Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/09/2024 - 06:00

Lidegaard: Familiepolitik kræver klar omfordeling af ressourcerne

Radikales familiepolitik adskiller sig fra andre partiers ved at have en ærlig prioritering, siger Lidegaard.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det kræver en grundlæggende omfordeling af ressourcerne i samfundet, hvis den kommende generation af børn skal få en bedre opvækst.

Sådan betragter De Radikales politiske leder Martin Lidegaard opdraget til partiets nye milliardudspil Børneløftet, der vil omfordele 15 milliarder kroner fra særligt ældre menneskers ydelser til den offentlige sektor for børn og unge.

- Vi tør lave en ærlig prioritering. Vi tør sige, hvor de penge skal komme fra, nemlig ved at vi beder de ressourcestærke ældre om at bidrage, siger han.

Udspillet kommer i forbindelse med partiets sommergruppemøde, der afholdes lørdag og søndag.

Over sommeren er det væltet frem med familiepolitik fra partierne på Christiansborg.

Både fra venstre- og højrefløjen har man forsøgt at markere sig med forslag, der skal gøre tilværelsen lettere for børn og familier.

De Radikale er ingen undtagelse. På sidste års landsmøde foreslog Martin Lidegaard at afsætte en milliard kroner til skoler og daginstitutioner, og nu ganges det beløb så med 15.

Ud af Børneløftets 15 milliarder kroner vil partiet investerer 3,7 milliarder kroner årligt i vuggestuer, dagpleje og børnehaver. Syv milliarder kroner i folkeskolen og 4,3 milliarder kroner i børns fritid.

Det skal sikre levende miljøer med nok pædagoger, lærere og kvalitet til, at børn og unges mistrivsel kan løses.

En kant til de andre partiers forslag om indsatser mod mistrivsel, travlhed og faldende fødselsrater er, at De Radikale vil hente midlerne fra de ældre.

- Vi laver en sanering af tilbagetrækningsordningerne, siger Martin Lidegaard og tilføjer:

- Der er en ærlighed i den prioritering.

Udspillet er et led i den overordnede profil, De Radikale forsøger at tegne med projektet om en ny generationskontrakt.

Her skal det være en ledesnor i partiets politik, at forslag skal styrke den kommende generation.

Projektet blev præsenteret for et år siden, og ved EU-valget med den nye spidskandidat Sigrid Friis fik Martin Lidegaard indikationer på, om vælgerne kan lide det.

- Det betragtede jeg selv som den første store eksamen på, om det har klang i befolkningen. Det tror jeg, at det har, lyder det.

/ritzau/

New York, 17/09/2024 - 23:35

Rapperen Diddy skal forblive fængslet efter tiltale for menneskehandel

Jane Rosenberg/Reuters

Sean "Diddy" Combs er blevet tiltalt for menneskehandel og afpresning. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs forbliver varetægtsfængslet, efter at han mandag blev anholdt og tirsdag tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution.

Det har en dommer afgjort ved et retsmøde på Manhattan tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får den 54-årige rapper, der også har været kendt under navnet "Puff Daddy", ikke mulighed for at blive løsladt mod kaution.

Dommeren afviste Combs anmodning om kaution med begrundelsen, at hun var bekymret for en magtubalance i sagen, hvor folk er "udsat for tvang".

Tiltalen om menneskehandel er et ud af tre tiltalepunkter, der tirsdag blev fremlagt ved retsmødet i New York.

Combs har erklæret sig ikke-skyldig i alle tiltalepunkter.

Anklagerne siger, at Combs har brugt sin magt, ressourcer og ansatte til at skabe et kriminelt imperie, hvor han har kunnet misbruge sine ofre.

Han har ifølge tiltalen skabt en "kriminel virksomhed, hvis medlemmer og medarbejdere har været involveret i" en række forbrydelser.

Forbrydelserne tæller blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

De forskellige tiltalepunkter strækker sig over en længere årrække. Det 14 sider lange anklageskrift går tilbage til 2009 og frem til 2024

Heri lyder det, at han i årevis skulle have "misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd".

Combs står allerede over for flere civile søgsmål, hvor han beskrives som en voldelig sexforbryder, der har brugt alkohol og stoffer til at bedøve sine ofre.

I marts blev hans hjem ransaget som følge af anklagerne.

For mindre end et år siden - midt i november sidste år - blev Combs sagsøgt for voldtægt af sin ekskæreste, sangerinden Cassie.

I søgsmålet hævdedes det, at Combs udsatte Cassie - Casandra Ventura - for tvang ved brug af fysisk magt og euforiserende stoffer i over et årti, da de havde et forhold. Han skulle have voldtaget hende i 2018.

Søgsmålet endte med et forlig, som offentligheden ikke har set.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

New York, 17/09/2024 - 23:09

Rapperen Diddy skal forblive fængslet efter tiltale for menneskehandel

Sean "Diddy" Combs er blevet tiltalt for menneskehandel og afpresning. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs forbliver varetægtsfængslet, efter at han mandag blev anholdt og tirsdag tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution.

Det har en dommer afgjort ved et retsmøde på Manhattan tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får rapperen, der også har været kendt under navnet "Puff Daddy", ikke mulighed for at blive løsladt mod kaution.

Tiltalen om menneskehandel er et ud af tre tiltalepunkter, der tirsdag blev fremlagt ved retsmødet i New York.

Combs har erklæret sig ikke-skyldig i alle tiltalepunkter.

Anklagerne siger, at Combs har brugt sin magt, ressourcer og ansatte til at skabe et kriminelt imperie, hvor han har kunnet misbruge sine ofre.

Han har ifølge tiltalen skabt en "kriminel virksomhed, hvis medlemmer og medarbejdere har været involveret i" en række forbrydelser, skriver BBC, der har indsigt i tiltalen.

Forbrydelserne tæller blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

De forskellige tiltalepunkter strækker sig over en længere årrække. Det 14 sider lange anklageskrift går tilbage til 2009 og frem til 2024.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/09/2024 - 13:00

FAKTA: Bliv klogere på undersøgelsen

* Miljøstyrelsens undersøgelse af pesticider i afskårne blomster er foretaget fra september 2022 til juni 2023.

* Styrelsen valgte at undersøge roser, nelliker og krysantemum, da disse tre blomsterarter er populære blandt danske forbrugere.

* Der blev besøgt én producent i Colombia, mens man besøgte tre producenter i Ecuador og to i Kenya.

* Samlet blev der købt 60 blomsterbuketter bestående af enten roser, krysantemum eller nelliker på
et dansk blomstermarked. En enkelt blomst fra hver buket blev sendt til laboratorieanalyse.

* Undersøgelsen påviste rester fra 90 forskellige pesticider på tværs af de tre blomstertyper. 31 er ikke godkendt til brug i EU - ni er forbudt at bruge i EU, fordi de udgør en fare for mennesker eller miljø. De øvrige har ikke en godkendelse af andre grunde.

Kilder: Miljøstyrelsen og rapporten "Kortlægning og risikovurdering af pesticider i afskårne blomster fra lande uden for EU".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/09/2024 - 13:00

Husk at vaske hænder: Dine smukke blomster kan indeholde pesticider

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

En undersøgelse viser, at der er pesticidrester i afskårne blomster. Derfor skal du minimere kontakten, når du har med disse at gøre.

Det er ikke kun flotte buketter, der pynter i vindueskarmen, du får med hjem fra butikken.

Flere importerede afskårne blomster indeholder nemlig pesticidrester, som du kan komme i kontakt med. Derudover kan miljøet blive udsat for stofferne, når blomsterne bortskaffes som affald.

Over længere tid har Miljøstyrelsen undersøgt roser, nelliker og krysantemum fra Kenya, Ecuador og Columbia, der alle er store blomsterproducenter.

- Vi tog udgangspunkt i at spørge lokale producenter, hvilke pesticider de bruger. De gav os nogle lister, og her kunne vi se, at der var en række pesticider, som ikke var godkendt til brug i EU, siger Maria Thestrup Jensen, der er kemiker med fokus på kemikalier og biocider hos Miljøstyrelsen.

Som en del af undersøgelsen blev der herhjemme købt importerede blomsterbuketter og foretaget en kemisk analyse af enkelte blomster Og det viste sig, at der var rester tilbage fra sprøjtningen med pesticider.

I alt blev der fundet 90 forskellige pesticider, hvoraf 31 dem ikke er godkendt til brug i EU. Af de 31 er 9 forbudt at bruge i EU, fordi de udgør en fare for mennesker eller miljø.

Selv om de ikke-godkendte pesticider var til stede i så små mængder, at de ikke udgør en risiko for mennesker eller miljøet, opfordrer Maria Thestrup Jensen til, at du er opmærksom.

- Man bør helt generelt minimere sin kontakt med pesticider. For man kan også blive udsat for pesticider fra andre produkter, og det kan samlet have en negativ effekt og for eksempel udvikle allergi, siger Maria Thestrup Jensen.

Derfor bør du først og fremmest vaske hænder efter håndtering af blomsterne.

Derudover kan du forsøge at gå efter økologiske blomster.

Herhjemme er udvalget af disse dog begrænset, forklarer Nikola Kiørboe, der er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

- Der er enkelte producenter af økologiske blomster, som leverer til forhandlere, og så kan man spørge i butikken, om de har økologiske blomster. For det er ikke sikkert, at det fremgår tydeligt. Men generelt er udbuddet altså ikke særligt stort, siger hun, siger hun.

Både Forbrugerrådet Tænk og Miljøstyrelsen råder til, at du holder dig til blomster, der er dyrket i EU, hvis du vil være sikker på, at de kun indeholder pesticider, som har fået grønt lys af myndigheder inden for unionen.

Miljøstyrelsens undersøgelse blev foretaget fra september 2022 til juni 2023. Kortlægningen blev udgivet tidligere på året.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek