Holbæk, 04/08/2025 - 07:17
Ældre kvinde er død efter soloulykke ved Roskilde
En 92-årig kvinde er død efter en ulykke på Holbækmotorvejen søndag eftermiddag. Føreren af bilen er uskadt.
Steven Knap/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
En 92-årig kvinde er død efter en soloulykke på Holbækmotorvejen nær Roskilde søndag eftermiddag.
Det oplyser vagtchef Lasse Jensen ved Midt- Vestsjællands Politi til B.T.
Politiet fik meldingen kort efter klokken 5 mandag morgen. Familien er blevet underrettet.
En 71-årig mand var fører af bilen og var umiddelbart uskadt efter ulykken, hvor han selv kunne rejse sig og stige ud.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 16.50 søndag, hvorefter redningsberedskab arbejdede på at få den 92-årige kvinde ud af bilen, hvor hun var fastklemt.
45 minutter efter fik redningsfolk hende fri. En lægehelikopter, der var ankommet, kunne ikke lette efterfølgende, hvorfor hun blev kørt med ambulance og politieskorte, oplyste Midt- Vestsjællands Politi søndag.
På motorvejen mellem afkørsel 12 og 13 i østgående retning var der spærret i et spor, da helikopteren ikke kunne lette.
/ritzau/
Læs også:
Ældre kvinde i kritisk tilstand efter soloulykke ved Roskilde
Person i kritisk tilstand er fastklemt efter soloulykke ved Roskilde
Person i kritisk tilstand er fastklemt efter soloulykke ved Roskilde
Person i kritisk tilstand er fastklemt efter soloulykke ved Roskilde
Person i kritisk tilstand er fastklemt efter soloulykke ved Roskilde