Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/04/2023 - 08:00

Kirsten Olesen: Jeg vil bestemme selv

Kirsten Olesen har fået fodfæste igen efter beskeden om, at der ikke længere er roller til hende på Det Kongelige Teater. En scene, hun har betrådt siden 1979.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Efter 43 år er en epoke slut for skuespillerinden Kirsten Olesen.

Hun spiller sin sidste forestilling som fastansat på Det Kongelige Teater. Nationalscenen, hvis skrå brædder hun har betrådt siden 1979.

Svanesangen bliver et dystert stykke danmarkshistorie fra 1600-tallet.

Forestillingen "Hex", der har premiere 28. april, skildrer den sande beretning om Christenze Kruckow. Den eneste adelige kvinde, der er blevet dømt til døden for trolddom. Anklaget for at være skyld i, at kvinden i huset, hvor hun var, bragte dødfødte børn til verden eller mistede dem kort efter fødslen.

- Alle dengang troede på hekse og djævle. Når man ikke kunne forklare noget, måtte der være mørke magter på spil. Og det kan man egentlig godt forstå, siger Kirsten Olesen og uddyber:

- Man har altid ledt efter et "hvorfor". Det gør vi andre jo også. Vi finder trøst i myter, i historier og i religioner.

Et hvorfor har den 73-årige skuespillerinde også søgt, da hun fik beskeden om, at der ikke længere var roller nok at udfylde til et fast engagement på Det Kongelige Teater.

Først blev Kirsten Olesen paf, så forvirret. Og så småsur.

- Er det virkelig nu?, tænkte hun.

Men efterhånden, som hun fik vendt og erkendt afskeden, er det også på tide at forlade nationalscenen, medgiver hun.

- Jeg har det helt fint. Jeg går ikke derfra nedtrykt, bitter og ulykkelig. Slet, slet ikke, understreger Kirsten Olesen.

- Jeg går derfra med stor taknemmelighed og en indre glæde over, at jeg har fået lov til at udfolde mig så meget, som jeg har gjort. At der var nogle, der troede på mig og gav mig muligheder. For man skal jo ses. Og jeg er blevet meget forkælet igennem min karriere.

Som ung ville Kirsten Olesen være lærer. Eller det var nu nok egentlig mest hendes forældres ambition. Men da hun ikke kom ind på seminariet, søgte hun i stedet ind på Odense Teaters Elevskole. Kun med en skolekomedie som referenceramme, men et enormt naturtalent at udvikle.

Hun blev færdiguddannet derfra i 1971. Syv år efter - i 1978 - fik hun sit store folkelige gennembrud som stuepigen Agnes i "Matador".

Samme år debuterede Kirsten Olesen på filmlærredet i Bille Augusts "Honning måne", som indbragte hende en Bodil-statuette. Siden har hun fået en Robert for sin birolle i filmen "Elise" og endnu en pris for sin præstation i "Springflod".

Men langt størstedelen af sit (arbejds)liv har Kirsten Olesen tilbragt på teatrene. Her fik hun sit gennembrud i titelrollen "Elektra" på Strøghus Teatret i 1977. To år efter - i 1979 - blev hun en del af ensemblet på Det Kongelige Teater.

Til sommer - efter 43 år - er det slut. Der.

- Jeg har haft et godt teaterliv, siger Kirsten Olesen.

- Jeg vil gerne fortsætte nogle år endnu - eller skal vi sige: Jeg vil godt bestemme selv, hvornår jeg skal holde op. Og så kan det bare være freelance nu. Det tror jeg, passer mig meget godt. For jeg synes da også, at det kan være hårdt.

Det er et job, der i ordets bogstavelige forstand udspiller sig, når de fleste andre har fri. Men de mange forestillinger aften efter aften og det indgående arbejde inden den store premiere er bare sådan, det er at være skuespiller.

- Jeg var gift med en musiker (Ole Ousen, red.), og han var også på arbejde om aftenen, så det passede rigtig fint. Det var vores livsvilkår. Men vi elskede jo også vores arbejde, siger Kirsten Olesen og tilføjer:

- Til gengæld havde vi rigtigt lange sommerferier til at samle alt det op, vi ikke nåede, med venner og bekendte og familie.

