siger tv-læge og DR-kollega Peter Qvortrup Geisling til DR om Peter Lund Madsen.

Peter Qvortrup Geisling tilføjer, at Peter Lund Madsen var "dygtig, vidende og respekteret".

Professor i psykologi og forfatter Svend Brinkmann kalder på Facebook afdøde Peter Lund Madsen for en "videnskabens gentleman".

- Tak til Peter Lund Madsen for de mange bøger, radio- og tv-programmer! Han var en videnskabens gentleman, som jeg vil savne i min radio, skriver Svend Brinkmann på Facebook.

Brinkmann, der selv er vært i radioprogrammet "Brinkmanns briks", beskriver Peter Lund Madsen som en "radiofonisk storebror".

- Da jeg først selv skulle prøve rollen som radiovært, skelede jeg meget til hans succesrige "Hjernekassen" på P1, som var et fagligt-finurligt program båret af Peters viden og nærvær.

- På den måde var han en radiofonisk storebror, men jeg fandt dog hurtigt ud af, at det kun var Peter, der kunne lave radio lige på dén måde, skriver Svend Brinkmann.

DR har mandag meddelt, at tirsdagens episode af "Hjernekassen" på P1, hvor Peter Lund Madsen var vært, udgår, og at der ikke vil blive produceret nye episoder.

/ritzau/

* Hvorfor ser vi typisk flere hvepse om sensommeren? Det får du en forklaring på her:

* I det tidlige forår begynder en enkelt overvintrende hvepsedronning at lægge æg i et nystartet bo, som stille og roligt bliver bygget op.

* Der er flest hvepse, når boet er størst, hvilket typisk kulminerer midt på sommeren.

* Herefter begynder hvepseboet så småt at kollapse, og der bliver ikke længere produceret nye hvepse.

* Alle hvepsene i boet - bortset fra hvepsedronningen - bliver altså arbejdsløse, fordi de ikke længere skal på jagt efter larver og insekter til at fodre deres egne larver med. I stedet bliver de rastløse, flyver mere rundt og går på jagt efter søde sager.

Kilde: Lars Bøgh, biolog, naturvejleder og direktør for Karpenhøj Naturcenter.

/ritzau fokus/

Særligt i sensommeren dukker der ubudne gæster op ved middagsbordet på terrassen: de sværmende gedehamse - bedre kendt som hvepse.

Men du behøver ikke nødvendigvis at finde fluesmækkeren frem, hvis du vil spise grillpølsen i fred.

Sådan lyder det fra Lars Bøgh, som er biolog, naturvejleder og direktør for Karpenhøj Naturcenter på Djursland.

- Man bør huske, at hvepse er nyttedyr, der fanger rigtig meget af det, der æder vores blomster og grøntsager i køkkenhaven, siger han.

Derfor er der god grund til, at du alene forsøger at holde hvepsene væk i stedet for at tage livet af dem, mener Lars Bøgh.

- Det kræver selvfølgelig, at man har en lille smule is i maven, konstaterer han.

Overordnet nævner Lars Bøgh to tilgange, som du kan benytte dig af: at tiltrække eller afskrække hvepsene.

Kaster du dig over det første, kan du lokke hvepsene til med søde sager, da hvepse især i denne tid tiltrækkes af sukker.

Put for eksempel stykker af melon på en tallerken, og sæt den på behørig afstand af middagsbordet. Det samme kan du gøre med en flaske, som du har hældt sukkervand i - på den måde fanger du i stedet hvepsene.

Har du ikke noget imod at have hvepsene ved siden af dig, kan du sætte en rød bøf på bordet, som den kan kaste sig over, råder biologen.

Vil du hellere afskrække det lille insekt, kan du putte tørt kaffegrums i en ildfast beholder og tage en lighter eller tændstik og sætte ild til kaffegrumset.

- Røgudviklingen fra kaffegrums er de ikke særlig vilde med. Og så holder det længe, da det brænder stille og roligt, siger Lars Bøgh.

En anden afskrækkende effekt kan være at bruge en vandforstøver, siger Thomas Pape, som er professor i entomologi hos Statens Naturhistoriske Museum.

- Hvepse kan ikke lide regnvejr, så sprøjter man med vand, tænker de "åh nej, nu bliver det dårligt vejr", og at de hellere må flyve hen til et bedre sted. I øvrigt tørrer vandet hurtigt, hvis det er godt vejr, siger professoren.

En anden metode er at putte lidt kanel på en tallerken eller lignende og sætte ild til det. Hvepsene kan nemlig heller ikke lide røgen fra det brændte krydderi.

Ligger du inde med et insektnet, kan du desuden forsøge at fange hvepsene med dette, anbefaler Thomas Pape.

- Hvis jeg går 10-20 meter væk og slipper dem fri, er min erfaring, at de ikke drøner tilbage, men i stedet prøver at finde andre steder at være, siger han.

Endelig kan der være tilfælde - for eksempel hvis man er allergisk - hvor man skal passe ekstra meget på ikke at blive stukket.

/ritzau fokus/