Fra 2015 til 2022 har der været en udbredt usund omgangsform på produktionen af TV 2-programmet "Toppen af poppen".

Det viser en undersøgelse, som produktionsselskabet Mastiff, der producerer programmet, har sat i værk. Det skriver Mastiff til Ritzau.

Det har særligt været enkeltpersoner, der i "stort omfang" har været centrum for den adfærd, som undersøgelsen peger på, at ansatte og artister har oplevet som krænkende og som uønsket seksuel opmærksomhed.

Men ingen kan fritages for ansvar, fremgår det.

- Det har været en udbredt kultur, som alle - herunder artister, bandmedlemmer, ledende personer på Mastiff og TV 2 - har været en del af, lyder det fra Mastiff.

Undersøgelsen er en konsekvens af DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen".

Her fortalte Katinka Bjerregaard og Mathilde Falch om upassende og krænkende kommentarer fra et medlem af bandet The Antonelli Orchestra i forbindelse med optagelserne af programmet i 2021.

Det fik TV 2 til at bede Mastiff om en grundig undersøgelse af, hvordan arbejdsklimaet havde været på "Toppen af poppen", som Mastiff har produceret for TV 2.

Mastiff kalder selv undersøgelsen uvildig og oplyser, at underviser og forsker Mille Mortensen har været tovholder på undersøgelsen, og Rambøll har stået for den kvantitative del af undersøgelsen.

Ansatte i ledelsesfunktioner i forbindelse med produktionen af programmet har ikke "i tilfredsstillende omfang formået at tage udfordringerne alvorligt og håndtere dem professionelt", lyder det fra Mastiff.

- På Mastiff er vi oprigtigt kede af, at der har fundet krænkende handlinger og uønsket seksuel opmærksomhed sted på "Toppen af poppen", og at de henvendelser vi fik førhen, ikke blev håndteret tilstrækkeligt. Det beklager vi meget, lyder det fra Mastiff skriftligt.

Administrerende direktør i Mastiff Kristian Farcin-Leth siger til Ritzau, at det fremover kommer til at være et andet hold, der skal producere programmet.

Det er dog ikke som konsekvens af undersøgelsen, men da dem, der har lavet programmet før, ikke længere er på Mastiff af andre årsager, siger han. Der er ingen, der er blevet fyret på baggrund af undersøgelsens resultater.

- De positive konsekvenser er, at vi har haft et helt andet fokus på det. Vi har uddannet vores ledere i at håndtere det. Det er jo et spørgsmål om at få folks bevidsthed det rette sted hen, siger han.

TV 2 skriver i en pressemeddelelse, at det er i dialog med Mastiff om, hvordan "Toppen af poppen" kan fortsætte "under forudsætning af, at der sker en kulturændring og udskiftning på centrale poster".

Alle Mastiffs ledere har været i skole, siger Mastiff-direktøren. Her har de fået flere redskaber og kompetencer til at kunne håndtere lignende situationer.

- Jeg tror ikke, vi skal snakke om, at nogen som helst er frataget for ansvar, men det er klart, at jeg har svært ved at stå til regnskab for, hvad der er sket, før jeg startede, siger Kristian Farcin-Leth og henviser til, at han kom til selskabet for to år siden.

Han understreger, at Mastiff sørger for, at det hold, der skal producere programmet, er rustet til det.

TV 2 satte efter DR-dokumentaren samarbejdet med The Antonelli Orchestra på pause.

- På baggrund af undersøgelsens konklusioner kan TV 2 igen samarbejde med de individuelle musikere i orkesteret, skriver TV 2.

/ritzau/

Fra 2015 til 2022 har der været en udbredt usund omgangsform på produktionen af TV 2-programmet "Toppen af poppen".

Det viser en undersøgelse, som produktionsselskabet Mastiff, der producerer programmet, har sat i værk. Det skriver Mastiff til Ritzau.

Det har særligt været enkeltpersoner, der i "stort omgang" har været centrum for den adfærd, som undersøgelsen peger på, at ansatte og artister har oplevet som krænkende og som uønsket seksuel opmærksomhed.

Men ingen kan fritages for ansvar, fremgår det.

- Det har været en udbredt kultur, som alle - herunder artister, bandmedlemmer, ledende personer på Mastiff og TV 2 - har været en del af, lyder det fra Mastiff.

Undersøgelsen er en konsekvens af DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen".

Her fortalte Katinka Bjerregaard og Mathilde Falch om upassende og krænkende kommentarer fra et medlem af bandet The Antonelli Orchestra i forbindelse med optagelserne af programmet i 2021.