Ilden er stadig intakt.

Selv den samme forestilling er ny, hver gang tæppet går fra.

- Der er ikke noget kalkerpapir i vores verden. Du kommer ind med en dagsform - har du sovet for lidt? Har dit barn holdt dig vågen hele natten? Er du lige blevet skilt? Du er jo selv instrumentet, og alt i dit liv påvirker dine tanker og følelser, siger hun og fortsætter:

- Du ved godt, det ikke er din egen historie, du spiller. Men du har jo ikke andet end din egen krop, din egen stemme, din egen sensualitet og seksualitet, din egen erfaring, dine egne drømme og din egen fantasi at trække på.

Kirsten Olesen har fået sine første freelancejob efter beskeden fra Det Kongelige Teater. At være fri fra et fast engagement betyder, at hun frit kan vælge mellem de tilbud, der tikker ind. Hun skal ikke længere partout medvirke i de forestillinger, et fast engagement kræver.

I 2024 indtager Kirsten Olesen titelrollen i den nyskrevne monolog "Kassandra" på Husets Teater i København, og så drager hun tre måneder til Aalborg Teater.

- Det kan jeg jo sagtens, fordi der er ikke nogen, der på den måde sidder og har brug for mig derhjemme. Så det er fint, dejligt, siger hun.

Der er stadig historier, som hun ønsker at fortælle. Som det dystre stykke danmarkshistorie i "Hex".

Selv om Kirsten Olesen ikke er overtroisk, siger hun og kollegerne altid pøj-pøj til hinanden inden premieren. Sådan bliver det også den 28. april, når "Hex" har premiere.

- Det er altid interessant at vide noget om vores fortid, for det kan gøre os lidt klogere på os selv og de skuldre, vi står på, siger Kirsten Olesen.

- Det er meget sundt for os at kende noget til kvinders stilling. Hele vores historie er skrevet over mænds meritter. I hvert fald dem, der havde magt. Vi læser ikke så meget om almuen - og slet ikke kvinderne.

- Vi har haft meget at skulle kæmpe imod. Og kæmpe for. Men det går fremad. Og det skal nok... Det skal nok blive helt almindeligt, at vi når en reel ligestilling. Det tror jeg på, siger hun.

Fakta: Hæderkronede Kirsten Olesen

* Er født i Aarhus i 1949 og opvokset i Horsens.

* Har modtaget scenekunstprisen Årets Reumert for Bedste Kvindelige Hovedrolle tre gange: i 2000 for "Sælsomt mellemspil", i 2012 for "Gengangere" og i 2021 for "Et tysk liv".

* Blev Ridder af Dannebrog i 1988 og Kommandør af Dannebrog i 2007.

/ritzau/

København, 17/09/2025 - 17:32

Musikbranche frygter at miste milliarder i kapløb mod AI-musik

Nicolai Lorenzen/Ritzau Scanpix

Nye tjenester kan skabe musik ved brug af kunstig intelligens. Det kan risikere at presse musikeres økonomi på sigt.

Nye tjenester, der kan lave fulde musiknumre ud fra kunstig intelligens, kan risikere at æde store dele af den økonomi, som gør det muligt at leve af at lave dansk musik.

Det frygter musikrettighedsorganisationen Koda og musikselskabernes brancheorganisation, Ifpi, skriver de i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at en ulig konkurrencesituation mellem menneskeskabt musik og fuldt AI-generet musik kan føre til et milliardstort omsætningstab frem mod 2030, hvis ikke der kommer politisk handling.

Nicky Trebbien, der er juridisk og politisk direktør i Koda, fremhæver desuden, at AI-tjenester er trænet på danske musikskaberes ophavsretsbeskyttede musik uden tilladelse eller betaling.

- På den ulovlige baggrund har de bygget nogle tjenester, der kan generere musik, der er i direkte konkurrence med den selvsamme menneskeskabte musik, som er hele fundamentet for deres forretning, siger han i meddelelsen.

Ifpi og Koda henviser til en rapport, som konsulenthuset HBS Economics har udført for organisationerne.

Den viser, at hvis den nuværende udvikling inden for AI fortsætter, står dansk musik til et omsætningstab på cirka 6,9 milliarder kroner i årene frem til 2030.

Rapporten er et skøn baseret på estimater fra eksisterende undersøgelser om effekter af fuldt AI-genereret musik for musikindustrien i andre lande, hvorfor det er forbundet med usikkerhed.

Både Koda og Ifpi understreger, at organisationerne og musikbranchen ikke er imod brugen af kunstig intelligens.

Men ønsket fra organisationerne er, at man fremmer en ansvarlig udvikling.

Nick Trebbien mener derfor, at der er brug for politisk handling, så der bliver skabt "ordnede forhold i forhold til AI-tjenesterne".

Der skal ifølge organisationerne sikres klare spilleregler.

Blandt andet krav om tilladelse fra rettighedshavere og gennemsigtighed fra AI-virksomheder, når de bruger musik til at træne deres modeller.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil sikre, at AI's hastige udvikling ikke kommer til at gå ud over danske musikeres rettigheder.

- Danske musikere fortjener i den grad, at der bliver banket i bordet i Bruxelles. For det går ikke, at vores kunstnere ender som tabere, mens techfirmaer som en flok ansvarsløse gribbe spiser af værker, rettigheder og kreativitet.

- Vi kan ikke vende udviklingen, men jeg vil gerne love danske musikere, at jeg kommer til at kæmpe for deres rettigheder, siger han.

Mandag modtog ministeren en længe ventet rapport med ti anbefalinger om ophavsret og kunstig intelligens, som en ekspertgruppe har arbejdet på siden juni 2024.

Han tager anbefalingerne med til Bruxelles, "hvor problemerne skal løses".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/09/2025 - 17:29

Poul Nyrup Rasmussen og Michala Petri danner par

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Poul Nyrup Rasmussen og Michala Petri siger selv, at de kommer fra forskellige verdener, men deler glæden ved musik.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen og blokfløjtespilleren Michala Petri danner par.

Det oplyser parret i en fælles udtalelse til Ritzau.

- Ja, sammen har vi fundet kærligheden. Vi kommer fra forskellige verdener, men har fælles livssyn, fælles glæde ved musik og fælles ønske om at gøre noget, der rækker ud over os selv. Alt i alt er vi nærmest lykkelige, siger de i udtalelsen.

Poul Nyrup Rasmussen var gift med tidligere minister Lone Dybkjær, som døde af kræft i 2020. De to var gift i 26 år.

Poul Nyrup Rasmussen siger i podcasten "Peter og profeterne", at han har mødt kærligheden på ny for tre til fire måneder siden. Det skrev DR tirsdag.

Her fremgik det dog ikke, hvem den udkårne var.

- Kærligheden starter med, når du fornemmer, at du bliver forelsket, som jeg er - tro mig - lige nu, siger den 82-årige tidlige toppolitiker i udsendelsen ifølge DR.

Michala Petri er en verdensberømt blokfløjtespiller, som siden sin debut i 1969 har givet mere end 5000 koncerter og indspillet over 80 album.

Hun er født i 1958 og er datter af en violinist og en pianist.

Fra 1992 til 2010 var hun gift med guitaristen Lars Hannibal, som hun har to børn med.

Poul Nyrup Rasmussen er far til datteren Signe, som han fik med sin første hustru, Helle Mollerup. Signe døde i 1993.

Poul Nyrup Rasmussen var statsminister i Danmark fra 1993 til 2001. I 2004 blev han valgt til EU-Parlamentet, hvor han sad i fem år.

Siden har han blandt andet stiftet samtaletilbuddet headspace, hvor unge mellem 12 og 25 år kan få gratis rådgivning til at opnå bedre mental trivsel

Han har også skrevet flere erindringsbøger. Også Michala Petri har skrevet en erindringsbog, "Livet og musikken", som udkom i 2024.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/09/2025 - 08:00

FAKTA: Flere piger er utilfredse med kroppen

* Ifølge Sex & Samfunds årsrapport er 20 procent af unge mellem 15 og 18 år enten utilfredse eller meget utilfredse med deres egen krop.

* 28 procent af pigerne er meget utilfredse eller utilfredse. Det samme gælder 11 procent af drengene.

* Omvendt svarer 69 procent af drengene, at de er meget tilfredse. Hos pigerne er det 41 procent.

* Tendensen til, at unge piger er mere utilfredse med deres kroppe, går igen på tværs af undersøgelser om børn og unges opfattelse af deres egen krop.

* Piger vurderer oftere end drenge, at de er for tykke. Blandt drenge er det derimod lidt mere udbredt at opfatte sig selv som for tynd.

Kilde: Sex & Samfunds "Uge Sex Rapport" 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/09/2025 - 08:00

Undgå at give kropsskam videre når du taler med dit barn

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forældre spiller en stor rolle for børn og unges selvbillede og læring om kroppen. Derfor følger der et ansvar for at italesætte sundhed uden at udskamme.

"Er du nu sikker på, at du skal have en is mere?". Den slags sætninger virker harmløse, men de kan sætte spor.

Mange børn vokser op med kommentarer om deres kroppe forklædt som omsorg.

Kropstankerne fylder også i skolen. En undersøgelse fra Sex & Samfund fra i år viser, at halvdelen af børn og unge mener, at udseendet spiller en stor rolle for at blive accepteret i skolen.

Og over ni ud af ti har oplevet, at der tales grimt om andres kroppe eller udseende.

Som forælder har du magten til at ændre den fortælling, fortæller børnepsykolog og familierådgiver Charlotte Diamant.

- Generelt har forældre den grundlæggende opgave at se ind i barnet og ikke se på barnet. Det kan være svært, da det ofte bunder i en bekymring om, hvorvidt ens barn får nok grønt og sundt at spise, siger hun.

Prøv at have en afslappet holdning som forælder, medmindre dit barn har fået andet at vide af lægen eller sundhedsplejersken, lyder hendes råd.

Du bør desuden også tænke over, hvordan du taler om dig selv, siger Charlotte Diamant.

- Hvis du går rundt som mor og siger: "Åh, min mave er for tyk", så sender du et signal til dit barn om, at man ikke må være tyk, uddyber hun.

Og så er det vigtigt at lære ens børn, at vi ikke er ens, siger psykologen.

- Det lyder som en kliché, men hvis vi hylder diversitet og forskellighed som forældre, så giver vi også det videre, at man ikke dømmer andre.

Børn kan også have en opdragende rolle over for deres forældre.

- Det er okay at udtrykke: "Ej mor, det siger man altså ikke". Så mærker vi selv følelsen af at skamme os, siger Charlotte Diamant.

Når samtalen derhjemme falder på sundhed og tanker om kroppen, er det også en god idé at være lyttende og tage udgangspunkt i barnets oplevede virkelighed.

Det siger Christian Forsmann Christoffersen, der er vidensmedarbejder i Sex & Samfund.

- Som forælder kan man i samtalen med sit barn bidrage med et perspektiv på sundhed, som ikke fokuserer på udseende. Ved at flytte fokus væk fra udseende og i stedet over på, hvad kroppe kan, skaber man et mere positivt handlerum, siger han.

Et sundt forhold til kroppen, kost og motion er altid godt at give videre. Men et usundt forhold er ikke hensigtsmæssigt at give videre.

- Her kan der både være tale om spisevaner, som er usunde for kroppen, eller motionsvaner som for eksempel inaktivitet eller overdreven motion, lyder det fra Christian Forsmann Christoffersen.

Hos Sex & Samfund har man også stor opmærksomhed på, at sociale medier spiller en rolle for unges selvbillede og opfattelse af, hvordan kroppe bør se ud.

En undersøgelse fra februar viste, at 60 procent af unge mellem 15-29 år er enige i, at det er svært at leve op til de snævre kropsidealer, der findes på platforme som Instagram, TikTok og Snapchat.

- Som forælder kan man være den modvægt, som hjælper til med at give børn og unge et sundere og mere nuanceret syn på kroppe, siger Christian Forsmann Christoffersen.

Det kan du blandt andet gøre ved at tale om den redigerede og polerede virkelighed, som præsenteres på sociale medier.

- Tal med dit barn om, at billeder af kroppe, som er redigerede, ikke afbilleder virkeligheden, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek