Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 19/05/2025 - 15:18

Danske fiskere glæder sig over aftalen mellem EU og Storbritannien

EU og Storbritannien er enige om at forlænge adgangen til at fiske i britiske farvande med 12 år.

Af: /ritzau/

Danske fiskere er tilfredse med den fiskeriaftale, som EU og Storbritannien mandag indgik.

Aftalen faldt på plads som del af en større genstart af forholdet mellem EU og Storbritannien.

Her har adgangen for EU-landenes fiskere til at fiske i britisk farvand været et ømtåleligt spørgsmål.

Mandag lykkedes det dog de to parter at enes om at forlænge adgangen 12 år frem.

Det giver stabilitet og tegner godt for fremtiden, lyder det fra de to store fiskeriorganisationer i Danmark, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Danmarks Pelagiske Producent Organisation.

- Stabile rammevilkår er altid vigtige for erhvervslivet, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), mener, at aftalen er til gavn for danske fiskere og forbrugere:

- Aftalen er med til at skabe større stabilitet mellem EU og Storbritannien på fiskeriområdet til gavn for det danske fiskerierhverv.

- Det er ligeledes glædeligt, at parterne er blevet enige om en aftale, der smidiggør samhandel på fødevareområdet ved at fjerne nogle af de administrative byder, som er opstået, efter at Storbritannien har forladt EU.

- Det er til gavn for både de britiske, europæiske og dermed også danske forbrugere og fødevarevirksomheder, siger Jacob Jensen.

Ifølge Danmarks Fiskeriforening mistede danske fiskere kvoter for omkring en milliard kroner i forbindelse med brexit.

Og selv om dagens aftale er et stort skridt i den rigtige retning, er ikke alle problemer løst. Det siger Jens Schneider Rasmussen, der er formand for Danmarks Pelagiske Producent Organisation.

Det er organisationen for danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter som sild, makrel og hestemakrel samt blandt andet tobis til produktion af mel og olie.

- Vi har jo en sag kørende om adgangen til at fiske tobis i britisk farvand, som briterne lukkede af hensyn til fuglebeskyttelse. Her har briterne tabt første runde ved voldgiften, men vi har endnu ikke set løsningen på problemet.

- Og dagens aftale fjerner ikke briternes mulighed for at lave hindringer for europæiske fiskere på andre måder, siger Jens Schneider Rasmussen.

Begge fiskeriorganisationer understreger, at de ikke har nærlæst aftalen endnu.

Men generelt er de tilfredse med enhver tilnærmelse mellem EU og Storbritannien.

- Alt, der kan være med til at normalisere forholdet til Storbritannien, er kærkomment. Det gælder for os i fiskeriet, men jeg tror faktisk, vi taler på hele dansk erhvervslivs vegne her.

- Så lad os håbe, at det vi har set i dag er begyndelsen på endnu tættere samarbejde med briterne, siger Svend-Erik Andersen.

/ritzau/

København, 22/05/2025 - 18:54

Joachim Boldsen stiller op til kommunalvalget for Konservative

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I Hørsholm Kommune vil der være et ganske prominent navn på stemmesedlen hos De Konservative.

Den tidligere landsholdsspiller i håndbold Joachim Boldsen stiller op til kommunalvalget 18. november.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

47-årige Boldsen stiller op for De Konservative i Hørsholm Kommune, hvor han også bor.

Det sker efter opfordring fra den nuværende borgmester, Morten Slotved (K), der fortsat er partiets spidskandidat ved valget.

- Jeg synes, at det kunne være interessant at være med til at præge vores kommune til at blive den bedste i Danmark. Med tre skolebørn - to i folkeskolen og én i gymnasiet - så ligger det jo mig på sinde, hvilke muligheder vi tilbyder vores unge, siger Boldsen til Sjællandske Nyheder.

Efter håndboldkarrieren har Boldsen blandt andet arbejdet som tv-vært og håndboldekspert. Som spiller er han noteret for 186 landskampe og 405 mål fra 1998 til 2008.

På klubniveau spillede han i en række klubber, blandt andet i tyske SG Flensburg-Handewitt og spanske FC Barcelona.

I dag arbejder Boldsen ifølge Sjællandske Nyheder som selvstændig HR-konsulent. Her hjælper han små- og mellemstore virksomheder, og han laver ledelseskurser.

Mærkesagerne for Boldsen er børn og unge samt kultur og idræt. Både breddeidræt og på eliteniveau.

Boldsen udtaler til Sjællandske Nyheder, at han godt ved, at "politik er et slagsmål", men han tilføjer, at det ikke behøver at være "os mod dem" hele tiden.

Borgmester Morten Slotved siger, at han "gennem en del år" har opfordret Boldsen til at blive kandidat for partiet.

Boldsen bliver kandidat nummer 13 ud af 15 på den konservative liste ved kommunalvalget. Flere kandidater kan fortsat komme på listen, meddeler borgmesteren.

På det seneste har Boldsen været ganske synlig hos TV 2, da han var en af deltagerne i programmet "Spillet", hvor en række kendte danskere var med.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/05/2025 - 18:52

På det seneste har Boldsen været ganske synlig hos TV 2, da han var en af deltagerne i programmet " 'Spillet", hvor en række kendte danskere var med.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/05/2025 - 12:59

FAKTA: Så meget kan pensionen vokse på et år

* Hvis man som 30-årig har 100.000 kroner stående på sin pension og indbetaler 15 procent af sin løn hvert år, vil opsparingen som 69-årig blive anslået til at være omkring 8,8 millioner kroner. Som 70-årig vokser det beløb til 9,3 millioner kroner.

* Hvis man som 50-årig har 1,3 millioner kroner stående på sin pension og indbetaler 15 procent af sin løn hvert år, vil opsparingen som 69-årig være 5,1 millioner kroner. Som 70-årig vokser det til 5,4 millioner kroner.

Kilde: Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA. Forudsætninger for regneeksempler: afkast er fastsat ud fra Samfundsforudsætningerne 2025, og der er en aktieandel på 50 procent undervejs. Løn starter på 500.000 kroner og øges herefter med inflation.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 22/05/2025 - 12:59

Pensionsalder hæves igen: Så meget kan din pension vokse på et år

Frankhoermann/Sven Simon/Ritzau Scanpix

For årgangene 1971 til 1974 er pensionsalderen hævet til 70 år. Det ekstra år kan øge pensionsopsparingen betydeligt, viser beregninger.

Det er endnu en gang blevet besluttet, at mange danskere skal arbejde længere, før de kan gå på pension.

Folketinget har vedtaget at hæve pensionsalderen med et år.

Det har i første omgang betydning for dem, der er født mellem 1. januar 1971 og 31. december 1974, for de skal nu arbejde, indtil de bliver 70 år. Er man yngre end det, vil ens folkepensionsalder sandsynligvis ende med at være højere end 70 år.

Uanset om man stadig har mange år tilbage på arbejdsmarkedet eller er tættere på pensionsalderen, kan en ændring af folkepensionsalderen komme til at påvirke privatøkonomien.

Det fortæller privatøkonom i pensionsselskabet PFA Camilla Schjølin Poulsen.

- Der er fortsat politisk flertal for at følge principperne i levetidsindekseringen, der betyder, at hvis vi lever et år længere, skal vi også arbejde det år længere, siger hun og fortsætter:

- Men Socialdemokratiet har meldt ud, at det er sidste gang, de automatisk støtter op om principperne fra velfærdsforliget.

Velfærdsforliget fra 2006 er en politisk aftale, hvor man blandt andet besluttede, at efterløns- og pensionsalderen skal stige, i takt med at vi lever længere.

Det er nok ikke alle, der er lige begejstrede for udsigten til at skulle arbejde i flere år.

Men ifølge Camilla Schjølin Poulsen kan der være gode penge at hente ved at arbejde et år længere.

- Den helt store økonomiske gevinst er den ekstra årslønning. Derudover bliver der indbetalt til pensionsopsparingen i yderligere et år, og opsparingen kan stå investeret i et år ekstra, siger hun.

Et pensionsselskab investerer opsparingen, så den kan vokse sig større. Og tid er afgørende, når man investerer.

Det ekstra års arbejde kan betyde en forskel på flere hundrede tusinde kroner i pensionsopsparing, viser beregninger fra PFA.

Der er taget udgangspunkt i en årsløn på 500.000 kroner, og aktier udgør 50 procent af pensionsinvesteringen.

- Hvis man som 50-årig har 1,3 millioner kroner stående på sin pension og indbetaler 15 procent af sin løn hvert år, vil opsparingen som 69-årig være 5,1 millioner kroner. Som 70-årig vokser det til 5,4 millioner kroner, siger hun.

Det svarer altså til en forskel på 300.000 kroner.

Jo længere tid, der er til pensionen, desto større bliver forskellen typisk. Det skyldes især effekten af renters rente, som forstærkes over tid, fordi man også får renter af tidligere renter.

Hvor meget en pensionsopsparing reelt vokser på et år, afhænger dog blandt andet af, hvordan den er investeret, og hvordan markedet udvikler sig i den kommende tid.

Derfor gælder det gamle råd stadig: Undgå at lægge alle æg i én kurv.

- Det vil være bedst at spare op i flere kasser, såsom pension, fri opsparing i banken og friværdi i boligen, siger Camilla Schjølin Poulsen og tilføjer:

- Udfordringen med en pensionsopsparing er, at man skal have en vis alder, før man får lov til at bruge af den.

En fri opsparing vil være den mest fleksible og nemmeste at tage i brug efter behov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek