Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/06/2025 - 12:36

Parlamentsformand: Klima er blevet fortrængt af andre dagsordener

Bekymring for bolig, beskæftigelse og krig har overtaget pladsen fra klima i EU, siger formand for parlament.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Selv om klimaproblemet langtfra er løst, kan den grønne omstilling ikke længere samle det samme momentum i EU, som det kunne for få år siden.

Det erkender formanden for EU-Parlamentet, Roberta Metsola, på et pressemøde i Statsministeriet.

Klimaspørgsmålet er blevet fortrængt af andre dagsordener, der bekymrer borgerne mere.

- I nogle lande er sikkerhed den største bekymring. Andre steder er det boligmarkedet eller beskæftigelsen, man er mest bekymret for, siger hun og fortsætter:

- Hvis man sætter de tre elementer sammen, er det samlet set det, vi blev bedt om at levere på ved valget i juni sidste år.

Udtalelserne falder fra Metsola, mens hun er på besøg med EU-Parlamentets formandskonference i København forud for det danske EU-formandskab.

Her bliver Roberta Metsola spurgt til, hvorfor EU bakser med at enes om et nyt klimamål for 2040 - og hvorvidt det skal være på 90 procents reduktion.

Roberta Metsola forklarer, at EU-Parlamentet har fået et nyt mandat fra vælgerne i forhold til den sidste valgperiode.

-Det her er en diskussion, der er drevet af mange faktorer og særligt hvilke prioriteter, der fylder i ens eget lokalområde, siger hun.

Det er en henvisning til bekymringerne for boliger, sikkerhed og arbejdspladser.

Roberta Metsola mener, at borgerne har sendt et signal til politikerne i unionen om, at klimapolitikken ikke må ske på bekostning af indsatser mod de problemer.

- Vi kan ikke fortsætte med at skubbe mod klimamålene uden at adressere hovedbekymringerne i de lande, hvor fattigdomsgabet vokser, for så har vi ikke svaret på vores borgeres bekymringer, siger hun.

I stedet bør klimatiltag og -perspektiver indtænkes i resten af politikken.

- Vi kan ikke længere adskille økonomien fra klimaet. I mange år gjorde vi det. Hvor vi talte om økonomisk vækst, investeringer og konkurrenceevne i et separat spor fra klimaet, siger Metsola.

Det skal stoppes, lyder det.

For eksempelvis kan konkurrencedygtighed handle om at få billig, grøn energi.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 10:03

Katherine Diez synger med på popstjernes nye sang om ekskærester

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Skribenten Katherine Diez synger med på Ericka Janes nye single, "Hottest Ex".

Ny musik fra den danske popsanger Ericka Jane er klar til weekenden, og her har hun fået den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen "I egen barm" Katherine Diez med på vokal på sin nye sang, "Hottest Ex".

I sangen synger de, at de er deres ekskærestes hotteste ekskæreste, og at ekskæresten stadig tænker på dem. Også når ekskæresten er intim med andre.

I omkvædet lyder det, at de er deres ekskæresters største tab og ekskæresternes største fleks, og at karma vil ramme ekskæresterne.

Ericka Jane, der er kendt for sange som "I Say Stupid Things" og "Strangers in the Night", har også delt en musikvideo til slutningen af nummeret på det sociale medie Instagram.

Her ses Katherine Diez synge sangens sidste strofer over et glas vin og blinke til slut.

I videoen er der også sekvenser filmet i en seng, hvor Ericka Jane og Katherine Diez griner og omfavner hinanden. Derudover kan man se dem smukkesere sig foran et spejl.

Det er ikke første gang, at man kan se og høre Katherine Diez synge.

I et afsnit af madprogrammet "Spise med Price" på DR i 2023, hvor 70'erne var temaet på tallerkenen, var Katherine Diez med i en gimmick sammen med de to værter, brødrene og tv-kokkene Adam og James Price, samt James Prices hustru, Annette. Her sang de Maria Stenz' evergreen "Hvor er alle drømmene".

På daværende tidspunkt dannede Katherine Diez par med Adam Price.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 07:30

BLÅ BOG: Michael Poulsen

* Født 1975 i Ringsted.

* Forsanger, guitarist og primær sangskriver for Volbeat, der har opnået enorm succes verden over.

* Volbeat udsendte deres første album i 2005. Deres efterfølgende albummer, "Rock the Rebel / Metal the Devil" fra 2007 og "Guitar Gangsters & Cadillac Blood" fra 2008, gik begge direkte ind som nummer et på de danske hitlister og solgte platin.

* Bandet har i årenes løb modtaget 141 platin- og guldplader for salg af plader verden over. Det samlede albumsalg har rundet seks millioner.

* I 2013 blev Volbeat nomineret til en amerikansk grammy for sangen "Room 24", som de skrev sammen med kollega og ven King Diamond.

* I 2023 etablerede Michael Poulsen dødsmetalbandet Asinhell.

* "God of Angels Trust" udkommer 6. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek