Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Malmø, 17/04/2024 - 16:40

Sverige varsler øgede sikkerhedstiltag ved Eurovision

Malmø er i år vært for Eurovision. Forud for konkurrencen har Israels deltagelse været til stor debat.

Laurie Dieffembacq/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/AFP

Når dette års Eurovision løber af stablen i Malmø, vil det være flankeret af øgede sikkerhedstiltag.

På grund af krigen i Gaza har Israels deltagelse ført til stor debat.

Og forud for begivenheden er der indgivet flere ansøgninger for at få tilladelse til at protestere mod, at landet er med i årets sangkonkurrence.

Imens har svenske myndigheder sagt, at der politimæssigt vil komme forstærkninger fra både Danmark og Norge.

- Denne gang kommer der til at være meget politi i Malmø - med deres sædvanlige bevæbning, men også med større våben, herunder maskinpistoler.

- Dem er vi ikke vant til at se i Sverige og Malmø, har Petra Stenkula, chef for Malmø Politi, udtalt.

De to semifinaler finder sted den 7. og 9. maj, mens finalen afvikles 11. maj.

Vinderen af dette års danske melodigrandprix, Saba, repræsenterer Danmark.

Hun var blandt de deltagere, der i slutningen af marts, kom med en fælles udtalelse på Instagram, hvori de opfordrede til våbenhvile og fred i Gaza.

I ugen, der leder op til begivenheden, ventes mere end 100.000 at komme til Malmø.

I forbindelse med sangkonkurrencen vil sikkerhedskontrollen blive intensiveret, især når der handler om at få adgang til forskellige steder, hvor det også vil være forbudt at medbringe tasker.

Det har Malmøs sikkerhedschef, Per-Erik Ebbeståhl, varslet på et pressemøde.

- Til de forskellige begivenheder, der er knyttet til Eurovision, vil sikkerhedsforanstaltninger være tydeligt synlige.

Eurovision arrangeres i år af European Broadcasting Union (EBU) og det svenske medie SVT.

Ifølge begivenhedens executive producer Ebba Adielsson fra SVT er sikkerhedsplanen "yderst stabil".

- Det, der skræmmer mig mest, er, at folk er for bange" til at deltage i begivenheden, siger hun.

/ritzau/AFP

København, 30/04/2024 - 13:19

Mads Mikkelsen overrasker i Løvernes konge sammen med Beyoncé

Marcus Brandt/Ritzau Scanpix

Mads Mikkelsen har slået kløerne i sin næste store Hollywood-film. Den danske superstjerne lægger stemme i den nye Løvernes konge-film.

Mads Mikkelsen, en af kongerne i dansk film, har scoret en stor rolle i den kommende Løvernes konge-film, "Mufasa: The Lion King", som Disney står bag.

Den amerikanske mastodont har netop lanceret traileren til den nye storfilm. Og her tikker Mads Mikkelsens navn ind på rollelisten side om side med verdensstjernen Beyoncé og hendes 12-årige datter, Blue Ivy Carter.

Ud over Mads Mikkelsen er også andre store Hollywood-navne som Donald Glover, Seth Rogan og Thandiwe Newton med i "Mufasa: The Lion King".

Ifølge det amerikanske medie Variety lægger Mads Mikkelsen stemme til Kiros - en løve med store planer, lyder det.

Det er den seneste store Hollywood-rolle, den 58-årige danske superstjerne snupper. Han har tidligere medvirket i Indiana Jones-filmen "The Dial of Destiny", Star Wars-filmen "Rogue One" og i "Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder", som er en del af Harry Potter-universet.

Mads Mikkelsen laver dog stadig også film på sit modersmål og var biografaktuel i det prisvindende drama "Bastarden" sidste år.

"Mufasa: The Lion King" er en forløber til genindspilningen af "Løvernes konge" i en såkaldt fotorealistisk animeret version, som havde premiere i 2019 - 25 år efter at Disney-klassikeren ramte biograflærredet for første gang.

Filmen dykker ifølge Variety ned i Mufasas historie. Mufasa er far til løveungen Simba, som "Løvernes konge" centrerer sig om.

"Mufasa: The Lion King" får dansk biografpremiere 19. december og amerikansk premiere 20. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/04/2024 - 12:27

"Mufasa: The Lion King" får amerikansk biografpremiere 20. december.

Den har ikke fået en dansk premieredato.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/04/2024 - 08:00

FAKTA: Sådan gives pengegaverne

* Kontanter: 39 procent.

* Overførsel via MobilePay: 22 procent.

* Pengene indsættes på en lukket konto og kan tages ud om et par år: 15 procent.

* Opbevarer pengene, indtil barnet skal bruge dem: 11 procent.

* Indsætter pengene på en investeringskonto, som barnet kan følge: 10 procent.

* Regner ikke med at give en pengegave: 17 procent.

Kilde: YouGov-undersøgelse på vegne af Dansk Bank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/04/2024 - 08:00

FAKTA: Forældre vil give og bestemme over pengene

* I år regner flere forældre med at give en pengegave af den ene eller anden art til deres barns konfirmation sammenlignet med sidste år.

* Tre ud af fire af de adspurgte forældre har en holdning til, hvordan deres barn bør bruge gavepengene.

* 62 procent af de adspurgte forældre vil stille krav til, hvordan pengene bliver brugt. I 2023 var det tal 52 procent.

Kilde: undersøgelsen "Konfirmand 2024" foretaget af analyseinstituttet YouGov for Danske Bank i februar 2024.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek