Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/04/2023 - 08:00

Kirsten Olesen: Jeg vil bestemme selv

Kirsten Olesen har fået fodfæste igen efter beskeden om, at der ikke længere er roller til hende på Det Kongelige Teater. En scene, hun har betrådt siden 1979.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Efter 43 år er en epoke slut for skuespillerinden Kirsten Olesen.

Hun spiller sin sidste forestilling som fastansat på Det Kongelige Teater. Nationalscenen, hvis skrå brædder hun har betrådt siden 1979.

Svanesangen bliver et dystert stykke danmarkshistorie fra 1600-tallet.

Forestillingen "Hex", der har premiere 28. april, skildrer den sande beretning om Christenze Kruckow. Den eneste adelige kvinde, der er blevet dømt til døden for trolddom. Anklaget for at være skyld i, at kvinden i huset, hvor hun var, bragte dødfødte børn til verden eller mistede dem kort efter fødslen.

- Alle dengang troede på hekse og djævle. Når man ikke kunne forklare noget, måtte der være mørke magter på spil. Og det kan man egentlig godt forstå, siger Kirsten Olesen og uddyber:

- Man har altid ledt efter et "hvorfor". Det gør vi andre jo også. Vi finder trøst i myter, i historier og i religioner.

Et hvorfor har den 73-årige skuespillerinde også søgt, da hun fik beskeden om, at der ikke længere var roller nok at udfylde til et fast engagement på Det Kongelige Teater.

Først blev Kirsten Olesen paf, så forvirret. Og så småsur.

- Er det virkelig nu?, tænkte hun.

Men efterhånden, som hun fik vendt og erkendt afskeden, er det også på tide at forlade nationalscenen, medgiver hun.

- Jeg har det helt fint. Jeg går ikke derfra nedtrykt, bitter og ulykkelig. Slet, slet ikke, understreger Kirsten Olesen.

- Jeg går derfra med stor taknemmelighed og en indre glæde over, at jeg har fået lov til at udfolde mig så meget, som jeg har gjort. At der var nogle, der troede på mig og gav mig muligheder. For man skal jo ses. Og jeg er blevet meget forkælet igennem min karriere.

Som ung ville Kirsten Olesen være lærer. Eller det var nu nok egentlig mest hendes forældres ambition. Men da hun ikke kom ind på seminariet, søgte hun i stedet ind på Odense Teaters Elevskole. Kun med en skolekomedie som referenceramme, men et enormt naturtalent at udvikle.

Hun blev færdiguddannet derfra i 1971. Syv år efter - i 1978 - fik hun sit store folkelige gennembrud som stuepigen Agnes i "Matador".

Samme år debuterede Kirsten Olesen på filmlærredet i Bille Augusts "Honning måne", som indbragte hende en Bodil-statuette. Siden har hun fået en Robert for sin birolle i filmen "Elise" og endnu en pris for sin præstation i "Springflod".

Men langt størstedelen af sit (arbejds)liv har Kirsten Olesen tilbragt på teatrene. Her fik hun sit gennembrud i titelrollen "Elektra" på Strøghus Teatret i 1977. To år efter - i 1979 - blev hun en del af ensemblet på Det Kongelige Teater.

Til sommer - efter 43 år - er det slut. Der.

- Jeg har haft et godt teaterliv, siger Kirsten Olesen.

- Jeg vil gerne fortsætte nogle år endnu - eller skal vi sige: Jeg vil godt bestemme selv, hvornår jeg skal holde op. Og så kan det bare være freelance nu. Det tror jeg, passer mig meget godt. For jeg synes da også, at det kan være hårdt.

Det er et job, der i ordets bogstavelige forstand udspiller sig, når de fleste andre har fri. Men de mange forestillinger aften efter aften og det indgående arbejde inden den store premiere er bare sådan, det er at være skuespiller.

- Jeg var gift med en musiker (Ole Ousen, red.), og han var også på arbejde om aftenen, så det passede rigtig fint. Det var vores livsvilkår. Men vi elskede jo også vores arbejde, siger Kirsten Olesen og tilføjer:

- Til gengæld havde vi rigtigt lange sommerferier til at samle alt det op, vi ikke nåede, med venner og bekendte og familie.

Ilden er stadig intakt.

Selv den samme forestilling er ny, hver gang tæppet går fra.

- Der er ikke noget kalkerpapir i vores verden. Du kommer ind med en dagsform - har du sovet for lidt? Har dit barn holdt dig vågen hele natten? Er du lige blevet skilt? Du er jo selv instrumentet, og alt i dit liv påvirker dine tanker og følelser, siger hun og fortsætter:

- Du ved godt, det ikke er din egen historie, du spiller. Men du har jo ikke andet end din egen krop, din egen stemme, din egen sensualitet og seksualitet, din egen erfaring, dine egne drømme og din egen fantasi at trække på.

Kirsten Olesen har fået sine første freelancejob efter beskeden fra Det Kongelige Teater. At være fri fra et fast engagement betyder, at hun frit kan vælge mellem de tilbud, der tikker ind. Hun skal ikke længere partout medvirke i de forestillinger, et fast engagement kræver.

I 2024 indtager Kirsten Olesen titelrollen i den nyskrevne monolog "Kassandra" på Husets Teater i København, og så drager hun tre måneder til Aalborg Teater.

- Det kan jeg jo sagtens, fordi der er ikke nogen, der på den måde sidder og har brug for mig derhjemme. Så det er fint, dejligt, siger hun.

Der er stadig historier, som hun ønsker at fortælle. Som det dystre stykke danmarkshistorie i "Hex".

Selv om Kirsten Olesen ikke er overtroisk, siger hun og kollegerne altid pøj-pøj til hinanden inden premieren. Sådan bliver det også den 28. april, når "Hex" har premiere.

- Det er altid interessant at vide noget om vores fortid, for det kan gøre os lidt klogere på os selv og de skuldre, vi står på, siger Kirsten Olesen.

- Det er meget sundt for os at kende noget til kvinders stilling. Hele vores historie er skrevet over mænds meritter. I hvert fald dem, der havde magt. Vi læser ikke så meget om almuen - og slet ikke kvinderne.

- Vi har haft meget at skulle kæmpe imod. Og kæmpe for. Men det går fremad. Og det skal nok... Det skal nok blive helt almindeligt, at vi når en reel ligestilling. Det tror jeg på, siger hun.

Fakta: Hæderkronede Kirsten Olesen

* Er født i Aarhus i 1949 og opvokset i Horsens.

* Har modtaget scenekunstprisen Årets Reumert for Bedste Kvindelige Hovedrolle tre gange: i 2000 for "Sælsomt mellemspil", i 2012 for "Gengangere" og i 2021 for "Et tysk liv".

* Blev Ridder af Dannebrog i 1988 og Kommandør af Dannebrog i 2007.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek