Irriteret, hemmelighedsfuld, ukoncentreret og mindre hjemme.
Genkender du tegnene fra din teenager derhjemme og tænker, at "sådan er det at være teenager", skal du vide, at det også kan være tegn på nikotinafhængighed.
Er din teenager desuden mere træt og har madlede, kan det ligefrem være tegn på nikotinforgiftning, fortæller Sofie Bergman Rasmussen, der er projektkoordinator på forskningsprojektet U-Niko (Unge uden nikotin).
- Omkring en tredjedel af alle danske unge bruger mindst et nikotinprodukt, og mange af dem har let adgang til at kunne indtage enorme mængder nikotin, fordi området er dårligt reguleret, siger hun.
Meget nikotin er især farligt for unge hjerner, og et stort flertal af de unge ønsker selv at droppe snusposen og e-cigaretten. De kan bare ikke. Det er her, du spiller en vigtig rolle.
- Forældrene er ekstremt vigtige, siger rusmiddelkonsulent i Odense Kommune, Torben Vangsted:
- De har forhåbentlig den bedste kontakt til deres børn og dermed mulighed for den gode dialog, siger han.
Hvis du har en bekymring for, at din teenager er nikotinafhængig, anbefaler han, at du dropper den løftede pegefinger. Start i stedet en nysgerrig samtale. Den kan for eksempel begynde med et: "Jeg har bemærket, at du bliver rastløs, og jeg er bekymret. Hvad tænker du om det?".
- Ofte afviser de dig nogle gange, og det skal du kunne tåle. Men hvis du har timing, tålmodighed og viser, at du er der og gerne vil hjælpe, så kommer du langt, siger Torben Vangsted.
Han anbefaler også, at du prøver at forstå verden, som den ser ud for den unge.
- Mind dig selv om, at der er en grund til, at den unge bruger nikotin og har svært ved at stoppe igen.
Når først samtalen er i gang, er der mulighed for at stille de lidt mere forstyrrende spørgsmål som for eksempel "bruger du ikke mange penge på det?" og "er det ikke irriterende, at du ikke kan se en film uden at skulle puffe (ryge ulovlige e-cigaretter, red.)?".
- Det kan være med til at skabe en åbning, så den unge bliver klar til at få hjælp til at stoppe, siger han.
Det handler altså om at finde den unges indre motivation. Og den findes ikke i konsekvenser for helbredet på lang sigt, men i ønsket om en bedre økonomi, mere frihed og om at slippe for fysiske symptomer som tandskader og påvirkning af huden, siger Sofie Bergman Rasmussen fra U-Niko.
Når først din teenager er klar, er der flere ting, I kan gøre.
Måske kan I klare det alene, men du skal vide, at det er svært at komme ud af stærk nikotinafhængighed. Derfor kan det være godt med hjælp udefra.
Hvis der er tale om et stort dagligt forbrug, anbefaler Sofie Bergman Rasmussen at tage den unges læge med på råd, da nogle unge vil få det både fysisk og psykisk dårligt i forbindelse med et stop.
Man kan desuden henvende sig til den telefoniske rådgivningslinje Stoplinien, der også kan henvise til kommunale tilbud.
Uanset hvad I vælger, er bare det, at I gør noget, vigtigt.
- De unge er oppe imod enorme kræfter, og når først de er afhængige, har de brug for vores hjælp, siger Sofie Bergmann Rasmussen.
/ritzau fokus/
