Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/02/2024 - 12:42

Bendtner: Fodbolden vil være i mit liv til jeg dør

Nicklas Bendtner er stadig ved at finde sine ben efter sit karrierestop. Selv om han står godt med job, familie og kæreste, opvejer intet fodboldeuforien.

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Fodboldstøvler har knopper under sålerne, som får spillerne til at stå skridsikkert fast på grønsværen.

Uden for banen vakler man rundt i dem, og man kan miste balancen - ja ligefrem fodfæstet.

Nicklas Bendtner er stadig ved at finde sine ben år efter sit karrierestop.

- Jeg er sådan set et ret godt sted nu med en masse gode mennesker - en skøn kæreste, en skøn familie, gode venner og arbejdsområder, som giver mig rigtigt meget i mit liv. Men når fodbold har været så stor en del af din tilværelse, er det svært at lægge fra sig, siger Nicklas Bendtner.

- Det kommer til at være i mit liv, indtil jeg dør, siger han nøgternt.

En ny Viaplay-dokumentarserie, der får premiere 12. februar under titlen "Bendtner", følger den berømte og berygtede boldbisse fra 2019 og frem til 2022.

Det væves sammen med fortiden - fra hjemmevideoer helt tilbage til dengang Nicklas Bendtner bare var en lille purk, der lige havde lært at gå, til fundet af vragrester fra den bilulykke, der godt nok ikke kostede Nicklas Bendtner førligheden, men resten af karrieren kostede store smerter.

Det er et udpluk af de definerende både tilfældigheder og omstændigheder, der har formet ikke bare fodboldspilleren og mediepersonligheden, men især mennesket Nicklas Bendtner.

Han blev bevæget, da han så den færdige dokumentar.

- Der var mange følelser involveret, siger han.

- Når man ser tilbage, og man får sit liv vist, er der momenter, som er hårdere, fordi man får tankerne tilbage. Og så er der selvfølgelig også en masse momenter af lykke og glæde, siger han og fortsætter:

- Det er ikke et fiktionsbillede af en glory story, men rent og 100 procent ægte og kommer ind steder, hvor man ikke rigtigt har været før. Det er jeg stolt af at vise.

Spørger man Nicklas Bendtner, hvad han gerne vil huskes for at være kendt som, vil han ikke gå ind i spørgsmålet. For han er jo bare, som han er. Tag det, eller lad være.

Det samme gælder dokumentaren.

Den viser sejrsstimen og nederlagene. Indsatsen for at nå til tops. Euforien. Omkostningerne. Og ikke mindst skandalerne, som til tider har overskygget de sportslige præstationer og både har sendt ham på bænken og i retten.

I dokumentaren medvirker tidligere trænere - både på klub- og landsplan - talentspejdere, medspillere og et af de vigtigste mennesker i Nicklas Bendtners liv - hans mor, Joan.

- Min mor er en person, jeg har meget nær. Hun er meget reflekteret, så jeg synes, at det er godt, at hun er med og kunne give sin indsigt i, hvad der er sket, siger Nicklas Bendtner.

Som så mange andre vordende forældre var Joan sikker på, at hun ventede et helt unikt barn.

Da Nicklas Bendtner så kom til verden 16. januar 1988, var han da også helt sin egen.

Han havde krudt i røven - det har han stadig, bemærker mor-Joan - men han fik afløb ude på fodboldbanen.

Han begyndte i Tårnby IF, som lå lige om hjørnet fra familiens hjem på Amager.

- Jeg husker min barndom som fantastisk med støttende bror og støttende forældre, som var gode til at fragte mig til fodbold og være en del af det, fortæller Nicklas Bendtner.

- Min far var holdleder på et tidspunkt, og min mor var god med kyllingelår på sidelinjen. Det husker jeg tilbage på rigtig, rigtig stolt og meget, meget glad. Det bringer en masse dejlige, gode, skønne minder tilbage.

Med andre ord en helt almindelig opvækst i en helt almindelig middelklassefamilie - bare med en dreng med et ekstraordinært talent.

Han var miniput på papiret, men havde masser af selvværd under al fysikken, og Nicklas Bendtner skiftede til KB.

En klub, der var kendt for sin professionelle overbygning, FCK.

Herfra kom Nicklas Bendtner på ungdomslandsholdet. I sin debutkamp hamrede han fire mål i kassen. Talentspejdere sad på sidelinjen, og da Nicklas Bendtner kom hjem, lå der en forespørgsel fra Arsenal.

Som 16-årig flyttede Nicklas Bendtner hjemmefra og begyndte i den engelske storklub, som var hans hjemmebane de næste ti år trods udlån til Birmingham, Sunderland og italienske Juventus undervejs.

Familien Bendtner så, hvordan familien Wozniacki agerede - som et hold - og ville gerne gøre det samme.

Fra at have trænet miniputholdet og stå med kyllingelår til de skrupsultne unger på sidelinjen blev hans far nu agent, og hans mor håndterede presse, sociale medier og alt det andet hurlumhej uden for banen.

Men det gjorde også deres barn til deres business, og det blev viklet endnu mere sammen, da de lavede et smykkefirma, som Nicklas Bendtners far blev direktør for.

De blev uenige om, hvor pengene forsvandt hen, og Nicklas Bendtner har ikke længere kontakt til sin far, som siden også er blevet skilt fra hans mor.

Han har været en central spiller i Nicklas Bendtners liv og derved også i dokumentaren, men det skal han ikke være i dette interview.

- Jeg forstår spørgsmålet. Men jeg vil gerne holde mig til, at det bliver holdt ved det, der bliver sagt i dokumentaren, fordi min far ikke har udtalt sig, siger Nicklas Bendtner.

- Så af respekt for det.

Nicklas Bendtners meritter på banen og eskapaderne uden for har været rigeligt i vælten.

Han kan godt tåle tæskene, men ikke når de rammer hans nærmeste.

Nogle tæsk har været velfortjente, og der er hændelser, han angrer - spritkørsel er decideret utilgiveligt.

Andre prekære sager - en voldsdom, vilde fester, glamourøse forhold, kasinospil og underbukseflash - har også fyldt spalterne.

Der har været dyre lærepenge: bøder, pletter på straffeattesten, ry og rygte over styr og en karantæne fra landsholdet, hvor han med sine 30 mål i 81 A-landsholdskampe i øvrigt er blandt de mest scorende spillere nogensinde.

Det blev skrevet ind i Nicklas Bendtners kontrakt med FCK, at der var rødt kort, hvis han festede - så var det simpelthen ud af truppen.

Københavnerklubben viste sig at blive Nicklas Bendtners sidste klub som professionel efter ophold i tyske Wolfsburg og norske Rosenborg efter afskeden i Arsenal.

Han fandt aldrig en ny klub, da kontrakten udløb. Der var dialog med Kina, men det forpurrede coronapandemien. Forinden havde for få kampkilometer i benene og gener fra bilulykken tæret på form og motivation, og så havde hans omdømme også dømt ham ude.

Så på forunderlig vis bandt afslutningen i FCK sløjfe på hans karriere, der begyndte i KB.

Alle fodboldspillere ved, det slutter en dag. En dag, de forbereder sig på. For Nicklas Bendtner blev græstæppet revet væk under ham.

Tomheden forsøger han at udfylde med rutiner.

- Jeg har prøvet at bygge min dag op på den måde, jeg føler gør mig mest glad, så jeg træner stadig rigtig meget om morgenen, ligesom jeg gjorde med fodbold, så der hele tiden er noget at stå op til, siger han.

- Hvis man har en cirkel af lykke, som var fodbold og alt andet, der foregik omkring det, har jeg prøvet at lave en cirkel med andre forskellige ting i. Jeg har accepteret, at kicket af at stå inde på stadion, have fansene og blive bedømt og vejet hver eneste dag er en fase, der er slut.

En ny fase er i gang. Den begyndte faktisk, da dokumentarens sidste scene var i hus.

Nicklas Bendtner har blandt andet taget den næsthøjeste trænerlicens. Og der er tikket tilbud ind. Nogle i Danmark og et i udlandet.

- En af mulighederne var rigtig interessant. Men ikke noget, jeg kunne se mig selv i, siger han.

- Det krævede, at jeg skulle rejse, og det følte jeg mig ikke klar til - heller ikke nu for den sags skyld - og jeg var begyndt at lave tv og podcast, som jeg rigtig godt kan lide.

- Jeg er også kun 36, så det er ikke, fordi jeg har supertravlt med at skulle træde ind i fodboldverdenen igen.

I 2022 blev han vært på "Nicklas pranker", hvor han fupper både kendte og ukendte i absurde situationer, og så laver han fodboldpodcasten "Stolpe ind".

For Nicklas Bendtner er det dybere end den umiddelbare underholdning.

Når han laver sådan noget som tv, hvor der er et kæmpe produktionsapparat bag, smager det en smule af den fællesskabsfølelse, fodbolden gav.

- Jeg føler, jeg har fundet mere og mere ro med tiden. Jeg tror aldrig, det lander 100 procent. Men jeg tror, procenterne vil stige for årene, der går, siger han.

/ritzau/

London, 10/12/2025 - 15:03

Forfatteren bag Shopaholic-bogserie er død - 55 år

Adam Butler/Ritzau Scanpix

Madeleine Wickham meddelte i 2024, at hun havde fået aggressiv kræft i hjernen. Onsdag er hun død.

Den britiske forfatter bag "Shopaholic"-bogserien, Sophie Kinsella, er død.

Det skriver flere britiske medier, herunder The Guardian.

Sophie Kinsella, som i virkeligheden hed Madeleine Wickham, blev 55 år.

I april 2024 meddelte forfatteren, at hun i slutningen af 2022 var blevet diagnosticeret med glioblastom, som er en aggressiv form for hjernekræft.

På hendes profil på Instagram er der onsdag blevet lagt et billede af forfatteren op med beskeden om, at hun er død denne morgen.

- Vi kan ikke forestille os, hvordan livet vil blive uden hendes lys og kærlighed til livet, lyder det blandt andet.

Madeleine Wickhams første bog blev udgivet i 1995. Frem til 2001 blev der udgivet i alt syv bøger i hendes eget navn, skriver The Guardian.

I 2000 blev hendes første bog under pseudonymet Sophie Kinsella udgivet. Det var den første bog i "Shopaholic"-serien, som følger journalisten Rebecca Bloomwoods arbejds-, kærligheds- og shoppingliv.

I alt er der udkommet ni bøger i serien, hvor den seneste, som på dansk hedder "En shopaholics jul", udkom i 2019.

De to første bøger i serien er desuden blevet filmatiseret med Isla Fisher i hovedrollen. Filmen havde premiere i 2009.

Madeleine Wickham har også skrevet selvstændige bøger under pseudonymet Sophie Kinsella.

Den seneste, som på dansk hedder "Udbrændt", udkom i 2023.

Hendes bøger er ofte blevet betegnet som tilhørende genren chick-lit, som typisk er humoristisk litteratur, som henvender sig til og handler om yngre kvinder.

Selv sagde hun i et interview med The Guardian i 2012 om genren, at hun finder det mere realistisk, at beskrive kvinder som både intelligente og skrupforvirrede og klodsede på samme tid.

- At have en, som aldrig laver fejl, aldrig finder sit personlige liv i et stort rod, aldrig bekymrer sig om balancen mellem arbejdet og livet? Det mener jeg, ville være uvirkeligt. Det, jeg skriver, er virkeligt, sagde Wickham.

Madeleine Wickham efterlader sig sin mand, Henry Wickham, og deres fem børn.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 10/12/2025 - 13:21

Rapport: Louvre-tyve undslap med 30 sekunder efter kavalkade af fejl

Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix

Kun et af to sikkerhedskameraer virkede tæt på det sted, hvor tyve brød ind i Louvre, finder undersøgelse.

De tyve, der slap afsted med juveler for millioner af euro fra det franske museum Louvre, undslap kun med nød og næppe politiet under kuppet.

Cirka 30 sekunder før vagter eller politi kunne have forhindret dem i at undslippe, lykkedes det tyvene at komme væk.

Det viser en undersøgelse, som er blevet offentliggjort onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der var en række sikkerhedsbrister, der beskrives som undgåelige.

Undersøgelsen viser, at kun et af to sikkerhedskameraer nær det sted, hvor tyvene brød ind, virkede.

I sikkerhedshovedkvarteret var der ikke nok skærme til at følge med i videobillederne live, mens manglende koordinering betød, at politiet blev sendt til det forkerte sted, da der blev slået alarm.

Det viser rapporten, som var blevet bestilt af det franske kulturministerium.

- Den understreger museets og dets tilsynsmyndigheds overordnede svigt, hvad angår at gøre noget ved sikkerhedsproblemerne, siger lederen af det franske Senats kulturudvalg, Laurent Lafon, ved et møde.

Undersøgelsen viser, at tyvene undslap, kun 30 sekunder før politi og private sikkerhedsvagter ankom til stedet.

- Med plus/minus 30 sekunder havde Securitas-vagterne eller politibetjente i biler kunnet forhindre tyvene i at slippe væk, siger undersøgelseslederen, Noel Corbin, til de franske senatorer.

Et mere moderne kamerasystem eller stærkere glas i en dør, som tyvene trængte igennem med vinkelslibere, havde kunnet forhindret tyveriet, siger Corbin.

Politi mener nu at have anholdt alle fire tyve, som udførte selve røveriet. Det vurderes, at de slap væk med juveler til en værdi af 102 millioner euro svarende til omkring 750 millioner kroner. Juvelerne er endnu ikke blevet fundet.

Røveriet mod Louvre fandt sted 19. oktober omkring klokken 09.30 i museets åbningstid.

Her brugte røverne en møbellift og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d'Apollon, som er en del af Louvre, hvor flere af de franske kronjuveler er udstillet.

Anklagere har tidligere sagt, at de ser tegn på, at det var amatører og ikke organiserede kriminelle, der stod bag røveriet.

Louvre er verdens mest velbesøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" og marmorstatuen "Venus fra Milo".

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek