Da musiktjenesten Spotify var med til at revolutionere musikindustrien en håndfuld år efter årtusindeskiftet, skete det ved at indgå aftaler med store etablerede pladeselskaber.

Siden har den svenske musikgigant set et skift i branchen, hvor flere kunstnere er sprunget ud som uafhængige.

Det bliver bakket op af en ny opgørelse fra Spotify, hvori selskabet forsøger at skabe mere gennemsigtighed i sin streamingøkonomi.

Her fremgår det, at 38 procent af alle danske royalties - betalingen til rettighedshaverne - kom fra enten uafhængige kunstnere eller uafhængige pladeselskaber i 2023.

Svenske Johan Seidefors, der er nordisk musikchef for Spotify, mener, at der er tale om et vigtigt skift set fra kunstnernes synsvinkel.

- Det skal ikke ses som en stikpille til den traditionelle musikindustri, understreger han over for Ritzau.

- Men mere som et faktum, at flere kunstnere i dag vælger at bygge deres karrierer op på platforme som Spotify, og at de i det hele taget har muligheden for at gøre det.

Musiktjenesten har i mange år mødt kritik for, at den ifølge industrien har underbetalt kunstnere for deres musik.

Det forsøger Spotify netop at imødekomme ved at skabe mere gennemsigtighed med dagens opgørelse.

Johan Seidefors forklarer, at det ikke ene og alene er Spotifys valg, hvor mange penge der ender i lommerne på kunstnerne.

- Det afhænger jo også af, hvad det er for en aftale, de har lavet med rettighedshaverne.

- Og det er meget individuelt, hvordan de aftaler ser ud. Nogle har en aftale med pladeselskaberne, og andre gør det på egen hånd, siger han.

Nu håber Spotify, at indsigten i økonomien bag udbetalingerne til rettighedshavere kan være med til at skabe en bedre forståelse af, hvordan hele økosystemet ser ud.

Spotify betaler hvert år to tredjedele af sin omsætning tilbage til industrien. Sådan har det hele tiden været.

/ritzau/

Sangerinden Karen Mukupa er den første musiker inden for hiphop og rapmusik, der modtager en livslang hæder fra Kunstfonden.

Det oplyser Statens Kunstfond til Ritzau.

Hun er én af fem kunstnere, der modtager hæderen, skriver fonden i en pressemeddelelse onsdag.

Karen Mukupa har været hiphop-pioner i dansk musikliv siden 1990'erne - både som rapper, komponist, tekstforfatter og sanger, hvor hun blandt andet sætter fokus på kampen for ligestilling og hylder frigjort kvindelig seksualitet.

Her giver hun sin egen styrke videre til andre, skriver Statens Kunstfond.

Især hendes seneste album, "Bonobo", fra 2023 har gjort hende til en af de vigtigste stemmer inden for hiphop-genren.

Også arkitekten Kjeld Vindums, forfatteren Birgitte Krogsbølle, billedkunstneren Lise Autogena og scenekunstneren Mette Ingvartsen modtager den livslange hæder.

Prisen tildeles skabende kunstnere, der har en kunstnerisk produktion bag sig, som har givet dem en afgørende placering som kunstner.

Fælles for dem er, at de alle er dygtige formidlere, skriver Statens Kunstfond.

- De fem kunstnere, der ved denne uddeling modtager Kunstfondens hædersydelse, relaterer alle sammen til vigtige spørgsmål, blandt andet køn, klima, seksualitet og sprog, siger lederen af Statens Kunstfonds Repræsentantskab, Henrik Tvarnø.

Kjeld Vindum modtager hæderen blandt andet for sin undervisning på Kunstakademiet i København og på Arkitektskolen i Aarhus gennem flere generationer.

Birgitte Krogsbølle modtager den livslange hæder for de digte, hun har udgivet i over 20 år.

Hædersydelserne tildeles i dag af Kunstfondens Repræsentantskab efter indstilling fra legatudvalgene fra litteratur, billedkunst, scenekunst, musik, arkitektur, film, kunsthåndværk og design.

Hædersydelserne uddeles hvert halve år.

/ritzau/

* Øl slukker tørsten, men er også en god følgesvend til sommerens retter.

* Servér for eksempel lyse lagerøl til fiskeretter eller en let omelet. 

* Den tyske øltype bockbier passer godt til en traditionel dansk smørrebrødstallerken.

* Påskebryg, som sagtens kan drikkes sommeren igennem, går i spænd med det meste af sommerens lækkerier - for eksempel grønne asparges.

Kilde: Carsten Berthelsen, foredragsholder og forfatter til ti bøger om øl.

/ritzau fokus/

Solens bagende stråler på terrassen kalder på liflige dråber i glasset. Og her skuffer det sjældent med en perlende lys øl fra køl.

- Mange af de lyse øl til sommertiden har en skøn aroma, som giver mindelser om kornmarker og pikante urter, siger Carsten Berthelsen, der er foredragsholder og forfatter til en række bøger om netop øl.

Personligt holder han af at sidde og hyggekonversere med sine gæster over en påskebryg fra et af landets mindre bryghuse. For selv om påsken for længst er pippet af, egner højtidens øl sig i den grad til at blive drukket sommeren igennem, mener han.

- Påskebryggen laves jo som forårsbebuder. Og bryghusene kæmper lidt med, om de skal kalde det påskebryg eller for eksempel forårs- eller sommerale, siger Carsten Berthelsen og fortsætter:

- Men vi kan jo drikke efter årstiden - derfor lysere sorter til lyse tider, og mørke bryg til skumring, efterår og vinter.

Carsten Berthelsen anbefaler, at du går på opdagelse i påskebrygsortimentet blandt de efterhånden mange bryggerier, der findes rundt omkring i landet - helt fra Svaneke på Bornholm til Sakskøbing på Lolland og Ørbæk på Fyn.

Gå efter etiketter, der lover Forårsale, lys lager eller Pale Ale på for eksempel mellem fem og seks i alkoholprocent. Disse typer øl gør sig nemlig godt sammen med lette sommerretter.

- Vi kunne jo snuppe en dejlig hvid fisk, som vi smider på panden på skindsiden og serverer sammen med asparges og kartofler med smørsovs. Lige nu er vi i den skønne aspargestid, og til denne herlige grøntsag er øl med en dejlig afrunding, en fin sødme og en spidshed i eftersmagen særdeles velegnet, siger Carsten Berthelsen og anbefaler øltypen Saison.

Et andet læskende forslag til sommerbordet er en undergæret stærk lagerøl.

- Jeg ser en tendens til, at flere danske bryghuse genskaber den tyske såkaldte bockbier, fortæller Carsten Berthelsen og fortsætter:

- Den er særdeles velegnet til et stykke ægte dansk smørrebrød. Øllet skal helst have en fint afstemt bitterhed, der sammen med en tydelig maltfornemmelse giver en velafbalanceret øl.

Når den varme dag går på hæld, kan du skifte de lyse drikkevarer ud med noget i den mere dunkle ende af skalaen. Her anbefaler Carsten Berthelsen en anden tysk øltype, nemlig Schwarzbier.

- En sådan øl kan man passende sidde og nyde, mens man kigger på fuldmånen, der danser hen over nattehimlen. Det er en kulsort øl, men slet ikke som en Stout, fordi den er mild i sin smag og derfor særdeles velegnet til de smukke nætter, vi har nu, siger han.

/ritzau fokus/