Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/04/2023 - 08:00

Kirsten Olesen: Jeg vil bestemme selv

Kirsten Olesen har fået fodfæste igen efter beskeden om, at der ikke længere er roller til hende på Det Kongelige Teater. En scene, hun har betrådt siden 1979.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Efter 43 år er en epoke slut for skuespillerinden Kirsten Olesen.

Hun spiller sin sidste forestilling som fastansat på Det Kongelige Teater. Nationalscenen, hvis skrå brædder hun har betrådt siden 1979.

Svanesangen bliver et dystert stykke danmarkshistorie fra 1600-tallet.

Forestillingen "Hex", der har premiere 28. april, skildrer den sande beretning om Christenze Kruckow. Den eneste adelige kvinde, der er blevet dømt til døden for trolddom. Anklaget for at være skyld i, at kvinden i huset, hvor hun var, bragte dødfødte børn til verden eller mistede dem kort efter fødslen.

- Alle dengang troede på hekse og djævle. Når man ikke kunne forklare noget, måtte der være mørke magter på spil. Og det kan man egentlig godt forstå, siger Kirsten Olesen og uddyber:

- Man har altid ledt efter et "hvorfor". Det gør vi andre jo også. Vi finder trøst i myter, i historier og i religioner.

Et hvorfor har den 73-årige skuespillerinde også søgt, da hun fik beskeden om, at der ikke længere var roller nok at udfylde til et fast engagement på Det Kongelige Teater.

Først blev Kirsten Olesen paf, så forvirret. Og så småsur.

- Er det virkelig nu?, tænkte hun.

Men efterhånden, som hun fik vendt og erkendt afskeden, er det også på tide at forlade nationalscenen, medgiver hun.

- Jeg har det helt fint. Jeg går ikke derfra nedtrykt, bitter og ulykkelig. Slet, slet ikke, understreger Kirsten Olesen.

- Jeg går derfra med stor taknemmelighed og en indre glæde over, at jeg har fået lov til at udfolde mig så meget, som jeg har gjort. At der var nogle, der troede på mig og gav mig muligheder. For man skal jo ses. Og jeg er blevet meget forkælet igennem min karriere.

Som ung ville Kirsten Olesen være lærer. Eller det var nu nok egentlig mest hendes forældres ambition. Men da hun ikke kom ind på seminariet, søgte hun i stedet ind på Odense Teaters Elevskole. Kun med en skolekomedie som referenceramme, men et enormt naturtalent at udvikle.

Hun blev færdiguddannet derfra i 1971. Syv år efter - i 1978 - fik hun sit store folkelige gennembrud som stuepigen Agnes i "Matador".

Samme år debuterede Kirsten Olesen på filmlærredet i Bille Augusts "Honning måne", som indbragte hende en Bodil-statuette. Siden har hun fået en Robert for sin birolle i filmen "Elise" og endnu en pris for sin præstation i "Springflod".

Men langt størstedelen af sit (arbejds)liv har Kirsten Olesen tilbragt på teatrene. Her fik hun sit gennembrud i titelrollen "Elektra" på Strøghus Teatret i 1977. To år efter - i 1979 - blev hun en del af ensemblet på Det Kongelige Teater.

Til sommer - efter 43 år - er det slut. Der.

- Jeg har haft et godt teaterliv, siger Kirsten Olesen.

- Jeg vil gerne fortsætte nogle år endnu - eller skal vi sige: Jeg vil godt bestemme selv, hvornår jeg skal holde op. Og så kan det bare være freelance nu. Det tror jeg, passer mig meget godt. For jeg synes da også, at det kan være hårdt.

Det er et job, der i ordets bogstavelige forstand udspiller sig, når de fleste andre har fri. Men de mange forestillinger aften efter aften og det indgående arbejde inden den store premiere er bare sådan, det er at være skuespiller.

- Jeg var gift med en musiker (Ole Ousen, red.), og han var også på arbejde om aftenen, så det passede rigtig fint. Det var vores livsvilkår. Men vi elskede jo også vores arbejde, siger Kirsten Olesen og tilføjer:

- Til gengæld havde vi rigtigt lange sommerferier til at samle alt det op, vi ikke nåede, med venner og bekendte og familie.

Ilden er stadig intakt.

Selv den samme forestilling er ny, hver gang tæppet går fra.

- Der er ikke noget kalkerpapir i vores verden. Du kommer ind med en dagsform - har du sovet for lidt? Har dit barn holdt dig vågen hele natten? Er du lige blevet skilt? Du er jo selv instrumentet, og alt i dit liv påvirker dine tanker og følelser, siger hun og fortsætter:

- Du ved godt, det ikke er din egen historie, du spiller. Men du har jo ikke andet end din egen krop, din egen stemme, din egen sensualitet og seksualitet, din egen erfaring, dine egne drømme og din egen fantasi at trække på.

Kirsten Olesen har fået sine første freelancejob efter beskeden fra Det Kongelige Teater. At være fri fra et fast engagement betyder, at hun frit kan vælge mellem de tilbud, der tikker ind. Hun skal ikke længere partout medvirke i de forestillinger, et fast engagement kræver.

I 2024 indtager Kirsten Olesen titelrollen i den nyskrevne monolog "Kassandra" på Husets Teater i København, og så drager hun tre måneder til Aalborg Teater.

- Det kan jeg jo sagtens, fordi der er ikke nogen, der på den måde sidder og har brug for mig derhjemme. Så det er fint, dejligt, siger hun.

Der er stadig historier, som hun ønsker at fortælle. Som det dystre stykke danmarkshistorie i "Hex".

Selv om Kirsten Olesen ikke er overtroisk, siger hun og kollegerne altid pøj-pøj til hinanden inden premieren. Sådan bliver det også den 28. april, når "Hex" har premiere.

- Det er altid interessant at vide noget om vores fortid, for det kan gøre os lidt klogere på os selv og de skuldre, vi står på, siger Kirsten Olesen.

- Det er meget sundt for os at kende noget til kvinders stilling. Hele vores historie er skrevet over mænds meritter. I hvert fald dem, der havde magt. Vi læser ikke så meget om almuen - og slet ikke kvinderne.

- Vi har haft meget at skulle kæmpe imod. Og kæmpe for. Men det går fremad. Og det skal nok... Det skal nok blive helt almindeligt, at vi når en reel ligestilling. Det tror jeg på, siger hun.

Fakta: Hæderkronede Kirsten Olesen

* Er født i Aarhus i 1949 og opvokset i Horsens.

* Har modtaget scenekunstprisen Årets Reumert for Bedste Kvindelige Hovedrolle tre gange: i 2000 for "Sælsomt mellemspil", i 2012 for "Gengangere" og i 2021 for "Et tysk liv".

* Blev Ridder af Dannebrog i 1988 og Kommandør af Dannebrog i 2007.

/ritzau/

København, 27/11/2025 - 16:07

DR opruster korrespondentkorps med nye navne og lokationer

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Per Bang Thomsen bliver ny korrespondent i Norden, Matilde Kimer får ny base i Polen, Afrika-korrespondent flyttes, og så åbner DR fast kontor i Grønland.

DR sætter flere knappenåle på verdenskortet og øger den journalistiske tilstedeværelse i både nord, syd, øst og vest.

Et stærkere og mere strategisk placeret korrespondentkorps skal sikre endnu bedre dækning og forståelse af de globale forandringer, der former danskernes liv og samfund, lyder det fra DR i en pressemeddelelse.

- Fælles for alle de forandringer, vi foretager, er, at de skal sikre, at vi fortsat kan give danskerne en mangefacetteret og upartisk dækning af en foranderlig og uforudsigelig verden, forklarer konstitueret nyhedschef Kirsten Marie Svendsen i pressemeddelelsen.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

I foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa. Hun vil have hyppige ophold i Ukraine, tilføjer DR.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale for at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser, lyder det.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Oprustningen øger DR's korrespondentkorps, der for nu består af 14 faste korrespondenter, der dækker forskellige steder i verden.

Blandt andet fra baser i Berlin, Bruxelles, Tyrkiet, Libanon, Kina, Brasilien og USA samt med et kontor i Ukraines hovedstad, Kyiv, som Matilde Kimer i øjeblikket dækker sammen med skiftende reportere, inden hun skifter stilling fra Rusland- og Ukraine-korrespondent til Østeuropa-korrespondent.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 16:03

Lunkne anmeldelser af sidste sæson af Stranger Things

Mike Blake/Reuters

Netflix har frigivet nye afsnit af hitserien "Stranger Things". Anmelderne er kun afmålt begejstrede.

Det er mere end ni år siden, at første sæson af Netflix-serien "Stranger Things" udkom, og snart er det slut.

De første fire afsnit af femte sæson blev frigivet natten til torsdag, og når ottende og sidste afsnit bliver tilgængeligt på årets sidste dag, kommer der ikke flere.

Og det er måske meget godt, hvis man skal dømme efter de første anmeldelser af de nye afsnit.

Serien, der emmer af mystik, spænding og 80'er-nostalgi, følger en gruppe børn fra den lille by Hawkins i Indiana, der oplever en række overnaturlige fænomener, som er et resultat af mislykkede eksperimenter på et nærliggende forskningscenter.

Sidste sæson foregår fire år senere i fiktionens verden, men skuespillerne er i mellemtiden blevet unge voksne, og de forenes i et sidste opgør mod ærkeskurken Vecna.

Filmmagasinet Varietys anmelder glæder sig over gensynet med universet, men kritiserer den afsluttende sæson for at være for langtrukken og uden tilstrækkelig udvikling af historien eller karaktererne.

USA Today mener, at sæson fem er okay, men at man med rette kunne forlange mere.

- Men måske er det efter fire sæsoner og ni år rigeligt tilfredsstillende bare at se alle de markant ældre karakterer på en sidste cykeltur og se stort på logik og historiefortællingen, hedder det i anmeldelsen.

Herhjemme giver Soundvenue fire af seks stjerner og konstaterer, at "Stranger Things" ikke længere er, hvad den var engang.

- De grundlæggende kampe har længe kørt i tomgang, så alt afhænger af de følelser og den barndomsmagi, der altid har været seriens hjerte.

- Men det er svært, hvis ikke umuligt for voksenversionen af "Stranger Things" at levere denne magi, fordi den er vokset fra sig selv, lyder den foreløbige dom, inden de fire sidste afsnit frigives i den sidste uge op mod nytår.

Selv om enden altså nærmer sig for tv-serien, så kan fans af "Stranger Things"-universet glæde sig over, at der næste år er premiere på en ny, animeret serie ved navn "Stranger Things: Tales from '85", der bygger videre på historien og figurerne fra den oprindelige serie.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek