København, 14/07/2025 - 09:00
Ansigt og ben tager forskelligt imod solen
Der er ikke bare forskel på, hvor meget din hud eksponeres for solen forskellige steder, men også på, hvordan huden er skruet sammen.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus
Uanset om sommeren bliver spenderet med danske jordbær eller spansk tapas, bliver der for de flestes vedkommende nydt mange timer i solen.
Og så kan et blik i spejlet godt give anledning til en undren: For hvorfor er det, at næsen altid får et gavmildt drys fregner eller en solkysset kulør, mens bagsiden af benene nærmest ikke kan tage imod?
Det er der sandsynligvis flere forklaringer på, hvis man spørger hudlæge Stine Simonsen, som er klinisk lektor på Københavns Universitet og har nærstuderet forskningen på området.
- Jeg kunne se, at det selvfølgelig først og fremmest hænger sammen med eksponeringen - altså hvor frit eller dækket af tøj er området. På næsen og ørerne rammer solen også mere direkte ned, det gør den ikke i samme grad på benene, fortæller hun.
Den forklaring kunne du måske også godt være kommet frem til. Men den står faktisk ikke alene.
- Der er også forskel i tætheden af melanocytter de forskellige steder i huden, forklarer Stine Simonsen.
Melanocytterne er de celler i huden, der producerer melanin, som beskytter huden mod solens skadelige stråler. Melanocytternes forsvarsmekanisme er altså det pigment, der gør huden brun.
- Melanocytterne er tættere i ansigtet end på underbenene. Så det kan være en medvirkende forklaring på, hvor meget pigment der kommer de forskellige steder, siger hun.
Hun tilføjer, at pigmentcellerne i ansigtet muligvis også er mere aktive, fordi de hele tiden skal være klar på, at der kommer sol.
Selv om der er flere pigmentceller, der er klar til at beskytte huden i ansigtet ved at producere den brune farve, er det til gengæld ikke ensbetydende med, at du her er bedre sikret mod solskader.
- Vi ser mange solskader i ansigtet. Hoved og hals er de helt typiske steder, fastslår Stine Simonsen og tilføjer:
- Det er typisk på den soleksponerede hud, så det gælder også, at hænder typisk får solskader.
Hun råder til at være særligt opmærksom på skalpen og skilningen.
Anbefalingen til alle er at bruge en bredskygget hat, så også næsen og ørerne er i skyggen.
Projektchef hos Kræftens Bekæmpelse Peter Dalum fortæller, at de steder, der typisk opstår modermærkekræft og almindelig hudkræft, er der, hvor huden får mest sol.
- En af grundene til, at man med ret stor sandsynlighed kan sige, at risikoen for kræft hænger sammen med uv-stråling, er, at man kan sammenligne med de steder på kroppen, der ikke får sol.
- Tidligere sammenlignede man med huden på ballen, men det er man så stoppet med, fordi bademoden har ændret sig, siger Peter Dalum med et smil.
Han råder også til at være ekstra opmærksom på de steder, som man ikke selv kan se. Det gælder eksempelvis ryggen og hovedbunden.
- En del hudlæger har desværre oplevet, at man kan få modermærkekræft under neglene. Det er også en ting, man skal holde øje med.
Her skal man holde øje med en mørk stribe, der kan ligne et blåt mærke under neglen.
Husk også at tjekke under fodsålerne.
/ritzau fokus/