Det fik TV 2 til at bede Mastiff om en grundig undersøgelse af, hvordan arbejdsklimaet havde været på "Toppen af poppen", som Mastiff har produceret for TV 2.

Mastiff kalder selv undersøgelsen uvildig, men det fremgår ikke, hvem der har lavet undersøgelsen.

Ansatte i ledelsesfunktioner i forbindelse med produktionen af programmet har ikke "i tilfredsstillende omfang formået at tage udfordringerne alvorligt og håndtere dem professionelt", lyder det fra Mastiff.

- På Mastiff er vi oprigtigt kede af, at der har fundet krænkende handlinger og uønsket seksuel opmærksomhed sted på ’Toppen af poppen’, og at de henvendelser vi fik førhen, ikke blev håndteret tilstrækkeligt. Det beklager vi meget, lyder det fra Mastiff skriftligt.

Ritzau forsøger at få kontakt til administrerende direktør i Mastiff Kristian Farcin-Leth.

/ritzau/

* Fastelavnsbollen er et levn helt tilbage fra middelalderen, hvor katolikker fastede frem til påske. Inden fasten gik i gang, fyldte man sig med alle de gode sager, man snart skulle afstå fra.

* Hvede var dengang noget af det fineste, og derfor var hvedeboller det ypperste, man kunne spise inden fasten.

* Da reformationen afskaffede fasten, holdt danskerne fast i højtidens festlige elementer. Ungdommen festede og klædte sig ud, og madmor bagte hvedeboller.

* I løbet af 1800-tallet begyndte man at tilføje kardemomme og andre krydderier til hvedebollen, i 1950'erne kom cremen til, og herfra begynder fastelavnsbollerne at ligne dem, vi kender i dag.

Kilde: Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør med ansvar for mad og måltidets historie på Det Grønne Museum.

/ritzau fokus/

Følelser fylder lige så meget i fastelavnsbollen som creme, flødeskum og farverig glasur. Og det er en stor del af forklaringen på, hvorfor det festlige vinterbagværk hitter stort i disse år.

Det vurderer Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør med ansvar for mad og måltidets historie på Det Grønne Museum, der ligger på Djursland.

- De første mundfulde er himmelske og åbner en erindringsvej tilbage til barndommens univers. Man smiler, når man spiser en fastelavnsbolle, siger hun.

Derfor drages vi allerede i januar mod bagernes montrer, og i landets store byer går der nærmest sport i at få fingrene i de mest overdådige af slagsen, hvor prisen for en enkelt fastelavnsbolle hurtigt kravler op på den anden side af 40 kroner.

- Jeg tror, at grunden til, at der står en hel generation i kø for at købe fastelavnsboller, er et ønske om at fastholde en årstidstradition, som man køber ind på, fordi man selv har gode minder fra sin egen barndom, lyder det fra Bettina Buhl, der peger på, at traditioner skaber tryghed.

Inde i byerne ser hun samtidig, at fastelavnsbollen får en ekstra betydning.

- Fastelavnsbollen er en festlig fætter, der kommer på et tidspunkt af året, hvor det er meget gråt, mørkt og koldt. Så den bliver en forårsbebuder, siger madhistorikeren og fortsætter:

- Det kan de af os, der bor på landet og bare kan gå ud i haven og se på vintergækker og erantis, jo trække lidt på smilebåndet over. Men man har bare ikke adgang til naturen på samme måde inde i byerne.

Disse behov for at genbesøge barndommens glade fastelavnsminder og fejre forårets komme er bagerne dygtige til at gribe og opfylde, mener Bettina Buhl.

- Bagerne ved, at vi spiser vores årstider. Når vi markerer helligdage eller særlige begivenheder, så gør vi det ved at spise os igennem dem. Om det er fastelavnsbollen eller de varme hveder til store bededag, siger hun.

Fordi fastelavnsbollen er mere avanceret end for eksempel julesmåkagerne, giver den bagere og konditorer en god mulighed for at være kreative og gøre den til noget særligt.

- Hvis ikke vi havde bagerne, så er jeg bange for, at fastelavn faktisk var gået i glemmebogen. Så vi skylder bagerne en stor tak, siger Bettina Buhl, der er begejstret for fastelavnsbollesæsonen.

- Det er så smukt at investere i en fælles kulturarv. Ligegyldigt om der er tale om en stor gastronomisk oplevelse eller en fastelavnsbolle, der ikke koster så meget, så handler det om at give en tradition videre til næste generation.

/ritzau fokus/