Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/02/2024 - 12:42

Bendtner: Fodbolden vil være i mit liv til jeg dør

Nicklas Bendtner er stadig ved at finde sine ben efter sit karrierestop. Selv om han står godt med job, familie og kæreste, opvejer intet fodboldeuforien.

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Fodboldstøvler har knopper under sålerne, som får spillerne til at stå skridsikkert fast på grønsværen.

Uden for banen vakler man rundt i dem, og man kan miste balancen - ja ligefrem fodfæstet.

Nicklas Bendtner er stadig ved at finde sine ben år efter sit karrierestop.

- Jeg er sådan set et ret godt sted nu med en masse gode mennesker - en skøn kæreste, en skøn familie, gode venner og arbejdsområder, som giver mig rigtigt meget i mit liv. Men når fodbold har været så stor en del af din tilværelse, er det svært at lægge fra sig, siger Nicklas Bendtner.

- Det kommer til at være i mit liv, indtil jeg dør, siger han nøgternt.

En ny Viaplay-dokumentarserie, der får premiere 12. februar under titlen "Bendtner", følger den berømte og berygtede boldbisse fra 2019 og frem til 2022.

Det væves sammen med fortiden - fra hjemmevideoer helt tilbage til dengang Nicklas Bendtner bare var en lille purk, der lige havde lært at gå, til fundet af vragrester fra den bilulykke, der godt nok ikke kostede Nicklas Bendtner førligheden, men resten af karrieren kostede store smerter.

Det er et udpluk af de definerende både tilfældigheder og omstændigheder, der har formet ikke bare fodboldspilleren og mediepersonligheden, men især mennesket Nicklas Bendtner.

Han blev bevæget, da han så den færdige dokumentar.

- Der var mange følelser involveret, siger han.

- Når man ser tilbage, og man får sit liv vist, er der momenter, som er hårdere, fordi man får tankerne tilbage. Og så er der selvfølgelig også en masse momenter af lykke og glæde, siger han og fortsætter:

- Det er ikke et fiktionsbillede af en glory story, men rent og 100 procent ægte og kommer ind steder, hvor man ikke rigtigt har været før. Det er jeg stolt af at vise.

Spørger man Nicklas Bendtner, hvad han gerne vil huskes for at være kendt som, vil han ikke gå ind i spørgsmålet. For han er jo bare, som han er. Tag det, eller lad være.

Det samme gælder dokumentaren.

Den viser sejrsstimen og nederlagene. Indsatsen for at nå til tops. Euforien. Omkostningerne. Og ikke mindst skandalerne, som til tider har overskygget de sportslige præstationer og både har sendt ham på bænken og i retten.

I dokumentaren medvirker tidligere trænere - både på klub- og landsplan - talentspejdere, medspillere og et af de vigtigste mennesker i Nicklas Bendtners liv - hans mor, Joan.

- Min mor er en person, jeg har meget nær. Hun er meget reflekteret, så jeg synes, at det er godt, at hun er med og kunne give sin indsigt i, hvad der er sket, siger Nicklas Bendtner.

Som så mange andre vordende forældre var Joan sikker på, at hun ventede et helt unikt barn.

Da Nicklas Bendtner så kom til verden 16. januar 1988, var han da også helt sin egen.

Han havde krudt i røven - det har han stadig, bemærker mor-Joan - men han fik afløb ude på fodboldbanen.

Han begyndte i Tårnby IF, som lå lige om hjørnet fra familiens hjem på Amager.

- Jeg husker min barndom som fantastisk med støttende bror og støttende forældre, som var gode til at fragte mig til fodbold og være en del af det, fortæller Nicklas Bendtner.

- Min far var holdleder på et tidspunkt, og min mor var god med kyllingelår på sidelinjen. Det husker jeg tilbage på rigtig, rigtig stolt og meget, meget glad. Det bringer en masse dejlige, gode, skønne minder tilbage.

Med andre ord en helt almindelig opvækst i en helt almindelig middelklassefamilie - bare med en dreng med et ekstraordinært talent.

Han var miniput på papiret, men havde masser af selvværd under al fysikken, og Nicklas Bendtner skiftede til KB.

En klub, der var kendt for sin professionelle overbygning, FCK.

Herfra kom Nicklas Bendtner på ungdomslandsholdet. I sin debutkamp hamrede han fire mål i kassen. Talentspejdere sad på sidelinjen, og da Nicklas Bendtner kom hjem, lå der en forespørgsel fra Arsenal.

Som 16-årig flyttede Nicklas Bendtner hjemmefra og begyndte i den engelske storklub, som var hans hjemmebane de næste ti år trods udlån til Birmingham, Sunderland og italienske Juventus undervejs.

Familien Bendtner så, hvordan familien Wozniacki agerede - som et hold - og ville gerne gøre det samme.

Fra at have trænet miniputholdet og stå med kyllingelår til de skrupsultne unger på sidelinjen blev hans far nu agent, og hans mor håndterede presse, sociale medier og alt det andet hurlumhej uden for banen.

Men det gjorde også deres barn til deres business, og det blev viklet endnu mere sammen, da de lavede et smykkefirma, som Nicklas Bendtners far blev direktør for.

De blev uenige om, hvor pengene forsvandt hen, og Nicklas Bendtner har ikke længere kontakt til sin far, som siden også er blevet skilt fra hans mor.

Han har været en central spiller i Nicklas Bendtners liv og derved også i dokumentaren, men det skal han ikke være i dette interview.

- Jeg forstår spørgsmålet. Men jeg vil gerne holde mig til, at det bliver holdt ved det, der bliver sagt i dokumentaren, fordi min far ikke har udtalt sig, siger Nicklas Bendtner.

- Så af respekt for det.

Nicklas Bendtners meritter på banen og eskapaderne uden for har været rigeligt i vælten.

Han kan godt tåle tæskene, men ikke når de rammer hans nærmeste.

Nogle tæsk har været velfortjente, og der er hændelser, han angrer - spritkørsel er decideret utilgiveligt.

Andre prekære sager - en voldsdom, vilde fester, glamourøse forhold, kasinospil og underbukseflash - har også fyldt spalterne.

Der har været dyre lærepenge: bøder, pletter på straffeattesten, ry og rygte over styr og en karantæne fra landsholdet, hvor han med sine 30 mål i 81 A-landsholdskampe i øvrigt er blandt de mest scorende spillere nogensinde.

Det blev skrevet ind i Nicklas Bendtners kontrakt med FCK, at der var rødt kort, hvis han festede - så var det simpelthen ud af truppen.

Københavnerklubben viste sig at blive Nicklas Bendtners sidste klub som professionel efter ophold i tyske Wolfsburg og norske Rosenborg efter afskeden i Arsenal.

Han fandt aldrig en ny klub, da kontrakten udløb. Der var dialog med Kina, men det forpurrede coronapandemien. Forinden havde for få kampkilometer i benene og gener fra bilulykken tæret på form og motivation, og så havde hans omdømme også dømt ham ude.

Så på forunderlig vis bandt afslutningen i FCK sløjfe på hans karriere, der begyndte i KB.

Alle fodboldspillere ved, det slutter en dag. En dag, de forbereder sig på. For Nicklas Bendtner blev græstæppet revet væk under ham.

Tomheden forsøger han at udfylde med rutiner.

- Jeg har prøvet at bygge min dag op på den måde, jeg føler gør mig mest glad, så jeg træner stadig rigtig meget om morgenen, ligesom jeg gjorde med fodbold, så der hele tiden er noget at stå op til, siger han.

- Hvis man har en cirkel af lykke, som var fodbold og alt andet, der foregik omkring det, har jeg prøvet at lave en cirkel med andre forskellige ting i. Jeg har accepteret, at kicket af at stå inde på stadion, have fansene og blive bedømt og vejet hver eneste dag er en fase, der er slut.

En ny fase er i gang. Den begyndte faktisk, da dokumentarens sidste scene var i hus.

Nicklas Bendtner har blandt andet taget den næsthøjeste trænerlicens. Og der er tikket tilbud ind. Nogle i Danmark og et i udlandet.

- En af mulighederne var rigtig interessant. Men ikke noget, jeg kunne se mig selv i, siger han.

- Det krævede, at jeg skulle rejse, og det følte jeg mig ikke klar til - heller ikke nu for den sags skyld - og jeg var begyndt at lave tv og podcast, som jeg rigtig godt kan lide.

- Jeg er også kun 36, så det er ikke, fordi jeg har supertravlt med at skulle træde ind i fodboldverdenen igen.

I 2022 blev han vært på "Nicklas pranker", hvor han fupper både kendte og ukendte i absurde situationer, og så laver han fodboldpodcasten "Stolpe ind".

For Nicklas Bendtner er det dybere end den umiddelbare underholdning.

Når han laver sådan noget som tv, hvor der er et kæmpe produktionsapparat bag, smager det en smule af den fællesskabsfølelse, fodbolden gav.

- Jeg føler, jeg har fundet mere og mere ro med tiden. Jeg tror aldrig, det lander 100 procent. Men jeg tror, procenterne vil stige for årene, der går, siger han.

/ritzau/

København, 03/04/2025 - 10:25

Ny sæson af Korpset bliver uden Thomas Rathsack

To tidligere frømænd og to tidligere jægersoldater pisker 14 almindelige danskere igennem et benhårdt program inspireret af deres egne optagelsesprøver.

En bedemand, en støttepædagog og en socialrådgiver skal igennem en lille snas af nogle af de adskillige strabadser, som frømænd og jægersoldater har gennemgået for at blive en del af elitestyrkerne.

"Korpset" på TV 2 vender tilbage med sin ottende sæson, som denne gang dog er uden chefinstruktøren Thomas Rathsack.

- Det er en fælles beslutning, da praktikken desværre ikke kunne gå op i år, oplyser TV 2 i en mail til Ritzau og tilføjer:

- Vi er glade for de sæsoner, hvor Thomas har været en del af programmet, og han er altid velkommen tilbage.

Instruktørerne i denne sæson er de tidligere jægersoldater Rune Krogh Danielsen og Erik B. Jørgensen, som har været med i samtlige sæsoner med undtagelse af henholdsvis den tredje og femte, samt af tidligere frømand Rune Viborg, der har været med siden sæson seks.

Instruktørerne fuldendes af debutanten Bastian Riis Mortensen, som ligeledes har fortid i Frømandskorpset.

Forløbet i "Korpset" udspiller sig over otte dage, og udfordringerne er tilrettelagt af instruktørerne, som har taget afsæt i deres egne oplevelser og erfaringer.

I ottende sæson vil de 14 såkaldte aspiranter, som udover den førnævnte bedemand, støttepædagog og socialrådgiver også tæller en tømrer, en sygeplejerske og en arkitektstuderende, blive udfordret på helt nye måder, afslører TV 2.

De skal blandt andet redde et gidsel ud af et brændende skib, få strips på hænder og fødder på bunden af fire meter vand, få testet deres basale instinkter, når de pludselig befinder sig i en simuleret krigszone med tilskadekomne civile, dykke under plexiglas, udholde fysiske og psykiske pinsler under tilfangetagelse, lyder det.

Ottende sæson af "Korpset" får premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/04/2025 - 08:15

Gordon Kennedy rystede da chokerende familiehemmelighed kom frem

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Da den danske skuespiller Gordon Kennedy som 30-årig fandt ud af, at han ikke havde den samme far som sin bror, mærkede han fysisk chokket.

Da Gordon Kennedy var 30 år gammel, fandt han ud af, at der var noget, hans familie aldrig havde fortalt ham.

Den danske skuespiller medvirker i DR-dramaserien "Generationer". En fortælling om familiehemmeligheder, der kommer op til overfladen efter at være holdt skjult i årtier. Og fra sit eget liv kender han til følelsen af, at en fortielse efter mange år pludselig ser dagens lys.

Midt i sit voksne liv fik han at vide, at han ikke havde den samme far som sin bror.

- Jeg rystede, da jeg fik det at vide. Hele mit familiemønster blev jo bare trukket væk under mig, fortæller Gordon Kennedy nu.

Det viste sig, at hans storebrors biologiske far var en portugisisk mand, som de stadigvæk ikke har kendskab til den dag i dag.

Gordon Kennedys biologiske far besluttede sig for at adoptere storebroren, inden han blev født.

De er derfor praktisk talt vokset op med den samme far.

For Gordon Kennedy var informationen derfor også hurtigt uden den store betydning for deres indbyrdes forhold, men chokket satte sig alligevel i ham.

- Jeg var irriteret over, at man skulle holde noget så ligegyldigt hemmeligt, siger han og fortsætter:

- Det ændrede jo ikke en skid. Men jeg kan huske, at i den første uge reagerede min krop mere, end mit sind gjorde. Jeg rystede og syntes, at det var mærkeligt, at man ikke fortæller det.

Gordon Kennedys bror havde vidst det, siden han selv var 18 år gammel. Det var på den måde en hemmelighed i deres søskendeflok gennem 15 år.

- Det var jo en forløsning for ham endelig at få fortalt mig og min søster, at det var sådan, det hang sammen, fortæller Gordon Kennedy.

Broren prøver faktisk nu at opsøge sin biologiske far. De har navnet på ham, men det er et almindeligt navn i Portugal, hvor de formoder, at han befinder sig.

- Det var sådan en flirt, min mor havde, da hun var i Lissabon. Så det sker jo, siger Gordon Kennedy.

Manden har derfor heller ikke spillet nogen rolle i deres liv.

Den i dag 57-årige skuespiller og komiker har selv sit britiske navn fra sin skotske far. Selv om han blev født i Skotland, har han boet hele sit liv i Danmark.

Han er kendt for at være den ene halvdel af komedieduoen Timm og Gordon med Timm Vladimir. De var særligt populære i 1990'erne, hvor de blandt andet lavede tv-programmet "Transit" og filmen "Stjerner uden hjerner".

"Generationer" får premiere fredag 11. april på DRTV og søndag 13. april på DR1.

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

FAKTA: Det viser analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening

* De ansatte, der oplever et godt samarbejde på arbejdet, havde i 2023 7,8 sygefraværsdage i gennemsnit. For dem, der ikke har et godt samarbejde, var antallet 10 sygefraværsdage.

* 28 procent af ansatte uden gode relationer på arbejdet føler sig ofte eller hele tiden stressede. Det gælder kun for 14 procent af dem, der har et godt samarbejde.

Kilde: Analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse som en del af den Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Der er 19.282 personer, som har besvaret spørgsmålene.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

Gode kolleger har betydning for din sundhed: Det kan du selv gøre

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dine relationer på arbejdet kan spille en rolle for din sundhed. Du kan selv forsøge at bidrage til et bedre arbejdsmiljø, men det kan ikke stå alene.

Når du har et godt forhold til dine kolleger, bliver arbejdsdagen ikke bare nemmere.

Gode relationer på arbejdet gavner også din sundhed, viser en ny analyse fra interesseorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening.

Medarbejdere, der har et godt samarbejde med deres kolleger, har i gennemsnit to færre sygedage om året end dem, der ikke har.

Og 28 procent af ansatte uden gode relationer føler sig ofte eller hele tiden stressede. Til sammenligning gælder det for 14 procent af dem, der oplever et godt samarbejde, viser analysen.

Ifølge lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Ligaya Dalgaard er det velkendt, at gode relationer på arbejdspladsen er beskyttende for trivsel og stress.

- Omvendt kan konflikter, manglende social støtte og uklare roller udgøre risikofaktorer i forhold til stress og sygefravær, siger hun.

Også Janne Skakon, der er organisationspsykolog og ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, kan genkende fordelene ved godt kollegaskab.

- Vi ved, at gode kolleger kan bidrage til at sænke stress og sygefravær. Det kaldes også for beskyttende og forebyggende faktorer, siger hun og uddyber:

- Men gode kolleger kan ikke stå alene, da blandt andet den enkeltes situation og øvrige organisatoriske forhold også har betydning.

Både Ligaya Dalgaard og Janne Skakon vurderer, at man som medarbejder selv kan gøre en indsats for at bidrage til en positiv kollegial kultur.

Men et sundt arbejdsmiljø kræver en fælles indsats, understreger Janne Skakon:

- Når vi taler om trivsel og arbejdsmiljø, kan iglo-modellen bruges til at analysere og foreslå indsatser.

Iglo står for individ, gruppe, ledelse og organisation.

- De repræsenterer fire niveauer, som påvirker hinanden, og man kan ofte gøre en indsats på alle niveauer, siger hun.

- På individ- og gruppeniveau kan man som kollega prøve at være tilgængelig, eksempelvis hvis kolleger har brug for at sparre.

Man skal også selv turde række ud til sine kolleger, hvis man har brug for hjælp.

Den enkelte medarbejder kan desuden med fordel reflektere over sin egen rolle på arbejdspladsen, og hvordan man selv kan bidrage til, at der er gode relationer.

- Har man det svært på arbejdet, kan man overveje at tale med en tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller sin leder, siger Ligaya Dalgaard og fortsætter:

- Hvis det heller ikke hjælper, og problemerne har stået på i længere tid, skal man måske overveje, om man er det rigtige sted.

Man kan også huske at gøre mere lavpraktiske ting som at huske at sige godmorgen, fortæller Janne Skakon.

- Det signalerer, at man ser og værdsætter hinanden. Der er også noget overskud i det, siger hun.

- Ligesom i andre relationer er en god kollega ærlig og handler med de bedste intentioner. Det gør også, at tilliden til hinanden bliver større, og at man kan forvente både med- og modspil.

Og ifølge Ligaya Dalgaard kan gode relationer gøre en forskel, fordi kolleger så typisk holder øje med og støtter hinanden:

- Det kan dreje sig om både følelsesmæssig støtte og en hjælpende hånd med arbejdsopgaver.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek