Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 25/09/2025 - 09:08

Kimmels åbningstale er set over 15 millioner gange

Jimmy Kimmel Live var tirsdag tilbage på skærmen, og nu går værtens åbningstale viralt på sociale medier.

Jim Watson/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Jimmy Kimmel Live var tirsdag tilbage på skærmen, efter at Disney i sidste uge meldte ud, at man ville stoppe produktionen af talkshowet.

Onsdag er værten Jimmy Kimmels åbningsmonolog blevet set over 15 millioner gange.

Det skriver Reuters.

De 15 millioner visninger er på tværs af platformene YouTube og Instagram, hvor videoen onsdag formiddag havde henholdsvis 10,1 og 4,8 millioner visninger, lyder det.

I videoen fremgår det, at Jimmy Kimmel har svært ved at begynde sin tale på grund af klapsalver.

- Vi kan ikke tillade, at vores regering kan kontrollere, hvad vi kan og ikke kan sige i fjernsynet. Det er vi nødt til at stå imod, lyder det blandt andet.

Han bruger desuden talen på at takke flere af sine værtskolleger, heriblandt Jimmy Fallon, der står i spidsen for et lignende talkshow, for at melde sig ind i debatten.

Disney meldte ud onsdag i sidste uge, at man stoppede produktionen af talkshowet grundet Jimmy Kimmels udtalelser om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

I den forbindelse gjorde Kimmel grin med støtter af præsident Donald Trump og med præsidenten selv.

Tirsdag var showet dog tilbage på skærmen efter flere dage med heftig kritik.

Selv har Kimmel udtalt, at det aldrig var hans hensigt at bagatellisere drabet på en ung mand.

Kimmels talkshow, som er blandt de største i USA, produceres af tv-stationen ABC, der er ejet af Disney.

Begge virksomheder er blevet voldsomt kritiseret af både politikere og kendisser de seneste dage.

Kritikerne mener, at det var en krænkelse af ytringsfriheden at stoppe talkshowet.

USA's præsident Donald Trump roset derimod beslutningen.

- Tillykke til ABC for endelig at have modet til at gøre det, der måtte gøres, lød det på præsidentens sociale medie, Truth Social.

/ritzau/

København, 25/09/2025 - 10:52

Rockveteran og britisk metalband skal optræde på Copenhell 2026

Copenhell løfter sløret for 14 nye navne til næste års festival. Iron Maiden er allerede blevet annonceret.

Den danske rock- og metalfestival Copenhell har torsdag offentliggjort 14 nye navne, som skal spille på festivalen næste år.

Heriblandt er den amerikanske rocksanger Alice Cooper, som tidligere i år fyldte 77 år.

Det oplyser Copenhell i en pressemeddelelse.

Det er anden gang, at Alice Cooper skal optræde på den danske festival. Første gang var ti år tidligere i 2016.

Han slutter sig dermed til det verdensberømte heavy metal-band Iron Maiden, som tidligere på ugen blev annonceret som hovednavn på Copenhell 2026.

Blandt de nye navne er også de to metalbands Bring Me The Horizon fra Storbritannien og Anthrax fra USA.

Det bliver tredje gang, at sidstnævnte optræder på Copenhell, mens det bliver første gang for Bring Me The Horizon.

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 25/09/2025 - 09:08

Kimmels åbningstale er set over 15 millioner gange

Jim Watson/Ritzau Scanpix

Jimmy Kimmel Live var tirsdag tilbage på skærmen, og nu går værtens åbningstale viralt på sociale medier.

Jimmy Kimmel Live var tirsdag tilbage på skærmen, efter at Disney i sidste uge meldte ud, at man ville stoppe produktionen af talkshowet.

Onsdag er værten Jimmy Kimmels åbningsmonolog blevet set over 15 millioner gange.

Det skriver Reuters.

De 15 millioner visninger er på tværs af platformene YouTube og Instagram, hvor videoen onsdag formiddag havde henholdsvis 10,1 og 4,8 millioner visninger, lyder det.

I videoen fremgår det, at Jimmy Kimmel har svært ved at begynde sin tale på grund af klapsalver.

- Vi kan ikke tillade, at vores regering kan kontrollere, hvad vi kan og ikke kan sige i fjernsynet. Det er vi nødt til at stå imod, lyder det blandt andet.

Han bruger desuden talen på at takke flere af sine værtskolleger, heriblandt Jimmy Fallon, der står i spidsen for et lignende talkshow, for at melde sig ind i debatten.

Disney meldte ud onsdag i sidste uge, at man stoppede produktionen af talkshowet grundet Jimmy Kimmels udtalelser om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

I den forbindelse gjorde Kimmel grin med støtter af præsident Donald Trump og med præsidenten selv.

Tirsdag var showet dog tilbage på skærmen efter flere dage med heftig kritik.

Selv har Kimmel udtalt, at det aldrig var hans hensigt at bagatellisere drabet på en ung mand.

Kimmels talkshow, som er blandt de største i USA, produceres af tv-stationen ABC, der er ejet af Disney.

Begge virksomheder er blevet voldsomt kritiseret af både politikere og kendisser de seneste dage.

Kritikerne mener, at det var en krænkelse af ytringsfriheden at stoppe talkshowet.

USA's præsident Donald Trump roset derimod beslutningen.

- Tillykke til ABC for endelig at have modet til at gøre det, der måtte gøres, lød det på præsidentens sociale medie, Truth Social.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/09/2025 - 10:00

FAKTA: Du kan sagtens købe brugt

* Hvis du ikke vil investere i en dyr skaljakke fra ny, kan du sagtens købe den brugt.

* Det er dog værd at være opmærksom på, hvor slidt jakken er.

* Du kan tjekke i nakken, hvor limningen sidder. Tjek, om den er gået op. Du kan også tjekke ved håndled og skuldre, hvor slitage ofte ses.

* Du kan tilmed tjekke jakkens vandafvisende evne ved at smide nogle dråber vand på. Hvis de preller af, er det et godt tegn.

* Hos flere producenter vil der i jakkens vaskeanvisning stå, om den indeholder PFAS.

Kilde: friluftsvejleder og marketingkoordinator i Spejder Sport Mette Ihde.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/09/2025 - 10:00

FAKTA: Hvorfor er PFAS farligt?

* PFAS er en gruppe af over 10.000 stoffer.

* PFAS er problematisk, da deres nedbrydningsprodukter er persistente og dermed meget langsomt nedbrydelige i naturen.

* Mange af stofferne er derudover skadelige for miljøet og menneskers helbred. De kan være dårlige for immunforsvaret, hormonforstyrrende samt kræftfremkaldende.

* Den 1. juli 2025 indtrådte et forbud, der forbyder stofferne i beklædning, fodtøj og visse imprægneringsmidler til forbrugere i Danmark.

* Forbuddet har en overgangsperiode på 12 måneder, og derfor vil det ikke længere være lovligt at importere og sælge produkterne efter 1. juli 2026 - med undtagelse af lagerbeholdning, hvor salg tillades til 1. januar 2027.

Kilder: Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek