Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

17/12/2024 - 11:00

Efterse dine emhættevaner: Julemaden udsender skadelige partikler

Når ovn og komfur kører for fulde drøn juleaften, afgives der et væld af sundhedsskadelige partikler i hjemmet. Nu kommer eksperter med vigtig påmindelse.

Johnny Madsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

En duft af brunt og brændt bør forbindes med alt andet end julehygge.

Tilberedningen af andestegen og de brunede kartofler udsender nemlig et væld af partikler, der kan skade helbredet.

Derfor er det et problem, at hver femte dansker slukker for emhætten, fordi den larmer. Det konkluderer Teknologisk Institut i en ny undersøgelse af vores emhættevaner.

- Det er interessant, at danskerne generelt interesserer sig mere for sundhed og indeklima, men paradoksalt nok ikke bruger emhætten på grund af støj, siger Christian Grønborg Nicolaisen, der er sektionsleder hos Teknologisk Institut, og uddyber:

- I løbet af de senere år har danskerne forstået, at brændeovne og stearinlys afgiver skadelige partikler, men vi skal også forstå, at madlavning er forbundet med partikelforurening.

Han henviser til studier fra Nottingham University i England, der viser, at fine partikler i hjemmet hører til blandt de mest skadelige luftforureninger for menneskers helbred. Forskerne peger i den forbindelse på madlavning som en af de primære kilder til disse fine partikler.

Faktisk vurderes det, at partikelkoncentrationen ved madlavning er op til 20 gange højere, end den koncentration, man ser ved en stor skovbrand, hvor man blive bedt om at lukke vinduerne.

Partiklerne opstår primært, når du steger noget, eller når du skruer godt op for ovnen, fortæller Andreas Egholm Nielsen, der er konsulent ved Teknologisk Institut.

- Du skal ikke være bekymret, når du for eksempel koger pasta, fordi det her er ren fugt, der stiger op fra gryden. Partiklerne kommer, når du steger en bøf ved høj varme på panden, eller har ovnen kørende på en høj temperatur, siger han.

Emhætten er derfor din bedste ven, når det gælder om at begrænse den usynlige forurening, der hvirvler rundt i køkkenet og videre til husets andre rum. Teknologisk Institut råder til, at du tænder den ti minutter før, du begynder at lave mad, og at du lader den køre en halv time efter.

- Det er særligt vigtigt, at du lader emhætten være tændt efter madlavningen, for så opfanger den mange flere af partiklerne, der er blevet genereret i dit køkken. Slukker du emhætten med det samme, flyver de stadig rundt i hjemmet, lyder det fra Andreas Egholm Nielsen, der selv har det som en vane, at emhætten kører, indtil han er færdig med at spise.

- Det plejer at passe med de 30 minutter, siger han.

En anden vigtig tommelfingerregel er at skrue op for emhætten, hvis hjemmet fyldes med en kraftig lugt af mad, mens du kokkererer. Åbn også gerne et vindue for at udligne udsugningen fra emhætten, hvis du ikke har anden ventilation.

Derudover er det ikke kun relevant at tænde for emhætten, når du har gang i komfuret og ovnen. Den skal også tændes, når du laver mad i airfryeren eller rister boller på brødristeren.

- Alle apparater, der varmer ting op i en grad, at de steger eller rister maden, genererer partikler, der kan være skadelige. Og hvis du ikke bruger dine kogeplader, er det oplagt at rykke airfryeren eller brødristeren ind under din emhætte, siger Andreas Egholm Nielsen.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 23:36

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

BBC beskriver, hvordan Chavez og Plasencia solgte ketaminen til Perry for en pris, som var voldsomt presset op, og at de forsøgte at udnytte Perrys afhængighed og tjene penge på det.

- Gad vide, hvor meget denne her idiot vil betale, har Plasencia skrevet til Chavez ifølge mediet.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 23:25

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek